Betalingsbetingelser for dankort

På Startvækst kan du tilmelde dig forskellige arrangementer og betale for din tilmelding med det samme.

Ved betaling med dankort skal du opgive dit dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Dernæst skal du godkende betalingen til Væksthuset.
Når du har godkendt betalingen vil PBS kontrollere, at oplysningerne er korrekte, og at kreditkortet ikke er spærret. Hvis transaktionen ikke kan godkendes, vil du få besked med det samme og blive sendt tilbage til betalingssiden, hvor du kan korrigere dine oplysninger.

Du vil få vist en kvittering i din browser, som også sendes til din e-mail adresse. På kvitteringen er bl.a. angivet ordredatoen og et ordrenummer, du kan bruge som reference overfor Væksthuset.

Beløbet vil først blive trukket på dit dankort efter at arrangementet er blevet afholdt.

Fortrydelsesret

Hvis du melder afbud til arrangementet senest dagen før arrangementets afholdelse vil pengene ikke blive trukket fra din konto. Hvis Væksthuset ikke har modtaget et afbud fra dig senest dagen før arrangementets afholdelse har Væksthuset ret til at at trække pengene fra din konto.

Sikkerhedsforhold

Startvækst.dk’s betalingsprocedurer er vurderet af PBS og godkendt til at kunne håndtere og modtage betaling med Dankort. På hjemmesiden anvendes SSL-kryptering af de data der sendes over nettet, og dermed er Dankortbetaling hos os ligeså sikkert som i enhver anden fysisk forretning. Transaktionerne håndteres via DIBS betalingssystem.

Dansk lovgivning

Kommer dit kortnummer og udløbsdato uvedkommende i hænde, er der risiko for at oplysningerne kan misbruges til bl.a. køb på Internettet. Lovgivningen er indrettet således, at du ikke selv hæfter for den slags misbrug. Opdager du ved gennemgang af dit kontoudtog, at der er foretaget en betaling du ikke kender til, er pengeinstitut/kortudsteder forpligtet til at tilbageføre beløbet til din konto, hvis du gør opmærksom på problemet. Disse regler er blevet til i et samarbejde mellem forbrugerombudsmanden og bankerne, og er nu en del af lovgivningen - Lov om visse betalingsmidler (betalingsmiddelloven) §11.

Startvækst registrerer ikke under nogen form dine kort -og kontooplysninger!

Personlige oplysninger

Ingen personlige oplysninger der registreres på Startvækst, vil på noget tidspunkt blive overdraget, solgt eller være tilgængelige for tredjemand. I forbindelse med evt. elektronisk betaling lagrer vi af sikkerhedsmæssige grunde INGEN kreditkortoplysninger. Kun i betalingsøjeblikket skal der i et vist omfang overføres finansielle oplysninger til PBS. Dette sker med maksimale sikkerhedsforanstaltninger via en krypteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra PBS.

Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Sidst opdateret: 19.09.2014