Iværksætter-spire høster mikrogrønt i Brøndby

Det var en lokal virksomhedskonsulent fra Brøndby, der satte Mille i kontakt med Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden. Her fik han den nødvendige sparring til at udvikle sit urbane gartneri, hvor han i dag producerer økologisk mikrogrønt til det danske marked.

Milles mikrogrønt

Idéen til Milles Mikrogrønt opstod i forbindelse med, at Michael Larsen - bedre kendt som Mille - skulle tage en beslutning om sit fremtidige arbejdsliv. Her opdagede han et hul i markedet for dansk produceret mikrogrønt, og besluttede at undersøge det nærmere. Mille er oprindeligt uddannet kok, og har i flere år arbejdet hos Claus Meyer. Hans evner inden for gastronomi kombineret med en stor interesse for mikrogrønt blev det, der banede vejen for hans urbane ”landbrug” i Brøndby.

Mikrogrønt er et produkt der skabes, når et frø har sat sine første såkaldte "kimblade" eller de to første hold "kronblade". På det stadie har planten allerede samme smag som den færdige grønsag, f.eks. radise, solsikker eller ærter. Mikrogrønt giver mulighed for at give maden et ekstra løft både smagsmæssigt og udtryksmæssigt, og derfor er flere og flere kokke begyndt at bruge de små fine spirer i deres madlavning.

Der findes et utal af forskellige arter og variationer inden for mikrogrønt, både hvad angår smag, farve og formen på bladene. Milles mål er at kunne tilbyde forskellige variationer af mikrogrønt, også krydderurter og spiselige blomster. Han vil være en lille nicheforretning, der tilbyder frisk mikrogrønt hver uge uden at gå på kompromis med produktets kvalitet. "Der tilsættes ingen former for gødning eller vækstforstærker til vores grønt, idet vi ønsker at være et sundt, dansk dyrket produkt, som smager så naturligt som muligt", forklarer han.

Til at udvikle sin forretningsidé, har Mille fået sparring af Peter Bausager, som er forretningsudvikler i Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden. Han fik kontakt til Peter via en lokal virksomhedskonsulent i Brøndby Kommune. Erhvervshuset hjælper flere hundrede iværksættere hvert år og har viden og netværk, som kan hjælpe iværksættere godt i gang. Konkret har Peter hjulpet Mille med sparring om at indgå kommercielle aftaler og budgettering - herunder en vurdering af, hvordan og hvornår det giver mening for Milles Mikrogrønt at udvide produktionen. "Den helt store kunst er nu at få omsætningen til at stige uden, at omkostningerne løber løbsk", fortæller Mille.

Mille har i en længere periode leveret mikrogrønt til Inco og K.C frugt. Han er i dialog med Gasa Nord og Føtex og flere er på vej. Mille høster sit mikrogrønt én gang om ugen og tilpasser hele tiden sin høst efter efterspørgslen på sit produkt, i tæt dialog med kunderne: "Missionen er at skabe nære og stærke relationer mellem os og vores kunder, med fokus på dialog og samarbejde".

Vil du vide mere om iværksætteri?

Find konsulenter, viden, tilbud og cases om emnet iværksætteri..

Find mere om iværksætteri

Hans Christian Andersen

Hans  Christian Andersen

Se fuld profil

Lars Danscher

Lars Danscher

Se fuld profil

Susanne Krogh Petersen

Susanne Krogh Petersen

Se fuld profil

Per Nygaard

Per Nygaard

Se fuld profil

René Larsen

René Larsen

Speciale: lean startup, business model canvas, kreative erhverv, socialøkonomi

Se fuld profil

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)