Det drejer sig om flodkrydstogter og luksuskrydstogter, som begge er rejseformer, der foregår mere lokalt og på mindre skibe med langt færre personer. Efter en test blandt kunderne i sommeren 2020 forudser virksomheden stor efterspørgsel på denne type rejser, når verden begynder at lukke op igen, og de nye produkter skal desuden hjælpe virksomheden med at sprede sin risiko ved at kunne tilbyde kunderne mere corona-venlige rejseformer.
Direktør
og partner Claus Jensen fra MyCriuse fortæller:
”Det har en kæmpe betydning for MyCruise, at vi får økonomisk hjælp via Omstillingspuljen.
Vi har stort set haft nulomsætningen siden nedlukningen i marts, og vi forventer først
stigende omsætning igen fra april måned af, så det er svært at finde finansiering
til de initiativer og omstillingsplaner, som vi har i tankerne. Nu kan vi pludselig
gå i gang med disse projekter indenfor kort tid, hvilket gør at vi forventer, at vi
hurtigere kommer tilbage til en positiv drift igen og kan være med til at vi kan genoptage
vores vækstrejse og internationalisering, som vi var godt i gang med før Covid-19.
Vi er virkelig glade og taknemlige for at få en andel af denne pulje, og vil gøre
alt hvad vi kan for at få mest mulig ud af disse midler og forhåbentlig kunne ”tilbagebetale”
med at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark”.
Læs mere om MyCruise og Omstillingspuljen
MyCruise ApS er en af de 230 virksomheder,
som har fået midler fra Omstillingspuljen til at tilpasse forretningen og udvikle
digitale løsninger, så virksomheden er bedre rustet til den nye virkelighed under
og efter Covid-19 krisen.
Du kan læse meget mere om Omstillingspuljen og dine muligheder for at ansøge her.