Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
Sådan gør du banken til din vigtigste medspiller
Et godt forhold til banken kan være afgørende for en virksomheds muligheder for at vokse og udvikle sig. Mange små og mellemstore virksomheder er bekymrede for, om banken forstår dem. De er i tvivl om, hvad der skal til, for at overbevise banken om at finansiere forretningsudviklende investeringer eller hvis banken skal træde til ved likviditetsproblemer.
Indhold er hentet
Af forretningsudvikler Klaus Bo Rasmussen
I bankens øjne
Mange virksomheder oplever i kølvandet på finanskrisen, at deres bankforbindelse agerer anderledes, kravene til robusthed og dokumentation er blevet større. Alt i alt er finansieringsvilkårene blevet skrappere. Det er man som virksomhed nødt til at forholde sig til og agere efter. For at få det bedste ud af relationen til banken, kræver det, at man forbereder sig grundigt og behandler banken som en vigtig samarbejdspartner. Hvis man mestrer denne øvelse, vil man opleve, at bankerne faktisk er blevet lidt mere udlånsvillige. Så hvis du har en sund virksomhed med realistiske vækstplaner, forbereder du dig bedst ved at sætte dig i bankens sted for at forstå de kriterier, som de bruger til at vurdere virksomhedens kreditværdighed, robusthed og potentiale.
Hvad kan virksomheden gøre?
Helt afgørende for at opnå et godt resultat i samarbejdet med banken er det, at virksomhedens ledelse skarpt og målrettet præsenterer en realistisk forretningsplan og projekt. Præsentationen skal fokusere på de elementer, som bankens kreditfolk lægger vægt på. Fokusér på alle de forhold, både negative og positive, der samlet set kan gøre banken trygge ved deres investering. Det handler om at skabe overblik og om at etablere et tillidsforhold. Det er også af afgørende betydning, at det hold man sætter til at eksekvere på planerne præsenteres overbevisende – bestyrelsen, ledelsen og de medarbejdere, der skal gøre planen til virkelighed har stor betydning for bankens vurdering af virksomheden.
Tag aldrig bankens kreditvillighed for givet, heller ikke selvom I kender banken godt, men ager som om, at I skal gøre jer fortjent til en aftale hver gang. Alle møder med banken bør planlægges, som var det et afgørende kundemøde. Få inspiration nedenfor i Guide til den gode bankrelation.
Udarbejd materiale/ bankmappe: Med alle relevante regnskaber, balancer, budgetter og risikoanalyser
Kortlæg og beskriv finansieringsbehovet: Dokumenter rentabiliteten og fastlæg risikoen
Lav en præsentation af virksomheden: Forretnings/handlingsplan, nøgletal, kundereferencer, ordrebeholdning og salgspipeline
Vis forhandlingsstyrke: Hold mødet i virksomheden, ryd op og sørg for forplejning, send agenda og materiale inden mødet
Hav alternativerne klar: Kortlæg fordele og ulemper ved andre banker og alternative finansieringskilder
2. Under mødet
Åben og troværdig dialog: Undgå overdrivelse, skjul ikke problemer, spørg ind hvor du er i tvivl, skriv referat med hovedkonklusionerne, bliv ikke fornærmet
Præsenter virksomheden: Start med det negative og forklar årsagerne, fortæl om succeserne, signaler tro på fremtiden, vær realistisk. Præsenter ledelse, bestyrelse og de nøglemedarbejdere, der skal eksekvere planerne
Bankens vurdering af virksomheden: Spørg ind til bankens rating og hvordan den kan forbedres
Vis forhandlingsstyrke og overblik: Aftal hvilke informationer banken løbende skal modtage, underskriv først dokumenter efter mødet, opsummer sammen hovedkonklusionerne, aftal næste møde
3. Efter mødet
Bevar tilliden: Overhold alle aftaler og planer, informer om status på milepæle, både negative og positive afvigelser og evt. ændringer i finansieringsbehovet
Vær på forkant: Aftal alle likviditetstræk på forhånd, undgå ikke-bevilgede likviditetstræk, hav overblik over alternative handlemuligheder
Skab en partnerrelation med din bank: Fokuser på fælles interesser og mål, drøft refinansiering i god tid, vis handlekraft – særligt i krisetid, sæt dig i bankens sted, vær realistisk og forstå banken risikovilje
Uanset om din virksomhed er nyopstartet, eller du har været i gang i mange år, har vi tilskudsmuligheder, som passer til dig og din virksomheds ambitiøse mål.
ZenzeTech har fart på med at få godkendt intelligent indlægssål til parkinsonpatienter
Den danske health tech startup virksomhed ZenzeTech i DTU Science Park har senest hentet tre millioner kr. fra investorer for hurtigere at opnå en medicinsk godkendelse af en intelligent indlægssål, der skal testes i samarbejde med Rigshospitalet Glostrup. Virksomheden skal nu ud i en ny investeringsrunde og blandt andet søge EU-penge til at færdigudvikle produktet og få skabt et produktionsapparat i Danmark.
Læs mere her
Lukket for ansøgninger
Programforløb
Få funding til din sundhedsstartup
Er din virksomhed klar til at tage næste skridt mod investering? Dette intensive forløb er skræddersyet til sundheds- og velfærdsstartups og SMV'er med ambitioner om vækst og kapitalrejsning.
Tilmeld dig her
Åben for ansøgninger
Programforløb
Enterprise Europe Network
Enterprise Europe Network (EEN) er verdens største B2B netværk der hjælper små og mellemstore virksomheder med at opnå international vækst igennem partnersøgninger.