Indhold er hentet
15. januar: 100-årig virksomhed ruster sig til en bæredygtig fremtid
Sjællandske Medier har interviewet Farusa Emballage bl.a. om den sparring, de har fået af Erhvervshuset om digitalisering og bæredygtighed.
Indhold er hentet
Farusa Emballage i Farum er Skandinaviens største producent af Heavy Duty bølgepap, der sælges til eksportvirksomheder. Da virksomheden fik brug for et kompetenceløft, rakte de ud til Erhvervshus Hovedstaden, der bl.a. har vejledt virksomheden om digitalisering. Siden har Farusa styrket sin hjemmeside og nyhedsbreve, og den digitale indsats har smittet positivt af på salget og omsætningen, fortæller ejerleder Arne Hammer.
Farusa Emballage specialfremstiller en fleksibel og stærk emballageløsning i to og tre lags bølgepap – den såkaldte Heavy Duty bølgepap. Pappet rummer flere miljøgevinster, bl.a. fordi papkasserne kan genbruges flere gange. Arne Hammer fortæller, at virksomheden nu ser på, hvilke miljøforbedrende initiativer man kan iværksætte i hele virksomheden – både på produktions- og energisiden:
”Det handler om, at vi i alt tænker bæredygtighed. Vi skal hen imod at blive CO2-neutrale og her mener jeg, at det er et godt skridt at tage at få kigget det hele igennem.”
Artiklen blev bragt i Sjællandske Medier 15. januar 2025.