Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
17. oktober 2024: AI kan effektivisere en bestemt type virksomhed
Kunstig intelligens (AI) er ikke kun forbeholdt store produktionsvirksomheder. Selv mindre AI-tiltag kan have stor effekt, også for små og mellemstore produktionsvirksomheder (SMV’er).
Skrevet i samarbejde med:
Erhvervshus Sjælland S/I,
AI-Boost
Indhold er hentet
I et debatindlæg i Sjællandske Medier skriver Mikael P. Jespersen, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland, og Anders Kjøller, Senior forretningsudvikler og relationschef i Erhvervshus Hovedstaden om den forskel, AI kan gøre også for de mindre produktionsvirksomheder:
AI kan effektivisere produktion og drift, hvilket øger produktiviteten og reducerer omkostninger. Blandt andet gennem en automatisering af trivielle opgaver. Det er opgaver, der skal udføres, men som for mange ikke skaber stor værdi, f.eks. mødereferater eller opfølgning. AI-løsninger kan let automatisere disse processer, så der frigøres tid til mere værdiskabende arbejde og gør hverdagen mere effektiv, hvor hver enkel medarbejder kan bruge tiden på vigtigere opgaver.
Kan tilpasse indkøb og produktion AI kan styrke indkøb, lagerstyring og forecasting. Det kan være en stor udfordring for mange produktionsvirksomheder at balancere indkøb og lagerstyring, og her har AI-teknologi potentialet til at optimere indkøb markant.
Ved at analysere leverandørpriser, markedstrends og råvarepriser kan AI bidrage til at optimere indkøbsfunktionen og dermed give virksomheder en bedre styring af indkøb og ressourcer
Ift. forecasting af salg kan AI analysere salgsdata og efterspørgselsmønstre og tage højde for sæsonudsving og dermed fungere som en AI-assistent for en produktionschef ift. at tilpasse produktion og indkøb. Dermed kan AI bidrag til at reducere kapitalbinding og øge sandsynligheden for, at ordrer kan opfyldes hurtigt og til tiden.
Et andet effektivt anvendelsesområde for AI er forudsigelig vedligeholdelse af maskiner. Ved hjælp af data fra sensorer kan AI analysere maskinernes tilstand og forudsige, hvornår der er risiko for nedbrud. Det gør det muligt at udføre vedligeholdelse, før maskinerne går i stykker, og dermed undgå uventet nedetid. Forudsigelig vedligeholdelse reducerer både tid til vedligeholdelse og reparationstid, hvilket gør produktionen mere stabil og effektiv.
Konkurrencedygtige produktionsvirksomheder bruger AI AI er ikke kun for de store virksomheder – det kan hjælpe virksomheder af alle størrelser med at blive mere effektive og konkurrencedygtige. Ved at starte i det små og gradvist udvide brugen af AI, kan selv mindre produktionsvirksomheder opnå betydelige forbedringer.
Tag de første skridt, og opdag, hvordan AI kan optimere din virksomhed. Det kan gøre en større forskel, end du måske tror.
Debatindlægget blev bragt i Sjællandske Medier d. 17. oktober 2024
Tag fat i Anders Kjøller, hvis du vil godt i gang med AI i din virksomhed:
Er jeres virksomhed begyndt at udforske mulighederne og potentialet med kunstig intelligens ? Så kan AI-Boost hjælpe jer godt i gang. Sammen med jer kortlægger vi, hvilke tiltag der vil give størst effekt i netop jeres virksomhed.
Kom i gang med kunstig intelligens i små og mellemstore virksomheder
Optagelse af webinar afholdt den 30. maj 2024. Vil du have del i det store potentiale ved at arbejde med kunstig intelligens i din virksomhed, men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Se webinaret og få et overblik over dine muligheder.