28. maj: Hvorfor topøkonomer - igen - undervurderer teknologiens gevinster

Jeg elsker, når topøkonomer siger, at ny teknologi ikke vil ændre noget særligt. Det er både genkendeligt og ganske betryggende. For nylig udtalte topøkonomer, at kunstig intelligens ikke vil skabe nævneværdige produktivitetsgevinster. Argumentet: Tidligere teknologier har ikke vist større gevinster i officielle statistikker, så hvorfor skulle AI?

Men måske er problemet ikke AI. Måske er problemet måden, vi måler produktivitet på. Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med at skabe reel værdi med AI, og det, jeg oplever hver eneste dag, er milevidt fra økonomernes nedslående forudsigelser.

Vi måler med gamle mål – og forstår ikke de nye gevinster
Problemet er, at produktivitet som koncept blev designet til en verden, hvor arbejde var fysisk, målbart, og hvor man kunne tælle antallet af termostater eller gulerødder produceret i timen. AI skaber værdi ved at fjerne tidsspilde, accelerere videnarbejde og forbedre beslutninger. Disse gevinster eksisterer åbenlyst, men de eksisterer ikke nødvendigvis på en måde, som økonomernes regneark kan fange.

Blot et enkelt eksempel fra min egen arbejdssituation:

Tidligere brugte jeg omkring en time på grundigt at orientere mig om en virksomhed, før jeg besøgte den første gang. I dag tager den proces mig cirka 60 sekunder med AI’s hjælp. Vi taler om en produktivitetsgevinst på 5900% adskillige gange om ugen. Men hvor præcist dukker denne gevinst op i Danmarks Statistik? Spoiler alert: Det gør den ikke

Vi har set det her før. I de tidlige internet-år var der også masser af eksperter, der afviste nettets potentiale med lignende argumenter. De kunne ikke forestille sig en verden, hvor e-handel, digitale platforme og online serviceydelser radikalt ville ændre vores økonomiske landskab. Men det gjorde de – og vi ved nu, at produktivitetsmålinger først adskillige år senere fangede, hvad internettet faktisk betød for virksomheder og samfund.

Så når topøkonomer siger, at AI’s gevinster er overvurderede, er det nok snarere vores evne til at måle AI’s gevinster, der er overvurderet. Realiteten på gulvet hos virksomhederne er en helt anden: Her er AI allerede en gamechanger, som gør virksomheder hurtigere, smartere og billigere i drift. Derudover kan vi spørge os selv, om produktivitetstallene ikke også er under pres fra andre faktorer, som drukner AI's gevinster. Virksomhederne oplever, at bureaukrati, regulering og komplekse rapporteringskrav trækker produktiviteten ned, mens teknologien trækker op. Måske er det nettogevinsten, vi ser, og ikke AI-gevinsterne isoleret.

Lad os se på, hvordan produktivitetstallene ser ud om 10 år. Hvis historien gentager sig – og den plejer i hvert fald at rime – vil økonomerne højst sandsynligt fortælle os, hvor overraskende store de usynlige gevinster ved AI faktisk viste sig at være.

Indtil da kan vi trøste os med, at hver time, AI sparer os, tæller, uanset om statistikken fanger det eller ej.

Debatindlægget blev bragt i Sjællandske Medier den 28. maj 2025.