Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

31.000 garnnøgler, to søstre og en ny begyndelse

Fruernes Stof og Garn er et socialt samlingspunkt i Helsinge, men i 2024 var butikken tæt på at lukke. Sådan gik det heldigvis ikke, for med vejledning fra bl.a. Erhvervshus Hovedstaden har ejerne fået styr på det administrative og kan fokusere på det, de er bedst til.

Indhold er hentet

Fruernes Stof og Garn i Helsinge har siden 2017 været en elsket destination for strikke- og syentusiaster fra hele Sjælland. Her har søstrene Nine og Therese Grib skabt en butik fyldt med farver, kvalitetsgarn fra bl.a. Norge og kreative fællesskaber, strikkekurser og inspirationsaftener. 

Men i 2024 var Nine og Therese nødt til at revidere deres hjertebarn. Der var opstået en række udfordringer, og de overvejede længe at lukke butikken. De nåede endda at annoncere et ophørsudsalg, hvilket resulterede i en kø af strikkeglade kunder, der strakte sig langt ned ad gågaden i Helsinge. Og det var netop dem, kunderne, der i sidste ende fik overbevist Nine og Therese om, at tiden alligevel ikke var kommet til at opgive deres drøm – men de havde brug for hjælp. Da de i første omgang overvejede at lukke butikken, kontaktede de SMV Danmark for at få hjælp til processen, og her blev de henvist til Early Warning-programmet i Erhvervshus Hovedstaden – og det blev startskuddet til en ny begyndelse. For i tæt sparring med Peter Bausager, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden og en del af Early Warning-programmet, fandt de to søstre frem til, at Nine skulle overtage forretningen med Therese som kreativ sparringspartner. I dag er Nine lykkelig for beslutningen om at køre Fruernes Garn og Stof videre:

Vi elsker det, vi laver, og vi gør det absolut ikke for pengenes skyld – når det er sagt, har vi i dag samme omsætning som under pandemien, hvor salget voksede rigtig meget

Therese og Nine har været - og er - glade for sparringen med Peter

Indhold er hentet

Automatisering af processer – og på sigt en webshop
Efter Nine har overtaget butikken, er sparringen med Peter Bausager fortsat. Fokus har været og er på strategisk udvikling af virksomheden samt digitalisering af administrative processer og ikke mindst af lageret, som bl.a. består af hele 31.000 garnnøgler. Der arbejdes også henimod en styrket digital tilstedeværelse i form af en hjemmeside og en webshop og endnu mere aktivitet på de sociale medier. For selvom Nine og Therese oplever, at mange kunder foretrækker det fysiske køb, køber flere og flere garn online, ikke mindst de yngre målgrupper. For søstrene er det dog afgørende, at de ikke mister den personlige kontakt til kunderne, derfor skal en ny hjemmeside være i tråd med den ånd, der er så kendetegnende for butikken: Nærvær og autenticitet.

For Nine og Therese har sparringen med Peter været afgørende. For når man mest af alt brænder for det, man laver, er man ikke nødvendigvis ekspert inden for alt det administrative og digitale, der også følger med:

Peter har været fantastisk til hele tiden at udfordre os og påpege de tiltag, vi godt ved er nødvendige, men som vi ikke helt har vidst, hvordan vi skulle gribe an. Særligt når man er en så lille virksomhed som vores, som ikke har ressourcerne til at ansætte salgs- eller marketingfolk, er det guld værd med en uvildig og dygtig sparringspartner som Peter

Indhold er hentet

Lokalt samlingspunkt med hjerterum
Fruernes Stof og Garn ser nu ind i en fremtid, hvor webshop, lagerstyring og digitale løsninger skal understøtte den fysiske butiks unikke ånd. Samtidig fortsætter Nine og Therese med at dyrke de grundlæggende værdier, som limer det hele sammen: Social ansvarlighed, formidling af håndværkets betydning og et stærkt, lokalt fællesskab. Blandt andet er de i gang med at indrette førstesalen i butikken for at få plads til at samle alle deres kreative kunder om nye oplevelser:

 ”Vi ved, at håndarbejde gør noget rigtig godt for både hjerne og hjerte, og vi har mange ideer til, hvordan vi kan få formidlet det. Vi overvejer bl.a. at lave arrangementer for unge, som har det svært, vor de kan lære at strikke og forhåbentligt få gavn af det fællesskab, der følger med,” forklarer Nine.

Fruernes Stof og Garn har også et tæt samarbejde med Gribskov Kommunes jobcenter og har bl.a. tre ansatte i flexjob samt en række praktikanter, hvoraf flere efterfølgende bliver fastansat.

For Fruernes Stof og Garn handler det nemlig ikke kun om indtjening – det handler om at skabe noget værdifuldt – for både Nine og Therese, for kunderne og for lokalsamfundet.

Har du brug for friske øjne på din forretning, så tag fat i Peter:

Indhold er hentet

Få sparring om digital transformation
Vil du gerne optimere dit online-salg? Eller trænger din webshop til en gennemgang? Så tag fat i vores team af dygtige forretningsudviklere, som kan hjælpe dig videre. Læs mere her

Indhold er hentet

Early Warning
Oplever du modgang i din virksomhed, kan det være svært at se en vej frem. Gennem Early Warning kan du få gratis og uvildig sparring, der hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og finde løsninger – uanset om det handler om at redde virksomheden eller afvikle den på en måde, der minimerer tab. Læs mere og find hjælp her

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget