5. august 2024: Innovative løsninger skabes gennem innovative samarbejder

Vejen mod at indfri den politiske ambition for fremtidens sammenhængende, nære og stærke sundhedsvæsen er brolagt med velkendte udfordringer og mange anbefalinger til styrkede indsatser.  Der skal skabes lighed i sundhed, lettere og mere fleksibel adgang til sundhedsvæsenet, ensartede kommunale sundhedstilbud, ikke mindst til borgere med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, ligesom der skal investeres i arbejdskraftbesparende teknologi, så der er bedre tid til kerneopgaven. 

For at nå i mål med ambitionerne vil innovative velfærdsløsninger, bl.a. de digitale og AI-baserede teknologier, spille en afgørende rolle. Men tilgangen til udvikling og implementering af ny velfærdsteknologi skal også være innovativ, for ellers strander ambitionerne på manglende skalering.

Tilgangen skal være baseret på et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, sundhedssektoren og vores videninstitutioner, så det kan testes, at løsningerne møder brugernes behov, og vi sikrer data at arbejde ud fra

Skabelsen af evidens gennem inddragelse af videninstitutionerne er særligt væsentligt inden for sundhedssektoren for at kunne demonstrere, at de løsninger, som virksomhederne udvikler, har den ønskede effekt. Er samarbejdet succesfuldt, er vejen banet for yderligere skalering af løsningen.

I Danmark er vi faktisk ret gode til at samarbejde. Vi er et lille land med relativ høj tillid til hinanden og et fladt beslutningshierarki. Vi har længe øvet os på det, vi kalder offentlig-private innovationssamarbejder (OPI), der handler om at udvikle, implementere og skalere løsninger i tæt samarbejde mellem den private og den offentlige aktør med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Og vi gør det faktisk ret godt. Tal fra Center for Offentlig-Privat Innovation viser, at hver fjerde offentlige innovation er skabt i samspil med en privat virksomhed. Samarbejde er netop udgangspunktet for Danmarks erhvervsfyrtårne, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremhæver i den nye erhvervsfremmestrategi. Ambitionen for Erhvervsfyrtårnene er at bidrage til udviklingen af nationale styrkepositioner som fx life science. 

Faktum er, at danske kommuner og regioner hvert år køber ind for over 100 mia. kr. En stor del af de penge bruges på sundhed og velfærd - og på investeringer i teknologi, der kan afhjælpe ressourcemanglen og forbedre den almene sundhed. Har virksomhederne først haft held med et salg til det offentlige, kan der være udsigt til langvarige og værdifulde relationer. Men det kan være svært at få foden inden for hos det offentlige, både hos kommuner og regioner. Arbejdsprocesser og beslutningsgange er ofte lange, kringlede og komplekse at sætte sig ind i.

Derfor giver det mening at skabe et samlingspunkt og mødested, hvor relevante aktørerer inden for sundheds- og velfærdsteknologi, både store og små virksomheder, startups, offentlige sundhedsaktører og videninstitutioner, kan udveksle erfaringer og viden om behov og udfordringer, hvordan den offentlige sektor fungerer, og hvordan virksomhederne sælger deres løsninger – og potentielt udbreder løsningerne til andre kommuner og regioner – og internationalt

Et godt eksempel på en virksomhed, der har etableret et stærkt samarbejde med den offentlige sektor, er IBG, som har udviklet en interaktiv kommunikationsplatform til større selvstændighed og stærkere fællesskaber for borgere med funktionsnedsættelser. Siden 2012 har de været i tæt dialog med kommunernes medarbejdere og borgerne om at udvikle IBG Wallbox og IBG App. I dag er de i fuld gang med at udbrede teknologien til internationale markeder, bl.a. Tyskland, og er via deres engagement i bl.a. Erhvervsfyrtårn Life Science blevet bedre klædt på til at samarbejde med og sælge til det offentlige til gavn for både brugere og samfundsøkonomien.

Men der er også gjort mange erfaringer i tidens løb med pilotprojekter, som aldrig er kommet videre. Det er der mange årsager til fx manglende data og dokumentation for, at løsningen virker, svag organisatorisk forankring, og udbudsregler og finansielle incitamentsstrukturer, der udfordrer udvikling, implementering og skalering af innovative løsninger. Skal vi lykkes med at transformere sundhedssektoren og samtidig skabe et internationalt væksteventyr, er der behov for, at vi løfter i flok. Og der er behov for, at behovsejerne, problemløserne, videninstitutioner og myndigheder på tværs af ministerier, styrelser og udvalg arbejder sammen om at skabe de rette rammer for offentlig-private samarbejder, finansieringsmuligheder og videngrundlag for at knække koden til innovation i sundhedssystemet. Det er ambitiøst, men vi har et rigtig godt udgangspunkt i den samarbejdsvilje og de kompetencer, der danner grundlag for erhvervsfyrtårnene, herunder Erhvervsfyrtårn Life Science, og som allerede nu møder international interesse. Og så har vi vel ikke noget alternativ?  

Indlægget blev bragt i Altinget.dk d. 6. august 2024. Læs det oprindelig indlæg her