Artikel
O. L. Seals i Helsinge har ambitiøse vækstmål og fart på omsætningen
Produktionsvirksomheden O.L. Seals i Helsinge både masseproducerer og specialfremstiller tætninger i PTFE til mange forskellige brancher blandt andet fødevareindustrien, offshore og vindmølleindustrien. Virksomheden beskæftiger over 40 medarbejdere og eksporterer i dag tætninger til hele verden; og vækstambitionerne er store. I 2027 skal omsætningen runde 100 millioner kr. Derfor har ledelsen fået sparring om at skalere virksomheden af Erhvervshus Hovedstaden gennem digitalisering, automatisering og proaktivt salg. Den udviklingshistorie fik gæsterne fra Gribskov Kommune og Erhvervshus Hovedstaden, da de var på fælles virksomhedsbesøg.