Brug bæredygtighed og FN's Verdensmål i din virksomhed

Klima, bæredygtighed, reduktion af udledning af CO2, begrænsning af affald og genanvendelse generelt er i dén grad på den globale dagsorden. Hvor nogle virksomheder forsøger at gøre dele af deres produktion, arbejdsmiljø eller klimaaftryk mere bæredygtigt, er andre virksomheder skabt ud af et grundlæggende behov for en bæredygtig tilgang, hvorfor bæredygtigheden bliver den afgørende præmis i alle beslutningsprocesser. FN’s 17 verdensmål er også en bæredygtighedsfaktor, som mange virksomheder enten arbejder med at få implementeret - eller som virksomheder simpelthen opstår ud af. Her får du viden om begge dele - og nogle faglige indblik, der beskriver begge tilgange.

Læs mere om følgende herunder:

• Hvad er FN’s verdensmål?
• De 17 verdensmål vil…
• Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at forholde sig til FN’s verdensmål?
• Verdensmålene har gjort bæredygtighed folkeligt og tilgængeligt
• Tre betragtninger på Verdensmålene + 3 eksempler
• Bæredygtighed boomer i modeindustrien

Hvad er FN's Verdensmål?

FN’s verdensmål trådte i kraft den 1. januar 2016, og målet med dem er, at de frem til 2030 skal hjælpe hele verden med at sætte en mere bæredygtig kurs og gå mod en mere bæredygtig udvikling til gavn for alle mennesker på kloden og for kloden selv.

De 17 verdensmål blev vedtaget af stats- og regeringsledere fra hele verden på FN’s topmøde i New York den 25. september 2015 og markerede denne dag den til dato mest ambitiøse og transformerende udviklingsdagsorden.

Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig, økonomisk vækst.

Desuden fokuserer verdensmålene på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner, samt på at styrke internationale partnerskaber. Med andre ord tager verdensmålene højde for, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, samt fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne - og ikke mindst, at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Bæredygtighed som overordnet emne er et meget komplekst emne, og der findes alverdens betegnelser, miljømærker og certificeringer på området.

Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at forholde sig til FN’s verdensmål?

En rapport fra 2019, udarbejdet af Udenrigsministeriet og Danida, stiller skarpt på, hvordan Verdensmålene frem mod 2030 kan åbne for forretningsmuligheder til en værdi af op mod 400 milliarder danske kroner for danske virksomheder.

Danske virksomheder opfordres i rapporten til at orientere sig mere mod vækst- og udviklingslande, hvor behovene for udvikling er størst og høj vækst derfor kan skabe reel og massiv efterspørgsel.

Det er nemlig afgørende, at udviklingen af innovative, bæredygtige løsninger er grundstammen i realiseringen af forretningspotentialet og dermed er grundstammen i arbejdet mod at nå Verdensmålene. Mange danske virksomheder er allerede langt i deres bæredygtige udvikling og denne førerposition skal udnyttes, lyder det blandt andet i rapporten.

Verdensmålene har gjort bæredygtighed mere konkret

Bæredygtighedsagendaen er ikke længere ny, men har fået et fælles sprog. Det har Verdensmålene en stor aktie i, fordi verdens lande nu er enige om, hvad vi kalder verdens problemer. I mange år arbejdede danske virksomheder med CSR, der kan oversættes til virksomhedens sociale ansvar, men også det begreb er nu en del af en mere global dagsorden, der med Verdensmålene har fokus på sammenhængene mellem social, økonomisk og miljømæssig udvikling, samt fred, sikkerhed og internationalt samarbejde.

Toke Hjælmsø Madsen var projektleder hos Erhvervshus Hovedstaden og arbejdede på et program, der tager udgangspunkt i, hvordan virksomheder kan arbejde med verdensmålene ift. at identificere ny efterspørgsel, nye kundesegmenter, nye markeder mm.

”Bæredygtighed som overordnet emne er et meget komplekst emne, og der findes alverdens betegnelser, miljømærker og certificeringer på området. Derfor er det også kompliceret at arbejde med som virksomhed. Man skal vide, hvilken dialekt man skal tale afhængig af virksomhedstype, kunder, lovgivning osv. Vil du på det Indiske marked, så skal de danske begreber forklares og forsvares. Her er verdensmålene et stærkt redskab, eftersom at de bruges aktivt i størstedelen af verden”, forklarer han.

Har du brug for hjælp til at gøre bæredygtighed mere konkret for din virksomhed? Så kontakt os i dag, og modtag professionel, gratis og uvildig sparring fra en af vores forretningsudviklere specialiseret i grøn og cirkulær omstilling.

Tre betragtninger på verdensmålene

Toke Hjælmsø Madsen fra Erhvervshus Hovedstaden brugte tre perspektiver, man som virksomhed kan lægge på de 17 verdensmål, hvor til han siger:

”Min erfaring er, at det er let at misforstå, hvad verdensmålene kan bruges til. De primære fejlopfattelser er, at man kan overholde dem, leve op til dem, være forenelig med dem osv. Verdensmålene beskriver nogle målsætninger for, hvordan verden skal se ud i år 2030 set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Du kan som virksomhed anvende målene som et værktøj, samt bidrage til at løse dem”.

Her er de tre betragtninger:

1. Risikoperspektivet

Her ser du Verdensmålene som en ydre faktor, der kan påvirke virksomhed. Det kunne være i kraft af lovgivning, regulering, krav til certificering, udbudsregler og andre faktorer, der kan ramme dig, hvis du ikke er forberedt. Her er det selvfølgelig positivt, hvis man er proaktiv - eller lige frem en konkurrencefordel, hvis du er på forkant. Det er også en mulighed at skille dig positivt ud ift. dine konkurrenter.

2. Interne processer

Hvordan påvirker jeg verden? I Danmark brugte vi i år 2019 4,2 gange de ressourcer, vi har til rådighed på en jordklode pr. år. Det holder ikke. Når du kigger på dine interne processer, forholder du dig til, hvad du/din virksomhed forbruger af ressourcer. Hvad er mit co2-aftryk? Hvad er mit aftryk af fossile brændstoffer? Hvad er mit aftryk på kloden? Hvordan kan jeg reducere det? Kan jeg tænke cirkulært? Hvordan behandler jeg mine medarbejdere? Hvordan ser min værdikæde ud? Hvad med mine underleverandører?

Bæredygtighed i form af verdensmålene handler om at åbne døre for sig selv, som er fremtidsholdbare og giver både lokale og globale muligheder.

Virksomheders ansvar er i den grad blevet forlænget de senere år. Det er som virksomhedsejer ikke kun dit ansvar, hvad du producerer og hvad det udleder - fokus er på hele værdikæden og på hele cirklen af forbrugere, underleverandører og genanvendelse.

Især er det afgørende at spørge sig selv: Hvilke af bæredygtighedsproblemerne påvirker min virksomhed, og hvad kan jeg gøre for at reducere det? Et godt tip er at kigge på delmålene, som er meget mere konkrete en overskrifterne - det er i øvrigt kun cirka 69 af de 196 delmål, der vedrører virksomheder direkte.

3. Markedsperspektivet

Her kan du anskue Verdensmålene som et behovskatalog. Der er beskrevet en række problemer, og flere af dem skal løses af virksomheder med kommercielle løsninger. Eller sagt på en anden måde: Er der et potentielt nyt marked eller udviklingsperspektiv i Verdensmålene for din virksomhed?

Her taler man om to spor: Innovation og skalering.

Innovation: Kan jeg udvikle en løsning? Fx starte en virksomhed, der kan løse problemet med mikroplastik i verdenshavene? Kan vi indgå partnerskab med nogle andre, så vi kan løse det sammen? Det kan være kick off for en ny virksomhed - eller en innovationsproces for en eksisterende.

Skalering: Løser din virksomheds produkt eller løsning allerede nogle udfordringer, der er beskrevet i verdensmålene? Så er der måske uudnyttede markedsmuligheder, kundesegmenter eller ny kapital tilgængeligt?

Før var fokus på materialevalget i form af økologisk bomuld - men i dag er fokus på hele værdikæden og hvordan man kan gøre hele forretningsmodellen bæredygtig.

Begge spor viser, hvordan du konkret kan bruge Verdensmålene som løftestang til at finde på den geniale virksomhedside - eller til at søge efter nye markeder, hvor dit produkt løser et akut problem.

”Bæredygtighed i form af verdensmålene handler om at åbne døre for sig selv, som er fremtidsholdbare og giver både lokale og globale muligheder. Langt de fleste danske små- og mellemstore virksomheder er allerede stiftet på værdier og etik, der matcher værdierne i bæredygtighedsagendaen - danske virksomheder har generelt en kvalitetsbevidsthed og ansvarlighed, der går virkelig godt i tråd med Verdensmålene”, slutter Toke Hjælmsø Madsen fra Erhvervshus Hovedstaden.

Bæredygtighed boomer i modebranchen

Kathrine Weicker er Senior Forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, og hun har arbejdet i, med og rådgivet modebranchen og -industrien i mange år. Hun ser et markant skift hen mod at tage et bæredygtigt ansvar og tænke hele ’cirklen’ med.

”Bæredygtighed er den grad i fokus og burde også være det, da modeindustrien er en af de allermest forurenende industrier. Men der er sket en intensivering. Før var fokus på materialevalget i form af økologisk bomuld - men i dag er fokus på hele værdikæden og hvordan man kan gøre hele forretningsmodellen bæredygtig”, siger hun og tilføjer:

”Bæredygtighed tænkes ind allerede i designfasen: Hvordan kan vi bedst undlade at smide ud? Hvordan skaber vi langtidsholdbare designs, der har bedre pasform, skal vaskes sjældnere og som kan genanvendes”.

I Kathrine Weickers optik er det sværeste, hvordan man kommer i gang - men det er lettere for mindre og mere agile virksomheder - og de kan her have en fordel i forhold til tøjgiganterne. Og vi taler globalt. ”Mange flere brands, der starter op, har en ide eller forretningsmodel, der er forankret og opfostret i en bæredygtig tilgang til verden, mode og produktion. Der er sket et kæmpe skifte. Som ekstern lektor underviser jeg på CBS i dette og jeg har studerende fra hele verden, også Kina og Sydamerika, der er i Danmark for at lære om en international modebranche i forandring, samt dansk modes tilgang til den nye virkelighed, heriblandt en mere bæredygtig omstilling. Dét er vi gode til i Danmark - og den viden og know how skal vi eksportere”, slutter hun.