Byg en partnerstrategi, der virker i praksis
Er du klar til at gå på nye markeder med din sundheds- og velfærdsløsning men mangler den rigtige partnerstrategi? På forløbet får du konkrete værktøjer til at identificere, kvalificere og aktivere de rette samarbejdspartnere fra start.
21. april 2026, kl. 09:00
Tilmeldingsfrist
17. april 2026, kl. 23:59
K10, Symbion, København Ø
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Fra løsning til salg
En stærk sundheds- eller velfærdsløsning er ikke nok i sig selv. Hvis du vil opnå succes på nye markeder, skal du kunne identificere, kvalificere og ledede rigtige salgspartnere, så de prioriterer at sælge netop din løsning. Uden en skarp partnerstrategi risikerer selv de bedste løsninger med at være interessante, men ikke en prioritet.
International markedsadgang handler derfor ikke kun om produkt- og markedskendskab. Det handler også om at kunne præsentere et klart og skalerbart forretningskoncept for partneren, definere roller, ansvar og incitamenter tydeligt og skabe en samarbejdsmodel, der fungerer i praksis, også når relationen drives virtuelt.
Dette modul giver dig overblik, viden og værktøjer til at kunne bygge en partnerstrategi, der bringer dig fra løsning til reel markedsadgang og salg.
Indhold er hentet
Efter modulet har du
- En klar ramme for partnerstrategi og partnerguide som fundament for international vækst
- Bedre udvælgelse og kvalificering af internationale salgspartnere med lavere risiko og højere hitrate
- Greb til at styre partnerskabet efter kontraktindgåelse, så det giver omsætning og ikke kun gode intentioner
- Praktisk setup til virtuelle møder, digital onboarding og partnertræning med AI og videotutorials, så partnere bliver produktive hurtigere og med færre ressourcer
Indhold er hentet
Målgruppe
Forløbet er målrettet små og mellemstore virksomheder i life science-branchen – fx inden for medicinsk udstyr, sundheds- og velfærdsteknologi eller digitale sundhedsløsninger – med internationale ambitioner og behov for konkret, praksisnær viden.
Indhold er hentet
Opbygning
Modulet består af en fysisk heldagsworkshop, en hjemmeopgave understøttet af videotutorials og en online halvdagsworkshop. Undervejs får du mulighed for at arbejde med dine egne forretningsudfordringer i relation til partnerstrategi, så læringen omsættes til handling i din virksomhed.
Workshop 1 - d. 21 april
- Partnerstrategi og partnerguide
Du lærer, hvad formålet med en partnerstrategi er, og hvordan du kan bygge en partnerguide som en praktisk ramme for samarbejdet. Fokus er på at gøre samarbejdet tydeligt, styrbart og værdiskabende for begge parter. - Partnerprofil, første møde og rollefordeling
Du arbejder med, hvordan den rigtige partnerprofil ser ud og hvordan du planlægger og gennemfører det første møde, så du får kvalificeret partneren rigtigt og skabt fremdrift. Samtidig lærer du at fordele roller og opgaver mellem virksomheden og salgspartneren, tydeliggøre forventninger og definere, hvilken support og partnerværdi du kan tilbyde for at få samarbejdet til at fungere i praksis. - Styring og ledelse efter kontrakten
Når aftalen er på plads, starter arbejdet for alvor. Vi ser på, hvordan du styrer partnerskabet over tid, skaber aktivitet og fastholder momentum, så samarbejdet faktisk bliver til salg.
Hjemmearbejde og videotutorials
Mellem workshop 1 og 2 arbejder du videre med din egen partnerstrategi. Du får en konkret hjemmeopgave, som hjælper dig med at omsætte dagens input til din egen virkelighed, og du bliver understøttet af korte videotutorials, der guider dig trin for trin.
Workshop 2 - d. 30. april
I workshop 2 arbejder du med, hvordan du leder og driver samarbejdet digitalt, når partnerskabet først er i gang. Fokus er på at skabe struktur, aktivitet og opfølgning, så partneren bliver ved med at prioritere din løsning, også når samarbejdet foregår på afstand.
Samtidig får du konkrete metoder til at gennemføre digitale, salgsfremmende tiltag sammen med partneren. Du bliver introduceret til, hvordan AI og korte formater kan bruges til at producere og genbruge salgsindhold, understøtte partnerens outreach og skabe flere relevante kundedialoger uden store investeringer.
Scaling HealthTech
Indhold er hentet
Modulet er en del af Scaling HealthTech, som er et internationaliseringsforløb, der giver danske life science SMV’er mulighed for at skyde genvej til internationale markeder og styrke deres globale netværk. Forløbet består af selvstændige moduler, som frit kan vælges ud fra aktuelle eksportbehov og -ambitioner.
Scaling HealthTech er en del af Erhvervsfyrtårn Life Science, som er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.
Du kan læse mere om programmet her.