Sparring
Strategitjek
Få et uvildigt strategi-tjek med en systematisk tilgang. Det koster kun din tid og giver dig et brugbart resultat, altid baseret på din unikke virksomheds specifikke udfordringer og ønsker.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Væksten i CPH Steel A/S er øget med 10 procent hvert år gennem organisk vækst siden etableringen i 2007, og ambitionerne er fortsat høje. Det kræver god ledelse, og igennem årene har direktør Morten Rosenberg fået sparring om netop ledelse af Erhvervshus Hovedstaden.
Stifter og direktør Morten Rosenberg
Indhold er hentet
Siden 2015 er antallet af medarbejdere hos CPH Steel vokset fra 15 til knapt 50 medarbejdere, og stifter og direktør Morten Rosenberg, der selv er uddannet smed, gør en ihærdig indsats for at få flere unge til at uddanne sig inden for de traditionelle erhvervsfag. Virksomheden uddanner selv smede og har lige nu 10 smedelærlinge, da smede er en mangelvare.
”Vi har travlt, og vores mål er at omsætte for 50 millioner kr. i år. Næste år kommer vi til at øge væksten med 50 procent, fordi vi er i gang med at sammenlægge CPH Steel med PMJ. Opkøbet vil betyde, at vi kan indtage nye markeder og få nye typer af kunder,” fortæller Morten Rosenberg.
CPH Steel tegner typisk selv opgaverne, hvor rå stål og andre metaller som messing og kobber forvandles til kreative byggeløsninger fx til stålaltaner, ståltrapper og unikke designprodukter som hylder, møbler og gulve til eksempelvis museer, restauranter og butikker. Virksomheden har fokus på finish og samarbejder blandt andet med arkitekter, bygherrer, boligforeninger og entreprenører om at udvikle de helt rigtige unikke løsninger.
Morten Rosenberg og Per Striegler
Indhold er hentet
Vækst via moderne ledelse
“Hvis man har evnerne til at gøre det, skal man også gøre det”, er og har altid været Morten Rosenbergs motto. Det motto gælder også Mortens moderne måde at lede virksomheden på. Han har derfor fået sparring af forretningsudvikler Per Striegler fra Erhvervshus Hovedstaden bl.a. om at lære sig selv bedre at kende som leder, ligesom han har deltaget i lederafklaringsforløbet Vækstrettet kompetenceudvikling og Trends & Ledelse. Morten forklarer:
Takket være Erhvervshus Hovedstaden har jeg fået redskaber til at styrke min lederstil og kompetenceudvikle ledergruppen og medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedens vækststrategi. Jeg fik inspiration til en ny måde at arbejde på. Det var sundt for mig at lære at tænke på og formulere mine drømme for forretningen
Han tilføjer, at virksomheden også har brugt Erhvervshus Hovedstaden til at søge om EU-midler til at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem dem, der arbejder med projektledelse og produktion.
Indhold er hentet
Læs om CPH Steel her
Erhvervshus Hovestaden tilbyder gratis og uvildig sparring om ledelse og strategi. Du kan også få ny viden og konkrete værktøjer gennem events og dybdegående programforløb.
Complete this setup to unlock your widget