Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Fra blind vinkel til fuldt overblik: Peak Privacy skaber tryghed og overblik i en forvirrende app-verden

I et marked hvor datahåndtering ofte foregår i det skjulte, hjalp Erhvervshus Hovedstaden Peak Privacy med at finde retning og få deres Innofounder-ansøgning i mål.

Indhold er hentet

Når vi åbner en app, tænker de færreste over, hvad der sker i baggrunden. Hvilke data sendes videre? Hvem modtager dem – og hvad betyder det for både virksomheden bag appen og for brugerne? 

I praksis er der to måder at håndtere sine apps på: Enten gætter man og håber, at databrud eller bøder ikke kommer først. Eller også handler man proaktivt, fordi man ved, hvad der foregår. Ifølge Peak Privacy befinder de fleste privacy-ansvarlige sig desværre i den første kategori, men det vil de nu gøre noget ved. 

Indhold er hentet

Når god vilje ikke er nok 

Mange virksomheder står i et krydspres. Tech-platformene bliver mere komplekse, reglerne flere, og kravene til dokumentation vokser. Samtidig har de færreste ressourcer til selv at gennemskue dataflows og juridiske risici. 
Peak Privacy har udviklet en løsning, der gør det muligt at tage kontrol. Med en platform, der automatisk scanner apps og omsætter tekniske og juridiske forhold til et sprog, alle kan forstå, hjælper virksomheden andre med at træffe bedre beslutninger og beskytte deres brugere.

"Virksomheder kan ikke se, hvad der rent faktisk foregår i deres apps, når de er i brug hos kunderne, uden at investere enorme ressourcer i teknisk og juridisk analyse. Det er dén blindhed, vi fjerner," uddyber Andras Marczell, co-founder af Peak Privacy.  

Indhold er hentet

Marked og målgruppe falder på plads 

For at komme godt fra start havde teamet brug for et skarpere blik udefra på markedet og deres næste skridt. Derfor tog Peak Privacy kontakt til Erhvervshus Hovedstaden og senior forretningsudvikler Per Nygaard. 
Sparringen tog udgangspunkt i de grundlæggende spørgsmål: Hvem er kunderne? Hvilket problem løser løsningen for dem? Og hvordan ser markedet ud? Sammen arbejdede de med at afklare målgrupper, positionering og fortællingen om Peak Privacy, så løsningen blev tydelig og relevant. 

En stor del af arbejdet handlede om Innofounder-ansøgningen. Peak Privacy fik sparring på, hvordan de bedst beskrev deres forretning, marked, indtjeningsmuligheder og mål. Per Nygaard skrev ikke ansøgningen, men gav løbende feedback og stillede de spørgsmål, der sikrede klarhed og fokus. 

“Det handlede om at gøre det tydeligt, hvorfor løsningen er vigtig, hvem den er vigtig for – og hvordan virksomheden kan vokse,” forklarer Per Nygaard. 

Der blev også taget hul på mere praktiske spørgsmål. Da teamet ændrede sig undervejs, opstod behovet for at få styr på ejerforhold og aftaler, og her blev Peak Privacy gjort opmærksom på vigtigheden af en klar ejeraftale. 

Sparringen bar frugt. Ansøgningen blev godkendt af Danmarks Innovationsfond, og Peak Privacy er i dag en del af Innofounder-forløbet. Samtidig er løsningen allerede på markedet, hvor der er indgået aftaler – blandt andet med den danske stat – og de første større enterprise-virksomheder er nu ved at blive onboardet.

“Vi vidste, at produktet var vigtigt, men sparringen hjalp os med at få både markedet og forretningen til at hænge sammen,” fortæller Vibeke Specht, co-founder af Peak Privacy. 

Indhold er hentet

Skalering og de første nøglekunder 


Peak Privacy står nu foran næste skridt: vækst. Fokus er at lande de første større kunder, vælge den sektor hvor løsningen får sit gennembrud, og bruge de første referencekunder som afsæt for skalering. 

Markedet for dataprivatliv bevæger sig hurtigt, drevet af nye regulativer og stigende krav til dokumentation. Det skaber et voksende behov for løsninger, der gør ansvarlig datahåndtering overskuelig i praksis.

"Vi er broen mellem tech og ansvarlig datahåndtering. Vi giver virksomheder krystalklart overblik over deres apps fra et databeskyttelsesperspektiv, og hvad de skal gøre ved det," afslutter Andras Marczell. 

Virksomheden har fået sparring af:

Støttet af:

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget