Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Fra frontlinje til forretning: Det startede med én symaskine – nu er Phoenix Denmark fast leverandør til Forsvaret

Det hele startede med en enkelt symaskine med Lasse ved fodpedalen – i dag beskæftiger Phoenix Danmark 23 medarbejdere og leverer til både de ukrainske styrker og det danske forsvar - og Erhvervshus Hovedstaden har været med på sidelinjen med vejledning.

Indhold er hentet

Som tidligere udsendt soldat fra Den Kongelige Livgarde til Irak og Afghanistan husker Lasse Weirauch Skovgaard Møller stadig følelsen af at synke ned i støvlerne med næsten halvtreds kilo udstyr på ryggen. Den fysisk tunge byrde var én ting; værre var fornemmelsen af, at det tunge grej stjal den smule smidighed, som kunne betyde forskellen mellem liv og død. 

Det gjorde Lasse noget ved i 2010, da han sidst vendte hjem fra militærtjeneste. Han fandt en symaskine og begyndte at designe og producere alt fra skudsikre veste og udrustningsbælter til specialtilpassede løsninger, som han i første omgang solgte til private købere. 

"Jeg oplevede selv, at udstyret ikke levede op til kravene i felten. Da jeg ikke kunne få det, jeg havde brug for, besluttede jeg mig for selv at udvikle det,” fortæller Lasse.

Indhold er hentet

Salget tog hurtigt fart, for udstyret var langt lettere og mere slidstærkt – og i 2023 ringede Forsvaret.

De havde hørt om Lasse og hans kvalitetsudstyr og bad om en hastelevering – og Lasse havde fem uger til at producere det. Lasse overvejede det et kort øjeblik – og fire en halv uge senere var ordren leveret. Den opgave klarede Lasse alene, og inden længe kom der nye bestillinger, så nu skulle der skaleres – og det skulle gå stærkt.

Sparring blev springbræt til skalering
Mens Lasse grublede over, hvordan han skulle følge med de mange ordrer, bankede det på døren – det var nabovirksomheden i selskab med en jobkonsulent fra Frederikssund Jobcenter, der ville høre, om Lasse kunne bruge nogle medarbejdere. Blandt andet manglede en del ukrainske kvinder i lokalområdet arbejde – og snart var de første tre kvinder startet i praktik. Hurtigt måtte Lasse udvide sin systue fra 117 til 570 kvm. og har netop taget endnu 110 kvm. i brug. I dag beskæftiger virksomheden 23 medarbejdere, heraf 8 syersker fra Ukraine og 1 fra Polen med at producere udstyr til det danske forsvar såvel som til de ukrainske styrker.

Med ordrerne rullende ind erkendte Lasse, at han havde brug for sparring, så han hurtigt kunne professionalisere og skalere forretningen. Det resulterede i et vejledningsforløb med Mads Eriksen, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, som bl.a. har sparret med Lasse om branding af virksomheden som en troværdig leverandør til bl.a. Forsvaret.

Mads Eriksen og Lasse Weirauch Skovgaard Møller

Indhold er hentet

På den digitale front har sparringen fokuseret på en snarlig lancering af en webshop, der kan gøre Phoenix’ produkter tilgængelige globalt og hjælpe med at automatisere salgsprocessen. Samtidig har vejledningen bidraget til arbejdet med bæredygtighed og ESG – blandt andet med opstart af virksomhedens første ESG-rapport, hvor både klimapåvirkning og materialeforbrug nu måles systematisk. 

Og vejledningen fra Mads har været afgørende, fortæller Lasse: 

Mine samtaler med Mads har været lidt af en øjenåbner for mig. Jeg ved nu, hvor jeg har begået fejl, og hvad jeg skal blive bedre til – og så har det i det hele taget hjulpet mig til at professionalisere min virksomhed – og på sigt forhåbentligt udvide den endnu mere

Vækstrejsen fortsætter – og kursen er rettet mod nye markeder
Nu gælder det en yderligere professionalisering af virksomheden – og forhåbentlig en dag ekspansion til nye markeder. I den forbindelse har Mads Eriksen sparret med Lasse om drift og organisationsudvikling og at finde de rigtige samarbejdspartnere inden for fx revision – og lige nu handler dialogen om eksport og internationalisering i bl.a. Sverige og Baltikum. Samtidig overvejer Lasse økonomisk støtte gennem Virksomhedsprogrammer som SMV:Grøn og SMV:Robot for at finansiere de næste skridt mod en endnu grønnere og mere automatiseret produktion. 

I dag er Phoenix Denmark gået fra enkeltmandsvirksomhed til ApS med holdingselskab, og på blot ét år er medarbejderstaben udvidet fra 1 til 23 medarbejdere, mens maskinparken er vokset fra 2 til over 20 avancerede industrisymaskiner – herunder computerstyrede NCC-maskiner og laserteknologi: En fuldt automatiseret laserskærer er netop taget i brug, som forhåbentlig kan løfte produktionen til over 2.200 sæt beklædning om måneden – med et perspektiv på 45.000 årlige enheder.

Phoenix Danmark er godt i gang med at opgradere sin teknologi

Indhold er hentet

Og i takt med at væksten fortsætter, skal der på sigt ansættes endnu flere medarbejdere, for som Lasse siger:

Maskinerne fjerner ikke menneskelige hænder - den frigør dem til det finpudsede håndværk, der gør forskellen i felten

Indhold er hentet

Ukrainske kvinder styrker fællesskabet og produktionen

Siden Lasses første møde med jobcentret er antallet af ukrainske kvinder, som arbejder i Phoenix Denmark, nu oppe på otte. De fleste af kvinderne er højtuddannede – flere er tidligere advokater og lærere – og har aldrig siddet ved en symaskine før – men efter kun to ugers praktik, er de alle blevet fastansat. Natalia var den første, Lasse ansatte. Hun taler både ukrainsk og engelsk, er tidligere advokat, nu teamleder og bindeled mellem medarbejderne. På værkstedet tales der både ukrainsk, dansk og engelsk. Natalia fortæller:

Vi har et stærkt sammenhold – vi kører sammen på arbejde, og flere af vores børn går i skole sammen, og vi ses også privat – og så er vi bare glade for at have fået chancen for at arbejde i Danmark. Det føles som om, at vi har fået et nyt hjem

Phoenix Denmark har fået sparring af:

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget