Kommunekompasset - fra lukket land til åbne døre i kommunal sundhed og velfærd
Kommunen er en kompleks organisation med flere beslutningsniveauer, og som leverandør kan det være en udfordring at finde den rette vej ind. Dette forløb er udviklet til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at forstå kommunens struktur og tilpasse deres pitch og salgsstrategi, så den rammer rigtigt – hver gang.
6. februar 2026, kl. 09:00 - 12:00
Tilmeldingsfrist
31. januar 2026, kl. 23:55
Symbion, Frederiksberg
Nordre Fasanvej 215, st.
2000 Frederiksberg
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Det særlige ved forløbet? Du møder gæster fra den virkelige verden.
Vi inviterer nøglepersoner fra kommunernes velfærdsområder, som til daglig arbejder med drift, prioritering og strategiske beslutninger. De deler deres perspektiver, udfordringer og forventninger – og giver dig ærlig feedback på dine pitches. Det er din chance for at høre, hvordan beslutninger træffes i praksis og få direkte input fra dem, du skal overbevise.
Indhold er hentet
Hvad får du ud af at deltage?
På forløbet får du et praktisk og brugbart kommunekompas, der hjælper dig med at navigere gennem de tre centrale niveauer i kommunen:
- Operativt niveau – hvor driften og implementeringen sker.
- Taktisk niveau – hvor faglig ledelse og prioritering foregår.
- Strategisk niveau – hvor direktion og cheflag sætter retningen.
Indhold er hentet
Efter forløbet kan du:
- Forstå og navigere i kommunens tre beslutningsniveauer.
- Tilpasse dit pitch til hvert niveau – fra implementering til strategisk gevinst.
- Kortlægge organisatoriske krav og barrierer bl.a. arbejdsgange, ressourcer, risici og implementeringsforudsætninger.
- Udarbejde en realistisk kommunal salgsstrategi med interessentanalyse, veje gennem kommunen og en konkret handleplan.
Programoversigt
Dag 1
Fredag 6. februar 2026 (kl. 08.30–11.30)
Fokus: Indblik i operativt og taktisk niveau Oplæg og interviews med en velfærdsteknologikonsulent og en faglig leder Mini-pitches og feedback Opsamling og introduktion til individuel sparring
Dag 1 og 2
Individuel sparring (1 time pr. virksomhed)
Mellem dag 1 og dag 2 modtager man individuel sparring. Fokus: Pitch (alle niveauer), interessentanalyse og konkrete næste skridt.
Dag 2
Dag 2 – Fredag 27. februar 2026 (kl. 08.30–11.30)
Fokus: Strategisk niveau, pitchforbedring og salgsstrategi Oplæg og interview med strategisk gæst Øvelser: Ny direktørpitch og strategiarbejde Udarbejdelse af 30-dages handleplan
Indhold er hentet
Hvorfor deltage?
Hvis du vil styrke din position som leverandør til kommunerne, er dette forløb din genvej til indsigt, netværk og konkrete værktøjer. Du får ikke kun viden – du får direkte dialog med kommunale beslutningstagere og en plan, der kan omsættes til handling med det samme.
Forløbet er gratis men har en estimeret de minimis-værdi på DKK 5.000 pr. virksomhed.