Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Leder - går du respektens eller popularitetens vej?

Respekt er noget man gør sig fortjent til. Gennem sine handlinger, sine udtalelser og sit menneskesyn. Det er også noget, som hurtigt kan smuldre. Måske skal der ikke mere til end et ukontrolleret udbrud på det forkerte tidspunkt, en lidt for ”festlig” julefrokost, eller en vedvarende modstrid mellem ord og handling.

Indhold er hentet

En del unge ledere vil meget gerne være populære. Og hvem vil ikke gerne det? For unge og nye ledere kan det være en særlig udfordring, hvis man bliver leder for sine gamle kolleger. Hvordan skal jeg nu varetage min nye rolle? Hvordan opfatter de andre mig nu?

I Danmark er det næsten en dyd at forblive den samme – uanset hvad der sker af gode ting. Nyslåede lottomillionærer udtaler, at "vi vil søreme ikke ændre noget (jo, måske købe en ny opvaskemaskine)". Den nyudnævnte førstegangs-leder understreger, at "jeg er skam stadig en del af teamet." Det skyldes formentlig frygten for Janteloven og for at blive udstødt af flokken.

Sandheden er, at når din rolle skifter fra medarbejder til leder, så skifter forventningerne til dig også. Topledelsen forventer, at du - i endnu højere grad - er 'firmaets mand m/k' og bindeled mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Dine medarbejdere forventer, at du leder dem...

Men hvordan vil du som leder håndtere at skulle bede en medarbejder om at stramme op, hvis du er for tæt på? Hvordan kan du fyre 'one of the guys', hvis omstændighederne kræver det? Svaret er, at det kan du ikke – ikke uden at blive upopulær i hvert fald.  

Hvad vil du helst? At dine medarbejdere respekterer dig, eller at de ser dig som 'one of the guys'?

Har du brug for hjælp til ledelse i din virksomhed? Så kontakt os i dag og modtag professionel og gratis sparring fra en af vores specialiserede forretningsudviklere.

Hvis du som leder vælger at gå Popularitetens vej, så skal du nok blive populær. For en tid. Du kan lade stå til, når medarbejdere gentagne gange kommer for sent eller sygemelder sig fredage og mandage. Du kan vælge at give 'motivations-frokost', når teamet skal stramme op, i stedet for at italesætte magelighed. Du kan score nemme point ved at gøre nar af direktøren ved frokostbordet med teamet. Jeg forudser, at din popularitet bliver relativ kortvarig. Den vil sandsynligvis blive erstattet af modvilje eller værre den dag, hvor du bliver nødt til at træde i karakter. Og den dag vil komme.

Hvis du som leder vælger at gå Respektens vej, så lægger du alt andet lige lidt mere afstand imellem dig og dine medarbejdere. Du står fast på beslutninger, når det er det rigtige. Du har både et Ja og et Nej i repertoiret, og du bruger dem fornuftigt. Du accepterer, at din rolle nu er en anden og at lidt distance kan være nødvendig og hensigtsmæssig, når du en dag bliver nødt til at træde i karakter. Og respekt går begge veje. Jo mere du udviser det, jo mere får du det selv. Gør du det fornuftigt, så ender du med at være både respekteret og populær blandt dine medarbejdere, når du 'ejer' lederrollen. Det tager nok lidt længere tid, men til gengæld kan det vare ved – så længe du ikke selv undergraver det.

Modtag professionel, uvildig og gratis sparring

Hvis du står over for en udfordring med ledelse i din virksomhed, så kontakt os og modtag sparring fra en af vores forretningsudviklere specialiseret i ledelse.

Dine tilskudsmuligheder

Uanset om din virksomhed er nyopstartet, eller du har været i gang i mange år, har vi tilskudsmuligheder, som passer til dig og din virksomheds ambitiøse mål.

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget