Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Mikkelsen Electronics fik hjælp til digital lagerstyring
Lagerstyringen blev både mere effektiv og ressourcebesparende, da virksomheden gennem SMV-Digital fik taget et digitalt analyseværktøj i brug.
Indhold er hentet
Mikkelsen Electronics havde længe haft en udfordring med deres lagerstyring, herunder at holde lageret nede på et optimalt niveau. I efteråret 2020 så den nordsjællandske virksomhed sit snit til at ændre det gennem en yderligere digitalisering. Det resulterede i implementeringen af et digitalt analyseværktøj, som, gennem en databaseret tilgang, strukturerer og giver et overblik over alle råvarerne ved at inddele dem i forskellige kategorier alt afhængig af deres værdi og omsætningshastighed.
Vi kan ikke vise videoen, fordi du har valgt at sige nej til funktionelle og statistiske cookies.
Indhold er hentet
Kim Christiansen, CEO i Mikkelsen Electronics, fortæller her om deres digitaliseringsprocess.
Indhold er hentet
Kendskab til og overvejelser forud for digitalisering
For Mikkelsen Electronics er digitalisering ikke et fremmed begreb. Virksomheden har tidligere digitalisereret andre funktioner i virksomheden og har nu udarbejdet en digitaliseringsstrategi, som er bundet op på virksomhedens overordnede strategi. Da man tidligere havde erfaret, at en digital omstilling tilførte en betydelig værdi til virksomheden, havde man hos virksomheden forud for projektet derfor ikke de store overvejelser omkring, hvorvidt en yderligere digitalisering ville være en god idé. Det lå i kortene, at det var den retning, som Mikkelsen Electronics skulle bevæge sig i.
Tilsvarende havde virksomheden i midten af 2020 etableret en supply chain-organisation, som pegede på, at lagerstyringen var ét af de områder i virksomheden, som kunne drage betydelig fordel af at blive optimeret. Hos Mikkelsen Electronics var man derfor topmotiverede for at få gjort noget ved lagerstyringen, da selve lagerdelen er så en central del af Mikkelsen Electronics forretning.
Indhold er hentet
Hvem er Mikkelsen Electronics?
Historie: Mikkelsen Electronics blev etableret tilbage i 1971 som en handelsvirksomhed. Siden da har virksomheden bygget produktion på og beskæftiger sig i dag med fremstilling af kabler, boxbuilds, omstøbning af print og har tilsvarende en lang række af agenturer rundt om i EU.
Branche: Fremstilling og handel med elektronisk udstyr.
Antal ansatte: 150 medarbejdere fordelt ligeligt i hhv. Danmark og Serbien.
Geografi: Region Hovedstaden, Furesø Kommune (hovedkontoret) samt Niš, Serbien.
Digitalisering: Implementeringen af et cloud-baseret business analysis tool målrettet lagerstyringen.
Indhold er hentet
Et digitalt business analysis tool til at optimere lagerestyringen
Digitaliseringen hos Mikkelsen Electronics har i dette tilfælde handlet om at få implementeret et business analysis tool, der kunne optimere lagerstyringen. Virksomheden har tidligere manuelt skulle gå ind og analysere på de store mængder af data for at få viden om de forskellige dele af lageret. Selvom data hele tiden har været tilgængelige, har virksomheden manglet et redskab til hurtigt at kunne strukturere de store datamængder og skabe et overblik.
Dét business tool, som Mikkelsen Electronics har fået implementeret, er et cloud-baseret analyseredskab. Redskabet er koblet op på virksomhedens ERP-system, hvor det hver aften trækker data ud og over i analyseværktøjet. Det fungerer således, at det dagligt genererer en dobbelt ABC-analyse baseret på to forhold: værdien af de enkelte råvarer samt omsætningshastigheden af disse. Det giver samlet set ni kasser, som råvarerne fordeles i. De råvarer, der placeres i kategorien AA, er eksempelvis de råvarer på lageret, der har en høj værdi og høj omsætningsværdi, mens de råvarer, der placeres i kategorien CC, omvendt er de råvarer, som har en lav værdi og lav omsætningshastighed.
På baggrund af denne viden kan Mikkelsen Electronics nu gå ind og udarbejde strategier for, hvordan de vil arbejde med de forskellige dele af lageret, f.eks. hvornår man skal købe den givne råvare ind. Eksempelvis giver det ikke mening for virksomheden at have de råvarer liggende, der har en lav omsætningshastighed, da de binder alt for mange penge op. Omvendt skal virksomheden arbejde anderledes med råvarerne, der har en høj værdi og høj omsætningshastighed, da det er disse råvarer, der udgør grundlaget for, at Mikkelsen Electronics kan generere en løbende omsætning.
Du har mulighed for at få tilskud til en lang række områder og tiltag i din virksomhed. Fx forretningsudvikling, digitalisering, grøn omstilling, internationalisering, strategi og kompetenceudvikling. Se alle dine muligheder her!
For at komme i gang med projektet, har det for Mikkelsen Electronics været helt afgørende, at de har fået tildelt midler til projektet gennem Erhvervshus Hovedstaden, som under ansøgningsprocessen har hjulpet virksomheden med sparring. De midler, som Mikkelsen Electronics har fået tildelt, har virksomheden brugt på at ansætte en ekstern konsulent, som sammen med virksomheden har arbejdet med analyseredskabet og dermed været helt afgørende for, at de nu er kommet i mål med projektet, og at det er gået forholdsvist hurtigt. Samlet set har det taget Mikkelsen Electronics omtrent fire måneder at implementere analyseredskabet, hvor de i perioden har kørt flere tests og samtidigt arbejdet med redskabet målrettet andre dele af forretningen også.
Digitaliseringen nedbringer lagerværdien med 20 pct. og frigiver ressourcer
Selvom Mikkelsen Electronics kun har arbejdet med et færdigt analyseredskab målrettet lagerstyringen i et par måneder nu (fra årsskiftet 2021), kan virksomheden allerede dokumentere en række gevinster.
Helt konkret har det digitale analyseredskab formået at bringe virksomhedens lagerværdi ned med ca. 20 pct. Mikkelsen Electronics lager er således blevet markant mindre, og tallet er et udtryk for, at virksomheden i denne periode har haft de rigtige varer og råvarer på lager, så de har kunnet supportere produktionen og kunderne inden for handelsvareforretningen direkte.
Analyseredskabet har medført en optimering af hele virksomhedens supply-chain, så virksomheden også sparer en masse tid i lagerstyringen. Det frigiver ressourcer, som kan bruges andre steder i virksomheden, hvor de kan tilføre mere værdi.
Man kan ikke drive en fodboldklub med hjertet alene
Selvom man spiller i Superligaen kan man sagtens være en lokalklub med stort L. Og det er Lyngby Boldklub A/S. Men en fokuseret forretningsplan skal være med til at fastholde væksten – og til det har virksomheden fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Vækstpilot styrker fortællingen om Gourmet Bornholm – og bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid
”Hele historien fra jord til tallerken”. Det er den fortælling – om de bornholmske råvarer - som Gourmet Bornholm gerne vil formidle til sine gæster – og den fortælling har foreningens Vækstpilot været med til at styrke.
Læs casen her
ZenzeTech har fart på med at få godkendt intelligent indlægssål til parkinsonpatienter
Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden om vision, strategi og go-to-market plan samt deltagelse i accelerationsforløbet Sund Vækst har ZenzeTech bl.a. fået indsigt i og redskaber til at samarbejde med og sælge til kommuner og regioner.
Læs casen her
SkanCode A/S: Specialist i stregkoder på imponerende vækstrejse
I processen har SkanCode fået sparring med Erhvervshus Hovedstaden om strategi, salg og ledelse – og har fået hjælp til at professionalisere sin bestyrelse.
Læs casen her
addCar: Fra biludlejning til teknologivirksomhed med fokus på AI
Gennem sparring med Erhvervshus Hovedstaden og et grundigt AI-tjek har addCar fået overblik over og kortlagt, hvilke muligheder AI kan gøre for at optimere virksomhedens processer og prissætning.
Læs casen her
Leder - går du respektens eller popularitetens vej?
Respekt er noget man gør sig fortjent til. Gennem sine handlinger, sine udtalelser og sit menneskesyn. Det er også noget, som hurtigt kan smuldre. Måske skal der ikke mere til end et ukontrolleret udbrud på det forkerte tidspunkt, en lidt for ”festlig” julefrokost, eller en vedvarende modstrid mellem ord og handling.
læs mere her
MotilityCount: Kurs mod verdensmarkedet – de vigtigste skinner på vejen er lagt med hjælp fra Erhvervshuset
I dag står sædtest-virksomheden MotilityCount med hjælp fra erhvervshuset klar med en række patenterede og godkendte produkter, og er i fuld gang med eksport til mere end 35 lande.
Læs casen her
Hotel Alexandra: Bedre service til gæsterne med nyt cloudbaseret bookingsystem
Med hjælp fra Omstillingspuljen og Erhvervshus Hovedstaden har Hotel Alexandra ved Rådhuspladsen i København implementeret et fuldautomatisk bookingsystem, der giver mulighed for at følge med digitaliseringen inden for turistbranchen.
Læs casen her
Etikk ApS vil være de bedste på markedet – og AI og bæredygtighed skal være drivkraften
Ekspertise, Tillid, Innovation, Kundetilfredshed og Kvalitet. Det er, hvad Etikk ApS står for. Og med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden er alle kræfter sat ind på at gøre kunderne tilfredse og reducere klimapåvirkningen – og udfordre den traditionelle branche.
Læs casen her
Vækstpilot åbner det amerikanske marked for Athlee
”Man har bare en begrænset båndbredde, når man alene har fokus på udvikling.” Sådan lyder det fra iværksættervirksomheden Athlee, som har hyret en Vækstpilot for at slå igennem i USA.
Læs casen her
SaaS-iværksætter: Masterclass-forløb har klædt os bedre på til at indtage nye markeder
”SaaS Masterclass-forløbet har givet os koncentreret viden, guldkorn vi kan bruge direkte i opbygningen og skaleringen af vores virksomhed - og så har vi fået udvidet vores netværk.”
Læs casen her
Vis alle
(64)
Se andre cases, artikler, events m.m. om digitalisering