Artikel
4 vigtige skridt til at sænke dit energiforbrug
Med energivenlige initiativer og nye vaner kan du være med til at sænke virksomhedens energiforbrug og dermed også udgifterne til energi. Kom i gang med 4 vigtige skridt
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Produktionsvirksomheden O.L. Seals i Helsinge både masseproducerer og specialfremstiller tætninger i PTFE til mange forskellige brancher blandt andet fødevareindustrien, offshore og vindmølleindustrien. Virksomheden beskæftiger over 40 medarbejdere og eksporterer i dag tætninger til hele verden; og vækstambitionerne er store. I 2027 skal omsætningen runde 100 millioner kr. Derfor har ledelsen fået sparring om at skalere virksomheden af Erhvervshus Hovedstaden gennem digitalisering, automatisering og proaktivt salg. Den udviklingshistorie fik gæsterne fra Gribskov Kommune og Erhvervshus Hovedstaden, da de var på fælles virksomhedsbesøg.
Med på virksomhedsbesøget var fra Gribskov Kommunes borgmester Bent Hansen, kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen, næstformand for Udvalget for Erhverv og Oplevelsesøkonomi Daniel Frigast og erhvervskonsulent Lena Bodnia. Fra Erhvervshus Hovedstaden deltog adm. direktør Katrine Paaby Joensen, konsulentchef Flemming Troelsen og forretningsudvikler Jeanette Elgaard Carlsson.
Indhold er hentet
O.L. Seals eksporterer mere end 80% af sin produktion til hele verden. Fremadrettet vil virksomheden øge omsætningen ved at fokusere endnu mere på kundetilpassede løsninger til både det danske og udenlandske marked. Virksomheden har eksempelvis lige leveret en kundetilpasset løsning til medicinalindustrien, hvor der blandt andet er høje krav til, at materialerne er i overensstemmelse med gældende fødevarestandarder. Et af målene er, at omsætningen også skal øges gennem en større synlighed på digitale kanaler samt et større proaktivt salg af specialfremstillede tætninger. Den 1. marts 2023 startede således en ny sælger med fokus på hjemmemarkedet.
Download e-bogen Klar, parat, eksport og få styr på din internationaliserings- og eksportindsats
Vi kom i kontakt med forretningsudvikler Jeanette Elgaard Carlsson fra Erhvervshus Hovedstaden, da vi læste om muligheden i Gribskov Kommunes nyhedsbrev til lokale virksomheder. Hun har givet os inspiration til at komme i gang med at skalere virksomheden gennem digitalisering, automatisering og salg
- Peter Kayser, adm. direktør i O. L. Seals.
”Vi er kommet godt fra start med vores forretning i år og ser frem til at forstærke vores fokus på skaleringen af virksomheden i en travl hverdag. Virksomheden har vækstet de sidste to år, og den positive tendens ser ud til at fortsætte i 2023. Vi har ansat medarbejdere med kompetencer dels i salg og dels i udvikling & specialfremstilling af højkvalitetstætninger for at kunne lykkes med vores vækststrategi”, understreger Peter Kayser, der har valgt at optimere virksomhedens processer ved at investere i nyt produktionsudstyr og et nyt ERP-system, som samler alle virksomhedens arbejdsprocesser i et fælles IT-system.
Prøv Bæredygtighedshjulet, der både giver svar og overblik over hvor bæredygtig din virksomhed er.
Indhold er hentet
Sparring med Erhvervshus Hovedstaden kom i stand via nyhedsbrev fra Gribskov Kommune
I sparringsforløbet med Erhvervshus Hovedstaden har virksomheden også fået idéer til den grønne omstilling og er blevet henvist til forskellige relevante samarbejdspartnere og rådgivere, blandt andet GTS-Instituttet Force Technology.
”Vi kom i kontakt med forretningsudvikler Jeanette Elgaard Carlsson fra Erhvervshus Hovedstaden, da vi læste om muligheden i Gribskov Kommunes nyhedsbrev til lokale virksomheder. Hun har givet os inspiration til at komme i gang med at skalere virksomheden gennem digitalisering, automatisering og salg”, fortæller Peter Kayser, der blev ansat som adm. direktør i virksomheden i november 2020.
Adm. direktør Katrine Paaby Joensen glæder sig over, at det tætte samarbejde mellem Gribskov Kommune og Erhvervshus Hovedstaden bidrager til at øge kendskabet til de mange tilbud i Erhvervsfremmesystemet og specifik i Erhvervshus Hovedstaden.
”Vi ønsker at styrke dialogen og samarbejdet med de 29 kommuner i regionen og deres lokale erhvervsliv. Det er ret vigtigt for os at fremhæve, at selvom vi hedder ’Erhvervshus Hovedstaden’, er vi her for virksomhederne i hele regionen”, understreger Katrine Paaby Joensen.
Hvis du står over for en udfordring i din virksomhed, så kontakt os og modtag sparring fra en af vores forretningsudviklere!
Complete this setup to unlock your widget