Økonomistyring for bygge- og håndværksvirksomheder
Lær at få overblik over, om dine projekter hænger sammen økonomisk – fra tilbud og timeforbrug til materialer, fakturering og likviditet.
Tilmeldingsfrist
17. september 2026, kl. 23:59
Symbion, København Ø
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Mangler du overblik over, om dine projekter hænger sammen økonomisk?
I bygge- og håndværksbranchen ændrer økonomien sig hele tiden: Tilbud bliver presset, materialer bliver dyrere, timerne løber, og betalingerne kommer senere, end de burde.
På denne workshop får du konkrete greb til at arbejde mere struktureret med budgetter, likviditet og løbende opfølgning. Det giver dig et bedre overblik over, hvor pengene bliver tjent, hvor de forsvinder, og hvornår du skal handle.
Indhold er hentet
Det får du ud af at deltage
Overblik over timer og materialer: Få greb til at følge op undervejs, så små afvigelser ikke udvikler sig til store overraskelser.
Styr på tilbud og ændringer: Bliv skarpere på, hvordan tilbud, ekstraarbejde og ændringer påvirker bundlinjen.
Bedre styr på sagerne: Se, hvilke opgaver der hænger sammen økonomisk - og hvilke der kræver handling.
Nøgletal, du faktisk kan bruge: Find de tal, der giver mening i en hverdag med medarbejdere, sager, biler, materialer og kunder.
Faste rutiner i hverdagen: Få enkle arbejdsgange, så økonomien ikke kun ligger i dit hoved.
Indhold er hentet
Hvem er workshoppen for?
Workshoppen er målrettet dig, der ejer eller leder en mindre eller mellemstor virksomhed i bygge- og håndværksbranchen. Du er f.eks. tømrer, VVS’er, elektriker, maler, murer, anlægsgartner eller entreprenør.
Eventet er særligt relevant for dig, der har ansatte og selv holder øje med sager, fakturaer og økonomi.
Dagens program
08:45
Ankomst og velkomst
09:00
Introduktion til dagen
Vi sætter rammen for dagen: Sådan får du bedre overblik over din økonomi og mere ro i maven i hverdagen. v/ Peter Bausager, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden
09:20
Få styr på dine kunder
Hvor tjener du faktisk pengene? Vi ser på dit kundemiks, og hvordan du kan styre forretningen efter det, der bidrager positivt til bundlinjen. v/ Steen Pedersen, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden
10:20
Pause
10:30
Digitale systemer og erfaringer fra hverdagen
En leverandør af software til styring af ordrer og processer præsenterer systemet og de fordele, der er ved at bruge det digitale værktøj. En virksomhed fra branchen fortæller om sit skifte til digital ordrehåndtering, og hvordan virksomheden bruger digitale værktøjer og AI til blandt andet tilbudsgivning samt styring af forbrug og materialer.
11:10
Digitale systemer og erfaringer fra hverdagen
En leverandør af software til styring af ordrer og processer præsenterer systemet og de fordele, der er ved at bruge det digitale værktøj. En virksomhed fra branchen fortæller om sine erfaringer med systemet, og hvilken betydning det har haft for virksomheden.
11:50
Opsamling på formiddagen
Vi samler op på formiddagens temaer, inden vi går til frokost. v/ Peter Bausager, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden
12:00
Frokost
Der serveres sandwich og sodavand.
12:30
Økonomi set fra bankens omverdens perspektiv
Hvad kigger banken, leverandørerne og samarbejdspartnerne på? Vi ser nærmere på nøgletal, kreditvurdering og et økonomisk fundament, der kan åbne døre. v/ Thomas Hagerup, Peter Bausager, senior forretningsudviklere hos Erhvervshus Hovedstaden
13:30
Spørgsmål og fælles feedback
Vi runder dagen af med dialog, erfaringsudveksling og svar på dine spørgsmål.
14:00
Tak for i dag


