Grøn Entreprise: Grønne løsninger og plads til næste generation
Med hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden har Grøn Entreprise sat retning for både bæredygtighed og generationsskifte.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
At etablere en professionel bestyrelse er et naturligt skridt for mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der har ambitioner om vækst. Men det kræver, at du som leder og ejer er parat til at afgive kontrol. Læs her om de psykologiske barrierer, der skal overvindes og hvilke forudsætninger, der skal være på plads før du går i gang.
Indhold er hentet
Af Max Damgaard og Kim Meyer-Karlsen
En professionel bestyrelses funktion er - med blikket udefra - at udfordre virksomhedens virkelighedsbillede, gøre opmærksom på blind spots, bidrage med økonomisk styring og strategisk sparring og i det hele taget sikre at virksomheden ledes professionelt. Ifølge god selskabsledelse, kan en velfungerende bestyrelse sætte turbo på virksomhedens udvikling og sikre, at ambitioner om vækst føres ud i livet.
En SMV ejes ofte af en eller få personer, som vi for simpelhedens skyld kalder ejer. Næsten lige så ofte er der personsammenfald mellem ejer og ledelse i en SMV, hvorfor der stilles andre krav til bestyrelser i SMV’er end i børsnoterede virksomheder. Netop personsammenfaldet mellem ejer og leder betyder, at bestyrelsesarbejde i en SMV kan være en svær balance. Bestyrelsen skal som udgangspunkt arbejde for virksomhedens vækst og udvikling, men det er ikke altid denne dagsorden alene, der driver ejerlederen.
Psykologien spiller en stor rolle i bestyrelsesarbejdet i SMV’er. Det skyldes, at den ejerledede virksomhed, i modsætning til børsnoterede selskaber, kan undlade at lytte til bestyrelsens anbefalinger og ligefrem afsætte bestyrelsen, såfremt der opstår uenighed. Behovet for afgivelse af kontrol, hvis virksomheden skal vokse, er ofte en svær erkendelse for en ejerleder og det kan gøre det svært som bestyrelse at arbejde for virksomhedens bedste. Ejerlederens parathed til at give slip og lytte til andre, kombineret med bestyrelsesmedlemmernes forståelse for den svære balancegang, er altafgørende for et værdiskabende bestyrelsessamarbejde.
Bestyrelsens fornemste opgave er at arbejde for virksomhedens bedste og bør til enhver tid afspejle virksomhedens strategiske mål og udfordringer. Bestyrelsen skal derfor som udgangspunkt betragtes som en dynamisk størrelse, hvor udskiftning og omfordeling af roller er helt naturligt. Bestyrelsen skal sammensættes, så den har et tilpas miks af erfaringer og kompetencer både i forhold til den overordnede strategi, brancheindsigt og ud fra hensyn til en mere opgavespecifik erfaring. Derfor kan nogle bestyrelsesmedlemmer arbejde for en virksomhed over en længere periode, mens det for andre bestyrelsesmedlemmer giver mening, kun at være en del af bestyrelsen i en begrænset periode.
Complete this setup to unlock your widget