Rapunzel: En ny begyndelse for kræftpatienter

Hårtab er ofte det mest synlige tegn på et kemoforløb og er for mange mere end bare en fysisk bivirkning. For håret er tæt forbundet med identitet, og at miste det kan forstærke følelsen af sygdom og afstand til hverdagen. Nogle patienter overvejer endda at fravælge kemobehandlingen pga. hårtabet. Det fortæller Anette Paisol og Camilla Fielsøe van Dijk, som står bag virksomheden Rapunzel, og de har et utvetydigt budskab: Hår har betydning. Og det skal man tage alvorligt.

Idéen til Rapunzel blev grundlagt efter Anettes eget brystkræftforløb i 2018, hvor hun oplevede effekten af en kølehætte, som kan beskytte hårsækkene under kemoterapi. Resultaterne var lovende – men tilbuddet blev fjernet af sundhedsvæsnet, fordi det blev for ressourcekrævende for personalet at administrere, de den gang stationære kølehættemaskiner. 

"At blive skaldet under kemoterapi er den mest frygtede bivirkning for mange kræftpatienter. “Jeg følte mig reduceret til min sygdom. Jeg savnede et sundhedsvæsen, der tog det mentale alvorligt – ikke kun det medicinske,” fortæller Camilla Fielsøe van Dijk, medejer af Rapunzel. 

Da hun senere mødte Anette, der havde beholdt håret med hætterne, besluttede de at handle. Sammen skabte de Rapunzel, som tilbyder mobile kvalitetskølehætter som en abonnementsbaseret løsning til patienter i kemoforløb. 

Fra den gode idé til konkret handling
Som mange iværksættere oplevede Camilla og Anette, at det kan være en udfordring at balancere drift, produktudvikling og økonomi. Da de første gang gik i gang med en ansøgning til Innobooster – et program under Innovationsfonden, der hjælper virksomheder med at realisere vidensbaserede udviklingsprojekter – var ambitionerne store, men projektet for bredt.

"Vi havde et stærkt produkt, men projektet stak i for mange retninger. Vi blandede produktudvikling, procesudvikling - og endte med en alt for kompleks ansøgning," fortæller Anette.

På det tidspunkt blev de introduceret til Per Nygaard, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, som hjalp med at skabe overblik og strukturere projektet, så det levede op til Innovationsfondens retningslinjer.

Første forsøg blev mødt med et teknisk afslag. Projektet havde potentiale, men indeholdt for mange afhængigheder i ansøgningen.

I stedet for at give op insisterede Per på, at de skulle forsøge igen:

"Jeg kunne se, at der var et stærkt projekt og team bag – det handlede bare om at finde det rette fokus i ansøgningen. Sammen fik vi fjernet alt det overflødige og forenklet idéen, så den stod skarpt med ét klart mål: At optimere processer og udvikle en skalerbar platform til onboarding og service."

Denne gang blev projektet langt mere håndgribeligt og målbart. Og det gav pote: Rapunzel modtog 564.000 kr. i støtte fra Innobooster, svarende til 35 % af det samlede budget. Camilla fortæller:

Vi lærte, hvor vigtigt det er at holde det enkelt og kende reglerne for, hvordan en ansøgning skal bygges op. For selv med et godt produkt kan man nemt blive fanget i alle sine idéer

Næste kapitel: Internationalt fokus og fællesskab
Rapunzel har ét klart formål: At give kræftpatienter mulighed for at bevare deres værdighed og identitet under behandlingsforløbet. Med bevillingen fra Innobooster tager virksomheden nu næste skridt i udviklingen, nemlig arbejdet med AI-modeller, der kan forudsige, i hvilken grad kølehætterne har effekt for den enkelte patient.

Formålet er at skabe øget tryghed og sikre, at flere får gavn af løsningen. Samtidig arbejder Rapunzel på at gøre sig klar til nye markeder, herunder Tyskland.