Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Robotterne kommer

En humanoid robot tog for nylig plads på dirigentpodiet i DR Koncerthuset og udfordrede grænsen mellem menneske og maskine. Nu viser vi, hvordan samme teknologi er på vej ind i danske virksomheders drift.

Udbydes af:

13. april 2026, kl. 09:00 - 12:00

Tilmeldingsfrist

11. april 2026, kl. 23:59

Teknologisk Institut

Gregersensvej 1

2630 Taastrup

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Er du nysgerrig på, hvordan menneskelige humanoide robotter bruges i danske virksomheder?

På dette event giver vi dig et konkret indblik i, hvordan humanoide robotter allerede bliver brugt i praksis – og hvad det kan betyde for din virksomhed.

Humanoide robotter er ikke længere fremtid. De løser allerede opgaver i danske virksomheder. Spørgsmålet er ikke, om de bliver relevante – men hvordan de kan skabe værdi hos jer, og hvornår det giver mening at tage næste skridt.

Du får indsigt i:

  • hvordan virksomheder allerede anvender humanoide robotter.
  • hvilke opgaver teknologien egner sig til.
  • hvordan robotterne indgår i den daglige drift.

Du møder virksomheder som AH FinmekanikÅbner link i ny fane og Minerva ImagingÅbner link i ny fane , der arbejder med humanoide robotter i praksis. De deler deres erfaringer og giver dig et realistisk billede af muligheder og begrænsninger.

Du møder også den robot, der har dirigeret symfoniorkestret i DR Koncerthuset. 
Se robotten Unitree G1 dirigere DR Symfoniorkestret på dr.dk Åbner link i ny fane

Værter for konferencen: Teknologisk Institut, Erhvervshus Hovedstaden samt DI Produktion 

Indhold er hentet

Det får du ud af at deltage

  • oplev robotterne i praksis, og få en fornemmelse af, hvad de kan – og ikke kan.
  • få konkrete eksempler fra virksomheder, der allerede arbejder med automation.
  • bliv afklaret på, om det er relevant for din virksomhed at gå i gang.
  • få næste skridt til, hvordan du kan komme videre.

Indhold er hentet

Målgruppe

Arrangementet er til dig, der arbejder med beslutninger om drift, udvikling eller investeringer, fx som:

  • ejer, leder eller direktør.
  • ansvarlig for produktion, teknik eller digitalisering.
  • del af en ledergruppe eller bestyrelse.
  • fagperson der arbejder med udvikling og automatisering.

Kort sagt: dig der skal forstå, hvor robotterne kan spille ind - og hvornår det giver mening at tage næste skridt.

Program

08:30

Registering - kaffe og morgenbrød

09:00

Velkomst

Ved Søren Peter Johansen, Teknologisk Institut, og Pia Trostmann, Erhvervshus Hovedstaden.

09.15

Robotterne kommer

Alle ender med at have humanoide robotter. Men hvordan fungerer de, hvad kan de allerede nu – og hvad gør du, mens du venter på, at de bliver klar til? Ved Søren Peter Johansen, Teknologisk Institut.

10:00

Case: AH Finmekanik

Hos AH Finmekanik er robotterne allerede en del af virksomheden. AH Finmekanik deler erfaringer, overvejelser og de vigtigste læringer fra deres rejse. En ærlig case om balancen mellem nysgerrighed, drift og økonomi.

10:20

Mød robotterne

Kom helt tæt på en humanoid robot. Prøv at programmere en robotarm og få teknologien i egne hænder.

11:00

Case: Minerva Imaging

Minerva Imaging har for nylig taget deres første robot i brug i laboratoriet, hvor de arbejder med vævsanalyse og lægemiddeludvikling. Gitte Hasselbalch Hansen og Rho Loving deler deres erfaringer; Hvordan forbereder man organisationen på, at robotterne kommer? Hvilke tekniske overraskelser har der været?

11:30

Få overblik over dine robotmuligheder

Kan robotter skabe værdi hos jer, og hvornår det giver mening at tage næste skridt? Få overblik over testfaciliteter, finansiering- og tilskudsmuligheder, screening, og adgang til internationale netværk samt rådgivning indenfor området – og hvad du kan gøre som det næste skridt i processen. Ved Anders Kjøller, Erhvervshus Hovedstaden.

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget