Sparring
CAND.SMV
Vi matcher omkostningsfrit din virksomhed med ledige højtuddannede kandidater. Kandidaterne løser konkrete og aktuelle opgaver, som defineres af dig.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Med et BrugKundedata-forløb hos Erhvervshus Hovedstaden og med hjælp fra en privat rådgiver sætter Byoms nu kursen mod det internationale marked.
Indhold er hentet
Det hele startede for fire år siden. Anja Byrial Hansen og Rikke Stein Omby drømte om at skabe et rengøringsprodukt fri for kemikalier og antibakterielle midler. De to iværksættere vidste, at produktet fandtes på markedet, men bare ikke i Danmark. Det blev startskuddet til Byoms, som i dag med hjælp fra investor Esther Skibelund har egen produktudvikling og produktion og sælger til onlineforhandlere, specialforretninger og store kæder som Matas, Med24.dk og Helsebixen.dk. Kernen i Anjas og Rikkes produkt er probiotika, der betyder "for livet" og er levende positive bakteriekulturer, der naturligt forekommer både indeni og udenpå menneskekroppen. Byoms anvender bakteriestrengen bacillus, som er en robust og gavnlig bakterie, der kan overleve i dvaletilstand i det barske miljø, som rengøringsmidler er.
”Det er blevet en mission for os at udbrede kendskabet til probiotika. Det hjælper med at genoprette den naturlige mikrobiologiske balance, skaber et mikrobiologisk miljø, der er gunstigt for mennesker, hvilket beskytter os mod spredning af skadelige bakterier og garanterer op til otte dages beskyttelse takket være de gode bakteriers virkning,” forklarer Anja Byrial Hansen.
Rikke Stein Omby og Anja Byrial Hansen
Indhold er hentet
I Byoms probiotiske varesortiment findes bl.a. lugtfjernere, rengøringsmidler og tøjvaskemidler – sidstnævnte, fortæller kunderne, kan spare op mod en tredjedel tøjvaske, fordi probiotikaen overlever vasken og kan dermed blive ved med at arbejde i tøjet.
”Kunderne skal være en del af vores rejse”
Som iværksætter står man ofte alene, og det var også tilfældet for Anja og Rikke. De tog derfor kontakt til Erhvervshus Hovedstaden og programmet SMV:Vækstpilot, hvorigennem de har fået tilskud til at ansætte en medarbejder, som har hjulpet med konkrete marketingopgaver. Men Byoms har drømme om at øge salget endnu mere også ud over Danmarks grænser. Dertil har de brug for at forstå deres kunder endnu bedre, og det er i den forbindelse, at Pia Stougaard Trostmann, seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, er kommet ind i billedet. Pia har vejledt Byoms om bl.a. bestyrelsesarbejde og forretningsgange samt vækstmuligheder, og hvordan Byoms gennem kundedata kan komme tættere på deres kunder og ikke mindst udvikle og udvide kundekredsen. I den forbindelse har Pia henvist til Byoms til Julian F. Christmas fra bureauet Intelligo Denmark, og via et tilskud fra SMV:Digital-puljen har Byoms fået midler til et dataprojekt med Julian om brugen af kundedata, datadrevet markedsføring og salg.
Til venstre Pia Stougaard Trostmann sammen med Anja Byrial Hansen og Esther Skibelund fra Byoms
Overvejer du at arbejde mere strategisk med dine kundedata, men er i tvivl om hvilke data din virksomhed egentligt har? Vi vil gerne hjælpe dig med at finde svarene. Få et gratis og uvildigt BrugKundedata-forløb, hvor vi sammen skaber et konkret overblik og får sat mål for din virksomhed.
Indhold er hentet
Rikke Stein Omby fortæller:
Vi vil gerne udvikle netop de produkter, vores kunder efterspørger, men det kræver, at vi lærer vores kunder bedre at kende. Og så handler det om at få vores kunder med på rejsen og gøre dem til en del af et fælles community, så vi kan skabe endnu mere unikke produkter og en endnu bedre kundepleje. Men at arbejde strategisk med kundedata kræver, at vi får noget viden og nogle konkrete værktøjer at arbejde med.
Succes afhænger af, hvor godt du kender dine kunder
Julian F. Christmas er godkendt SMV:Digital-rådgiver med speciale i bl.a. kundedata, og hvordan forståelse af og den rette brug af kundedata er afgørende i forhold til, om en virksomhed lykkes med at skabe vækst. Omdrejningspunktet i rådgivningsforløbet bliver at hjælpe Byoms med at kortlægge, hvem kunderne er, hvorfor de køber, og hvordan de køber.
”I dag sælger Byoms’ produkter rigtig godt, men ved at bruge deres kundedata strategisk skal Anja og Rikke blive endnu bedre til forstå forskellen mellem de kunder, der kun køber et produkt én gang, og de kunder, der køber mere end et produkt, og som forbliver loyale. Og den viden findes i den eksisterende kundedata,” forklarer Julian F. Christmas, som uddyber, at det kort sagt handler om at segmentere sine kunder, forstå adfærden i de forskellige kundesegmenter og endelig at bruge den tilgængelige data til at målrette og automatisere sin kommunikation og forhåbentligt skabe mersalg.
Næste stop: Amazon
Udover rådgivningen fra Julian har Pia henvist Byoms til en række af Erhvervshus Hovedstadens samarbejdspartnere bl.a. Enterprise Europe Network (EEN), som hjælper Byoms med at finde partnere uden for Danmark bl.a. i de øvrige skandinaviske lande samt Tyskland og England. Endelig har Byoms søgt om midler fra virksomhedsprogrammet SMV:Digital, som skal hjælpe Byoms ind på onlinemarkedsplatformen Amazon, som ifølge Byoms rummer et stort potentiale særligt i forhold til de tyske kunder.
Anja og Rikke har store drømme, håb og forventninger til deres virksomhed. Og så er de taknemmelige for den sparring og vejledning, de har fået af Pia Stougaard Trostmann:
Pia har en helt særlig energi og karisma, som smitter af og giver os troen på, at vi kan vokse os endnu større. Og så har hun været fantastisk til at vise os vej til støtteprogrammer og kompetenceforløb - uden dem ville vi ikke være kommet så langt så hurtigt.
Støttet af:
Complete this setup to unlock your widget