Start eller nytænk dit madsted ... under og efter Covid-19 krisen

Hvordan kan restauranter, caféer, street foodere, cateringvirksomheder og andre madsteder overleve og måske endda blomstre under og efter Covid-19 krisen?

food startup

Greater Copenhagen Food Startup inviterer både nye og etablerede madsteder til to workshops med fokus på at ruste branchen til fremtiden.

Alle madsteder har været under ekstremt pres og selvom de fleste igen åbner gradvist, så er der store udfordringer: Slunkne pengekasser, restriktioner, manglende turister og en uforudsigelig efterspørgsel.

Da vi alle står over for en ny situation, skal der tænkes ud af boksen. Vi har derfor inviteret erfarne aktører i branchen, som giver deres syn på situationen nu og i fremtiden og vi lægger op til, at workshop-deltagerne selv bidrager med tanker og idéer.

Program 1. WORKSHOP: 1. september kl. 10-13:
Udfordringer og muligheder i madbranchen i en ny virkelighed

  • Hvordan ser situationen ud, nu og i den nærmeste fremtid, for restauranter, caféer og catering m.v.?
  • Hvad er og bliver de største udfordringer?
  • Giver krisen nye muligheder?


Program 2. WORKSHOP: 8. september kl. 10-13:
Overlevelses- og vinderstrategier i madbranchen i en ny virkelighed

  • Hvordan håndterer jeg i praksis de udfordringer og muligheder krisen giver min virksomhed/iværksætterdrøm?
  • Hvordan organiserer jeg min virksomhed til en usikker fremtid?
  • Hvor kan jeg hente yderligere hjælp?


De to workshops er relevante for:

Dig, som overvejer at etablere et spise- eller madkoncept, men gerne vil forstå nogle af de særlige udfordringer og muligheder for branchen som Covid-19 krisen har givet, før du kaster dig ud i det.

Dig, som allerede er etableret, men har behov for at nytænke eller justere din forretning, så den er optimalt rustet til fremtiden.

Vi opfordrer dig til at tilmelde dig begge workshops!

Sidst opdateret: 15.06.2020

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)