Sociale medier for iværksættere

Sociale medier for iværksættere

At være til stede på sociale medier kan være en fordel for dig som iværksætter, fordi de sociale medier kan give adgang til dine kunder – og det meget billigere end andre medietyper. Men spørgsmålet er, hvilke platforme du skal vælge, hvilken type indhold skal du poste og hvor meget tid det kræver for at resultaterne begynder at vise sig. Det kan du alt sammen blive klogere på i nedenstående video.

Influencer marketing – er det noget for dig?

Influencere kan være en effektiv kanal når iværksætteren skal opbygge kendskab og få kontakt med en bestemt målgruppe. Men influencer marketing fungerer på en helt andet måde end traditionel markedsføring. Få en god guide til, hvad du skal overveje og hvordan du kommer igang her.

Influencer - marketing

Influencer marketing – ikke bare blogger 2.0

Brugen af influncers er vokset i omfang og er i stigende grad blevet professionaliseret. Det er lang tid siden, at bloggeruniverset var så nyt, at din lykke var gjort, hvis du kunne få Pernille Teibæk til at drikke din juice. Det er et univers, som i dag består af bloggere, instagrammere, youtubere, mikroinfluencers, makroinfluencers og meget mere, og hvor du skal tænke dig om, for at det ikke er spild af tid og penge.

1. Hvad skal influencer kampagnen gøre for dig?

Før du kontakter en influencer, så overvej, hvad du vil med kampagnen. Skal den f.eks. alene skabe brand awareness eller skal den have call to action, f.eks. sign-ups til nyhedsbrev eller måske direkte salg. Denne forberedelse er ikke meget anderledes end ved alt andet marketing arbejde. Men et klart formål er ekstra vigtigt for, at du kan sikre en god forventningsafstemning med din influencer. Og så alle er enige om forudsætninger og mål.

2. Valg af og samarbejde med influencer

Når du kender dit formål, sætter jagten på den rigtige influencer ind. En del bureauer tilbyder efterhånden hjælp med dette, og det kan være en vej, hvis du ikke har mod på at finde matchet selv. Det vigtige er, at kriteriet ikke bliver: min fætters søster kender én, der… men at vedkommende har en profil, der oprigtigt matcher din virksomhed og produkt - Kampagnen skal opleves som en naturlig forlængelse af influencerens virke. En influencer vil som regel have en foretrukken kanal, som selvfølgelig skal matche din målgruppes aktivitet på sociale medier.

De mest succesfulde kampagner har det tilfælles, at influenceren i meget høj grad har været med til at definere kampagnens indhold og forløb. Influencerens speciale er jo, at han/hun har føling med sin målgruppe og hvordan tingene skal præsenteres for at følgerne har lyst til at følge med. Betragt influenceren som medskaber af din kampagne - ikke udelukkende som en kanal.

3. Autenticitet er hovedreglen

Når matchet mellem virksomhed og influencer er så afgørende, er det fordi følgerne er meget opmærksomme på autenticiteten. Følgerne er ikke i tvivl om, hvad der er reklame, men de er meget følsomme overfor, om de føler sig misbrugt. En god influencer vil kun vælge at samarbejde med virksomheder, hvor influencerens eget univers bliver beriget med kampagnen. Grænsen kan være hårfin.
Jeg spurgte forleden mit 11-årige, hvordan han oplever det: ”Det er helt vildt irriterende, når f.eks. en youtuber pludselig reklamerer for et eller åndssvagt, der slet ikke har noget at gøre med dét han ellers laver. Men det er helt ok, hvis det hænger sammen med hans område, så kan det faktisk være meget fedt.” Han ved godt, at nogen forsøger at sælge ham noget – men når det er værdifuldt i sig selv, er det helt i orden.

Læs mere på nettet

En hurtig google giver dig et væld af links, og det er et godt sted at starte, hvis du overvejer at gå i gang. Du kan f.eks. kigge på Marketcommunity, hvor der også er eksempler på effektive kampagner.

Verdensmål

Tina forklarer

Facebook-annoncering

Facebook er effektivt, hvis det bliver sat rigtigt op, men det er ikke et quick fix. Du skal arbejde med digitale brugerrejser for at sætte din annonceringsstrategi op, du skal teste forskellige løsninger og så skal du analysere dine data. Få alle Jonas’ tips til hvordan du arbejder med Facebook-annoncering i videoen nedenfor.

Sådan kommer du igang med at bruge Facebook i din virksomhed

Hvordan synliggør du din virksomhed på Facebook? Gitte Grahndin giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med Facebook i din virksomhed. Se videoen og bliv klogere på, hvordan din virksomhed bliver en del af Facebook.

Fortæl din virksomhed i billeder med Instagram

Billeder har en langt højere stemme hos modtagere end tekst. Derfor er Instagram en stærk kanal, hvor du med billeder let kan skabe en følelse og reaktion hos modtageren. Men er Instagram relevant for iværksættere og hvordan arbejder man med indholdet? Det kan du lære mere om i denne video.

Er Pinterest for iværksættere? Ja, men ikke for alle!

Pinterest er en samling af virtuelle opslagstavler som bruges til at finde og samle inspiration. Pinterest kan effektivt drive trafik til et website/shop, men ikke for alle brancher og produkter. Se videoen og bliv klogere på hvilke iværksættere, der kan få noget ud af at være tilstede på Pinterest.

Hvad koster det at lave en app?

Mange iværksættere har et ønske om at få udviklet en app på baggrund af en god idé, men ved ikke hvordan de kommer i gang. Der opstår mange spørgsmål, som det kan være svært at få svar på. Læs artiklen og få et overblik over, hvordan du kommer i gang med din app.

Hvad koster det at lave en app?

Mange iværksættere har et ønske om at få udviklet en app på baggrund af en god idé, men ved ikke hvordan de kommer i gang. Der opstår mange spørgsmål, som det kan være svært at få svar på….

Hvordan får jeg beskrevet min idé, så andre kan forstå den?

Skal jeg finde investorer?

Findes min idé allerede?

Skal jeg finde en samarbejdspartner?

Hvad med markedsføringsbudget?

Hvordan skal jeg tjene penge på app’en?

Hvordan undersøger jeg markedet?

Men det første spørgsmål de fleste iværksættere først stiller er ’Hvad koster det at lave en app??” Det er faktisk en af de meste søgte sætninger på Google, når det omhandler apps. Mange får svaret ”Det kan man ikke svare på. Alt fra 50.000 til flere millioner.” Og det er jo et svært udgangspunkt, når du ”bare” har fået en god ide, du gerne vil teste.

Iværksætter Betina Isted fik idéen til en simpel beregner, App-beregneren, da hun selv stod i den situation, at hun ville vide hvad det koster at lave en app. Dét blev startskuddet til hendes virksomhed WeAppIt, hvor hun nu udvikler apps for andre iværksættere. App-beregneren gir dig som iværksætter en prisidé, og den giver dig en idé om hvad en app udvikling kræver. Via 13 simple spørgsmål giver App-beregneren et overslag over, i hvilken prisklasse din færdige app vil ligge. Prøv App-beregneren fra WeAppIt her. Så har du i hvert fald en grundlæggende ide om, hvor du er på vej hen.

En anden vej at gå er at benytte dig af et af de efterhånden mange tilbud om at få lavet en ”prototype-app”. Det er en version, hvor du får programmeret en klik-bar testversion, og det er en god start, når du har besluttet at prøve din ide af – også fordi du får lejlighed til at samarbejde med det bureau, som du evt. efterfølgende beslutter at bruge som udvikler.

Verdensmål

iphone

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)