Behandling af dine personoplysninger i forbindelse med jobsøgninger

Når du søger job hos Erhvervshus Hovedstaden opbevarer vi dine data i en kort periode, hvor vi naturligvis passer godt på dem. Nedenfor kan du læse, hvordan vi behandler personoplysninger om dig, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores behandling.

Den dataansvarlige - Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os her:

Erhvervshus Hovedstaden S/I

CVR- nr. 40084711

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

E-mail: dpo@ehhs.dk

Indsamling og behandling af dine persondata

Erhvervshus Hovedstaden behandler de personoplysninger, der fremgår af ansøgningen og de tilknyttede bilag. Dette er typisk oplysninger som kontaktoplysninger, erfaringer, kvalifikationer og andre relevante oplysninger for, at vi kan vurdere din ansøgning.

• Vi opfordrer til, at du ikke sender flere personoplysninger end hvad der er nødvendigt for, at vi kan vurdere dig og dine kvalifikationer til en ønsket stilling.

• Vi opfordrer ligeledes til, at du ikke sender os følsomme oplysninger som f.eks. helbredsoplysninger og etnisk oprindelse medmindre du vurderer, at det er relevant for din jobsøgning. Det retslige grundlag for at behandle oplysninger om dig er udførelse af Erhvervshus Hovedstadens myndighedsopgaver efter Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.

Opbevaring af persondata

• Ansøgninger og bilag til opslåede stillinger vil blive opbevaret under rekrutteringsforløbet og frem til 6 måneder efter en stilling bliver besat.

• Ansøgninger sendt uopfordret vil blive vurderet indenfor maksimalt en måned. Du hører fra os senest indenfor en måned. Vi opbevarer din ansøgning og bilag i en periode på maksimalt 6 måneder.

Erhvervshus Hovedstaden opbevarer alle personoplysninger fortroligt og sikkert. Vi har et højt internt IT-sikkerhedsniveau. Vi har fokus på, at dine oplysninger kun er tilgængelige for relevante personer, og vi videregiver aldrig ansøgninger eller bilag til tredjemand uden dit samtykke hertil.

Dine rettigheder

Som registreret har du en række rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Dine rettigheder er:

Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.

• Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig srelv berigtiget og ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort.

• Ret til sletning (retten til at blive glemt): I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden det tidspunkt hvor vi almindeligvis vil slette dine oplysninger.

• Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

• Ret til at gøre indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og altid hvis behandlingen er med henblik på direkte markedsføring.

• Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden.

• Ret til at indgive klage: Du kan til enhver tid indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger. Se mere www.datatilsynet.dk, hvor du også kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.

Sidst opdateret: 14.05.2019