Tekstforfatter / copywriter praktikant med viskelæder

Vi skal lærer af vores fejl. Så derfor skal du have ekstra viskelæder med, hvis du vil søge vores ledige praktikantstilling som tekstforfatter / copywriter.

fyldepen800x300

I Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden lever vi for at hjælpe iværksættere og virksomheder med alt nyt fra nye markeder til nyansættelser.

Hvis man vil have noget nyt, må man også prøve noget nyt. Men vi husker at lære, når det ikke går så godt i første forsøg. Vi er en lærende organisation, som søger en lærende praktikant.

I Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovestaden tilbyder vi dig et 6 måneders forløb, hvor du kommer til at skrive om alt fra de små dramaer bag kulissen til de store sejre på markederne hos både iværksættere og virksomheder.


Hvad tilbyder vi?

Det konkrete forløb aftaler vi sammen. Men formentlig kommer du til at hjælpe med journalistisk arbejde / copywriting / anden skrivende support i Salg og Marketing fra udarbejdelse af korte tekster til posts, artikler på alle platforme (copywriting) til artikler med sigte på branding og SEO. Du vil samtidig få ansvar for to større opgaver under dit forløb - en med et strategisk sigte og en mere praktisk, operationel opgave:

  • Den strategiske: Udarbejde forslag til, hvordan vores organisation bedst optimerer kendskabet til vores brand og ydelser – med udgangspunkt i nuværende strategi.
  • Den operationelle: Udarbejde case-beskrivelser om vores kunders forløb og formidle den viden og nyhed til de mest hensigtsmæssige medier og kanaler.

Jobbet er ulønnet.


Hvem leder vi efter?

Vi lever for at gøre en ægte forskel for den enkelte virksomhed. Vi leder derfor efter dig med drive og lyst til at gøre lige netop det: En forskel. Vi forventer også, at du:

  • Har kompetencer indenfor / under uddannelse indenfor skrivende erhverv – journalist, retorik eller anden kommunikationsuddannelse eller tilsvarende
  • Er stærk kommunikator med et stort ordforråd og et kendskab til sprogets virkemidler
  • Tør tænke skæve vinkler og ’out of the box’
  • Har evne til at kunne sammenfatte essensen af kompliceret indhold i et overblik (en fordel, men ikke et krav).

Rent personligt er du formentlig:

  • Motiveret til at blive bedre – en slags faglig sult
  • Struktureret
  • Har interesse for startups og erhverv.


Hvorfor os?

Vi er en organisation der er født til udvikling. Vi følger og påvirker alt fra food- eller tech-iværksættere til direktører for virksomheder op til 200 medarbejdere. Tendenser, iværksætteri, og markedsudvikling er en del af vores DNA.

Vi er også en uformel og åben organisation, hvor samarbejde og de gode relationer, internt såvel som eksternt, er nøglen til succes. Vi lægger vægt på faglige og personlige udviklingsmuligheder gennem alsidige arbejdsopgaver, der vil udfordre din viden og kompetencer.

Lad os høre fra dig

Så frem med CV’et. Finpuds det og gør det kort, så dine tre vigtigste kompetencer står klart frem.

Vi holder samtaler løbende. Send din ansøgning via dette link.
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Markedschef Niels Boje Lund på nbl@ehhs.dk eller HR Business Partner Merethe Brandt Jakobsen på mej@ehhs.dk.

Om Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden

Vi er små 80 medarbejdere i København, Hillerød og Rønne, der arbejder for at hjælpe iværksættere samt små og mellemstore virksomheder med at realisere deres potentiale gennem uvildig, virksomhedsspecifik sparring fri af kommercielle interesser. Erhvervshuset er knudepunktet for erhvervsfremme i vores region.

Læs mere om at arbejde hos Erhvervshuset her

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)