Brug bæredygtighed og FN's Verdensmål i din virksomhed

Nogle virksomheder tilstræber at gøre dele af sin strategi eller produktion bæredygtig. Andre virksomheder har bæredygtighed som eksistentielt udgangspunkt for alle strategiske valg. Få indblik i, hvordan bl.a. modebranchen i stigende grad har bæredygtighed som etisk rettesnor - og få tips til, hvordan du arbejder med FN’s verdensmål i din virksomhed.

 

Klima, bæredygtighed, reduktion af udledning af CO2, begrænsning af affald og genanvendelse generelt er i dén grad på den globale dagsorden. Hvor nogle virksomheder forsøger at gøre dele af deres produktion, arbejdsmiljø eller klimaaftryk mere bæredygtigt, er andre virksomheder skabt ud af et grundlæggende behov for en bæredygtig tilgang, hvorfor bæredygtigheden bliver den afgørende præmis i alle beslutningsprocesser. FN’s 17 verdensmål er også en bæredygtighedsfaktor, som mange virksomheder enten arbejder med at få implementeret - eller som virksomheder simpelthen opstår ud af. Her får du viden om begge dele - og nogle faglige indblik, der beskriver begge tilgange.

Læs mere om følgende herunder:

  • Hvad er FN’s verdensmål?
  • De 17 verdensmål vil…
  • Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at forholde sig til FN’s verdensmål?
  • Verdensmålene har gjort bæredygtighed folkeligt og tilgængeligt
  • Tre betragtninger på Verdensmålene + 3 eksempler
  • Bæredygtighed boomer i modeindustrien

Bæredygtighed-spirer

Hvad er FN's Verdensmål?

Hvad er FN’s verdensmål?

FN’s verdensmål trådte i kraft den 1. januar 2016, og målet med dem er, at de frem til 2030 skal hjælpe hele verden med at sætte en mere bæredygtig kurs og gå mod en mere bæredygtig udvikling til gavn for alle mennesker på kloden og for kloden selv.

De 17 verdensmål blev vedtaget af stats- og regeringsledere fra hele verden på FN’s topmøde i New York den 25. september 2015 og markerede denne dag den til dato mest ambitiøse og transformerende udviklingsdagsorden.

Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig, økonomisk vækst.

Desuden fokuserer verdensmålene på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner, samt på at styrke internationale partnerskaber. Med andre ord tager verdensmålene højde for, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, samt fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne - og ikke mindst, at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at forholde sig til FN’s verdensmål?

En rapport fra 2019, udarbejdet af Udenrigsministeriet og Danida, stiller skarpt på, hvordan Verdensmålene frem mod 2030 kan åbne for forretningsmuligheder til en værdi af op mod 400 milliarder danske kroner for danske virksomheder.

Danske virksomheder opfordres i rapporten til at orientere sig mere mod vækst- og udviklingslande, hvor behovene for udvikling er størst og høj vækst derfor kan skabe reel og massiv efterspørgsel.

Det er nemlig afgørende, at udviklingen af innovative, bæredygtige løsninger er grundstammen i realiseringen af forretningspotentialet og dermed er grundstammen i arbejdet mod at nå Verdensmålene. Mange danske virksomheder er allerede langt i deres bæredygtige udvikling og denne førerposition skal udnyttes, lyder det blandt andet i rapporten.

1. Afskaffe alle former for fattigdom i verden.

2. Reducere ulighed i og mellem lande.

3. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

4. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

5. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

6. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

7. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

8. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

9. Støtte fredelige og inkluderende samfund.

10. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

11. Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

12. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

13. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.

14. Sikre, bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.

15. Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris.

16. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.

17. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation

Verdensmålene har gjort bæredygtighed mere konkret

Bæredygtighedsagendaen er ikke længere ny, men har fået et fælles sprog. Det har Verdensmålene en stor aktie i, fordi verdens lande nu er enige om, hvad vi kalder verdens problemer. I mange år arbejdede danske virksomheder med CSR, der kan oversættes til virksomhedens sociale ansvar, men også det begreb er nu en del af en mere global dagsorden, der med Verdensmålene har fokus på sammenhængene mellem social, økonomisk og miljømæssig udvikling, samt fred, sikkerhed og internationalt samarbejde.

Toke Hjælmsø Madsen er projektleder hos Erhvervshus Hovedstaden og arbejder på et program, der tager udgangspunkt i, hvordan virksomheder kan arbejde med verdensmålene ift. at identificere ny efterspørgsel, nye kundesegmenter, nye markeder mm.

Bæredygtighed som overordnet emne er et meget komplekst emne, og der findes alverdens betegnelser, miljømærker og certificeringer på området. Derfor er det også kompliceret at arbejde med som virksomhed. Man skal vide, hvilken dialekt man skal tale afhængig af virksomhedstype, kunder, lovgivning osv. Vil du på det Indiske marked, så skal de danske begreber forklares og forsvares. Her er verdensmålene et stærkt redskab, eftersom at de bruges aktivt i størstedelen af verden”, forklarer han.

Bæredygtighed som overordnet emne er et meget komplekst emne, og der findes alverdens betegnelser, miljømærker og certificeringer på området.

Tre betragtninger på Verdensmålene

Toke Hjælmsø Madsen fra Erhvervshus Hovedstaden bruger tre perspektiver, man som virksomhed kan lægge på de 17 verdensmål, hvor til han siger:

”Min erfaring er, at det er let at misforstå, hvad verdensmålene kan bruges til. De primære fejlopfattelser er, at man kan overholde dem, leve op til dem, være forenelig med dem osv. Verdensmålene beskriver nogle målsætninger for, hvordan verden skal se ud i år 2030 set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Du kan som virksomhed anvende målene som et værktøj, samt bidrage til at løse dem”.

Her er de tre betragtninger:

1. Risikoperspektivet

Her ser du Verdensmålene som en ydre faktor, der kan påvirke virksomhed. Det kunne være i kraft af lovgivning, regulering, krav til certificering, udbudsregler og andre faktorer, der kan ramme dig, hvis du ikke er forberedt. Her er det selvfølgelig positivt, hvis man er proaktiv - eller lige frem en konkurrencefordel, hvis du er på forkant. Det er også en mulighed at skille dig positivt ud ift. dine konkurrenter.

Eksempel på risikoperspektivet

I 2007 - før bæredygtighed, klima og miljø var ’moderne’ - besluttede KLS PurePrint i Hvidovre at gå all in på en grøn profil, hvorfor de lagde hele deres produktion om til at være miljøbevidst. I dag performer de bedre en branchen generelt og har endda fået til opgave at trykke alt printmateriale (og det er meget) vedrørende Verdensmålene hos dette firma. Med andre ord et godt eksempel på, at det kan betale sig at differentiere sig fra sine konkurrenter - og at turde træffe de modig beslutninger i den spæde begyndelse af det, der i dag kan kaldes et paradigmeskifte.

2. Interne processer

Hvordan påvirker jeg verden? I Danmark brugte vi i år 2019 4,2 gange de ressourcer, vi har til rådighed på en jordklode pr. år. Det holder ikke. Når du kigger på dine interne processer, forholder du dig til, hvad du/din virksomhed forbruger af ressourcer. Hvad er mit co2-aftryk? Hvad er mit aftryk af fossile brændstoffer? Hvad er mit aftryk på kloden? Hvordan kan jeg reducere det? Kan jeg tænke cirkulært? Hvordan behandler jeg mine medarbejdere? Hvordan ser min værdikæde ud? Hvad med mine underleverandører?

Virksomheders ansvar er i den grad blevet forlænget de senere år. Det er som virksomhedsejer ikke kun dit ansvar, hvad du producerer og hvad det udleder - fokus er på hele værdikæden og på hele cirklen af forbrugere, underleverandører og genanvendelse.

Især er det afgørende at spørge sig selv: Hvilke af bæredygtighedsproblemerne påvirker min virksomhed, og hvad kan jeg gøre for at reducere det? Et godt tip er at kigge på delmålene, som er meget mere konkrete en overskrifterne - det er i øvrigt kun cirka 69 af de 196 delmål, der vedrører virksomheder direkte.

Eksempel på interne processer

Et 52.000 tons stort Mærsk-olieskib fra Nordsøen ophugges på åben strand i Bangladesh - stik imod Mærsks officielle politik. En gruppe børn spiller bold på en strand i Bangladesh i skyggen af det kæmpe store skib, ’North Sea Producer’, som gennem 32 år tjente millioner af kroner hjem til A.P. Møller – Mærsk. Nu ender skibet sit liv her på stranden som skrot under forhold, som Mærsk-koncernen officielt tager afstand fra, fordi det udsætter arbejdere og miljø for risiko, når skibet bliver ophugget på åben strand af bangladeshiske arbejdere i badesandaler og shorts.

Cirka sådan lyder artiklen på pol.dk og i mange andre medier i oktober 2016 - og det er et godt eksempel på, at et skib, som er solgt og ikke længere er Mærsks ejendom, stadig er Mærsks problem, når det ligger og er til fare for miljø og lokalbefolkning på en strand i Bangladesh.

I mindre skala oplever mange virksomheder stigende forventninger blandt unge jobansøgere ift. virksomhedens grønne profil. Desuden vil både kunder og leverandører i stigende grad spørge ind til, hvordan din virksomhed arbejder med bæredygtighed.

3. Markedsperspektivet

Her kan du anskue Verdensmålene som et behovskatalog. Der er beskrevet en række problemer, og flere af dem skal løses af virksomheder med kommercielle løsninger. Eller sagt på en anden måde: Er der et potentielt nyt marked eller udviklingsperspektiv i Verdensmålene for din virksomhed?

Her taler man om to spor: Innovation og skalering.

Innovation: Kan jeg udvikle en løsning? Fx starte en virksomhed, der kan løse problemet med mikroplastik i verdenshavene? Kan vi indgå partnerskab med nogle andre, så vi kan løse det sammen? Det kan være kick off for en ny virksomhed - eller en innovationsproces for en eksisterende.

Skalering: Løser din virksomheds produkt eller løsning allerede nogle udfordringer, der er beskrevet i Verdensmålene? Så er der måske uudnyttede markedsmuligheder, kundesegmenter eller ny kapital tilgængeligt?

Begge spor viser, hvordan du konkret kan bruge Verdensmålene som løftestang til at finde på den geniale virksomhedside - eller til at søge efter nye markeder, hvor dit produkt løser et akut problem.

”Bæredygtighed i form af Verdensmålene handler om at åbne døre for sig selv, som er fremtidsholdbare og giver både lokale og globale muligheder. Langt de fleste danske små- og mellemstore virksomheder er allerede stiftet på værdier og etik, der matcher værdierne i bæredygtighedsagendaen - danske virksomheder har generelt en kvalitetsbevidsthed og ansvarlighed, der går virkelig godt i tråd med Verdensmålene”, slutter Toke Hjælmsø Madsen fra Erhvervshus Hovedstaden.

Bæredygtighed boomer i modebranchen

Kathrine Weicker er Senior Forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, og hun har arbejdet i, med og rådgivet modebranchen og -industrien i mange år. Hun ser et markant skift hen mod at tage et bæredygtigt ansvar og tænke hele ’cirklen’ med.

Bæredygtighed er den grad i fokus og burde også være det, da modeindustrien er en af de allermest forurenende industrier. Men der er sket en intensivering. Før var fokus før på materialevalget i form af økologisk bomuld - men i dag er fokus på hele værdikæden og hvordan man kan gøre hele forretningsmodellen bæredygtig”, siger hun og tilføjer:

”Bæredygtighed tænkes ind allerede i designfasen: Hvordan kan vi bedst undlade at smide ud? Hvordan skaber vi langtidsholdbare designs, der har bedre pasform, skal vaskes sjældnere og som kan genanvendes”.

I Kathrine Weickers optik er det sværeste, hvordan man kommer i gang - men det er lettere for mindre og mere agile virksomheder - og de kan her have en fordel i forhold til tøjgiganterne. Og vi taler globalt. ”Mange flere brands, der starter op, har en ide eller forretningsmodel, der er forankret og opfostret i en bæredygtig tilgang til verden, mode og produktion. Der er sket et kæmpe skifte. Som ekstern lektor underviser jeg på CBS i dette og jeg har studerende fra hele verden, også Kina og Sydamerika, der er i Danmark for at lære om en international modebranche i forandring, samt dansk modes tilgang til den nye virkelighed, heriblandt en mere bæredygtig omstilling. Dét er vi gode til i Danmark - og den viden og know how skal vi eksportere”, slutter hun.

Men der er sket en intensivering. Før var fokus før på materialevalget i form af økologisk bomuld - men i dag er fokus på hele værdikæden og hvordan man kan gøre hele forretningsmodellen bæredygtig

Vil du vide mere om bæredygtighed?

Find konsulenter, viden, tilbud og cases om emnet bæredygtighed.

Find mere om bæredygtighed

Sidst opdateret: 14.10.2020