Digital markedsføring, der rammer og virker

Digital markedsføring er en virkelig god ide at give sig i kast med for langt de fleste virksomheder i dag. Men det kan være svært at vide, hvordan, til hvem, med hvad, hvor ofte, hvor længe osv. Samtidig kan det være svært overskue, om de penge man investerer i den digitale markedsføring rent faktisk giver ens virksomhed værdi.

marketing briller top

Digital markedsføring er et begreb, der bruges vidt og bredt og i mange sammenhænge og ikke altid nærmere defineret. Det er uden tvivl et af tidens populære begreber og fokusområder - naturligvis fordi mennesker i dag i høj grad ’er’, handler og orienterer sig på og via sociale medier.

Selvom digital markedsføring kan være en god investering for langt de fleste virksomheder, så virker indsatsen kun, hvis den er fokuseret, planlagt, koordineret og overvåget.

Læs mere om:

  • Hvad er digital markedsføring?
  • Hvorfor er digital markedsføring afgørende for virksomheder i dag?
  • Hvilke forudsætninger skal være til stede for at opnår en reel effekt?
    • S for Sharability
    • A for Audience
    • L for Lifetime value
    • E for Easy to explain
    • S for Sense of urgency
  • Split-test versus sjat-testing
  • Hvilke gratis værktøjer findes der - og hvilke er værd at betale for?
  • Hvornår skal man ’give op’ og hyre en professionel?
  • Hvilke sociale medier og kanaler trender lige nu? og hvilke vil vokse i de kommende år?
  • Fremtiden…

Hvad er digital markedsføring?

Digital markedsføring dækker over, at man promoverer sine mærker, produkter eller services online via internettet, f.eks. via sociale medier eller andre interaktive medier, der kan tilgås fra forskellige devices, f.eks. computer, smartphone eller tablet.

Der er mange fordele ved digital markedsføring - en af dem er, at man kan målrette sit indhold mod præcis den målgruppe, man gerne vil ramme. En anden fordel er, at man derefter kan måle på, hvordan ens indsats har virket på målgruppen. Det gør det enkelt at vurdere, om ens investering står mål med effekten - kaldet ROI (return on investment).

Digital markedsføring og de medfølgende opgaver omkring indsatsen - for det er ikke noget, man lige gør med venstre hånd og bind for øjnene - strækker sig fra planlægning og strategiske overvejelser til eksekvering af tiltagene og ikke mindst til måling af effekt, analyse af indsatsområde osv.

Mange kender indsatserne SEO (på dansk: søgemaskine optimering), SEM (på dansk: søgemaskine marketing), content marketing, influencer marketing, online kampagner, sociale medier, e-mail marketing og display advertising.

At finde den rette målgruppe, metode, mediekanal og content (indhold) til at nå sin målgruppe med kan være en udfordring, men herunder er der hjælp at hente bl.a med råd fra Nick Traulsen direktør i facebook marketing bureauet The Marketing Guy.

Hvorfor er digital markedsføring afgørende for virksomheder i dag?

Digital markedsføring skiller sig ud fra almindelig eller konventionel markedsføring på mange parametre - primært selvfølgelig distinktionen mellem trykte annoncer til ’alle’ og målrettet, digitalt indhold.

”Vi havde engang en hverdag, hvor vi havde masser af tid til at lytte til reklamebudskaber og blive opmærksom på nye, relativt få produkter. I dag er vores medieforbrug eksploderet. Alle vegne - i radio, på TV og ikke mindst på internettet og sociale medier - bombarderes vi med reklamer, budskaber og mulige produkter, kombineret med en stadig mere travl hverdag”, forklarer Nick Traulsen og fortsætter:

”Det betyder, at du som virksomhed skal kæmpe med alle andre om at komme igennem med et budskab, få taletid og opmærksomhed, hos dine potentielle kunder. Dét er svært i en tid, hvor vi ikke tid til at lytte til alle de budskaber, der præsenteres for os. Derfor fejler den konventionelle eller klassiske markedsføring i dag - og derfor fører den digitale markedsføring”, slå han fast.

Du kan sætte en annonce i et magasin, som har et estimeret oplags- og læsertal. Men hvor mange læser og reagerer reelt på din annonce?

Digital markedsføring har den fordel, at dit budskab ikke drukner i stormen af støj fra alle andres budskaber - du kan målrette dine budskaber, så du taler til de målgrupper, der potentielt kunne få lyst til at lytte til netop dit budskab.

Når du bruger Facebook som kanal for dit budskab, så gør du brug af alle de algoritmer, Facebook opererer efter. Hvis du sælger ure i en højere prisklasse, kan Facebook ikke blot præsentere dine annoncer for mænd i alderen 30 til 40 år i Københavnsområdet. Facebook kan præsentere dine annoncer for mænd, der ligner dine eksisterende kunder. De analyserer, hvordan folk tidligere har opført sig, inden de købte hos dig, og så finder de folk, der har samme opførsel lige nu. På den måde rammer vi ikke bare ’alle’, men vi rammer dem, der er klar til at lytte på vores budskab”.

Du kan sætte en annonce i et magasin, som har et estimeret oplags- og læsertal. Men hvor mange læser og reagerer reelt på din annonce?

Hvilke forudsætninger skal være til stede for at opnår en reel effekt?

Nick Traulsen og holdet hos The Marketing Guy har udviklet et koncept for digital markedsføring i samspil virksomhederne SOUNDBOKS, Shaping New Tomorrow og REC Watches, hvor de to sidstnævnte er kendt fra DR1-programmet Løvernes hule.

Alle tre virksomheders omsætning er eksploderet efter en effektiv digital markedsføringsindsats - men hvad var det, der gik igen i de tre indsatser? Nick Traulsen fra The Marketing Guy gør os klogere på SALES - en model de selv har udviklet ud fra de elementer, der har virket for førnævnte virksomheder.

S for Sharability
Hvis et produkt er fedt eller smart nok - hvis det har den der lækkerhed, som gør, at man gerne vil anbefale det til sine venner og dermed associere sin egen identitet med produktets lækkerhed - så står dit produkt allerede godt i forhold til at få noget ud af en digital markedsføringsindsats. Jo bedre content du laver, jo billigere bliver det - for jo flere der ser, bruger og deler dit indhold, jo billigere er annoncen. Facebook, Instagram, Snapchat og alle andre sociale medier lever af trafik på deres medie og af, at Facebook er et fedt sted at være. Bidrager du til det med fedt indhold om et fedt produkt, som folk gerne vil dele og interagere med (like, klikke på, kommentere, købe, red.), har du langt større chance for at få succes på sociale medier som Facebook og Instagram.

A for Audience

Hvor er dit publikum? På Facebook, på Google? Hvornår har dit publikum brug for dig? Lige op til en festival, ferie eller højtid? SOUNDBOKS sælger festivalhøjtalere - de ved præcis, hvem, hvor gamle og hvor deres målgruppe - og hvornår de køber festivalhøjtaler - det er sjovt nok før festivalsæsonen. Der skal du overveje, om den platform, du vælger at køre din digitale markedsføring igennem, lægger inde med de data, du skal bruge for at ramme din målgruppe helt præcist.

L for Lifetime value

Spørg dig selv: Hvor meget er en ny kunde værd i din butik? Vi kæmper alle stort set om de samme kunders opmærksomhed, for vi færdes de samme steder - på sociale medier. Derfor er din potentielle kunde også en andens potentielle kunde - og derfor er det ikke lige gyldigt, om du sælger strømper til 1 krone eller produkter til 100.000 kroner pr. stk. Sælger du noget til 100.000 kr., kan du til hver en tid overbyde den person, der sælger strømper. Sociale medier fungerer som en auktion - den, der kan betale mest, kan ramme folk mere, mere præcist og oftere.

E for Easy to explain

Det er enkelt: Vi er notorisk ukoncentrerede - derfor skal det være nemt at forstå, hvad dit produkt går ud på og om produktet er relevant for mig.

S for Sense of urgency
Du har opdaget produktet, du er hooked/interesseret, du forstår det, du føler et behov - nu skal du købe det. Herimellem er der en barriere. Jo dyrere produktet er, jo større er barrieren før et potentielt køb. Her spørger køberen sig selv: Har jeg virkelig brug for dette? Er det lige nu, jeg har brug for dette? Er det her besværligt at købe? Osv. Her handler det for dig som sælger om at forstå disse motivationer hos din potentielle kunde - og komme dem imøde. Er det op til festivalsæson, så lav et særligt tilbud, hvor man får et ekstra batteri til sin SOUNDBOKS med, hvis man køber NU osv. På den måde øger du kundens lyst til at foretage et køb - du sætter en deadline.

Har du lyst til at vide, om dit produkt har SALES-Faktoren?

Så har The Marketing Guy lavet en online test, så du kan teste dit eget produkt.
Læs mere her

Split-test versus sjat-testing

Digital markedsføring har som grundkerne, at man kan styre og målrette sin indsats. Derfor er det også grundlæggende en god ide at gøre netop dét.

Når det er sagt, så kan der være markeder eller målgrupper, man overser, ikke kender til eller målgrupper, man ikke vidste kunne være modtager for ens budskab.

”En af de mest afgørende faktorer for, om du får succes som annoncør, er om du bruger den data, du får tilbage, til at gøre de næste annoncer bedre end de sidste. Det er som sådan ikke svært at sætte nogle annoncer op. Vi oplever ofte, når vi overtager en konto, der har kørt i noget tid, at der mangler den struktur og projektstyring som gør, at du ikke bare tester i øst og vest, men bliver ved med at tage learnings med videre og laver den næste hypotese på baggrund af det resultat, du fik”.
Nick Traulsen

Hvilke gratis værktøjer findes der - og hvilke er værd at betale for?

  • Golearn - gratis læring fra alverdens eksperter
  • Jonloomer.com (gratis)
  • Facebook IQ (gratis)
  • Socialmediatoday.com (gratis)
  • Youtube - søg dig klogere

Hvornår skal man ’give op’ og hyre en professionel?

To ting afgør dette: Om man har budget til at få professionelle folk ind over. Det er altid at foretrække at få eksperter til at varetage dette, som når du får din revisor til at stå for dit regnskab. Men det er godt at starte i det små selv – prøve sig lidt frem – sætte sig ind i tallene og måle sin indsats, finde sin bedste platform og lokalisere sit publikum. Er du en startup, har du ikke et kæmpe budget, så pas på. Se nogle YouTube-videoer og forsøg dig frem.

Men overvej først, om der eksisterer et behov efter dit produkt – eller om du først skal skabe det.

Eksisterer behovet allerede for den ’vare’, du producerer, så gå efter en stærk placering på Google – et såkaldt pull-medie, der trækker kunderne ind i din butik. Skal behovet først skabes, er de sociale medier bedre – de er push-medier, idet du her skubber dit budskab om dit produkt ud til potentielle kundemålgrupper.

En af de mest afgørende faktorer for, om du får succes som annoncør, er om du bruger den data, du får tilbage

Nick Traulsen

Hvilke sociale medier og kanaler trender lige nu? og hvilke vil vokse i de kommende år?

  • TikTok bygger på det tidligere ’Musical.ly’ og henvender sig til den lidt yngre målgruppe. Brugergruppen her er eksploderet. Kort sagt handler TikTok om at brugerne laver og uploader små videoer, hvori de selv optræder. Ofte er der tilført humor, special effects mm. Videoerne varer typisk 3-15 sekunder.

  • LinkedIn kender mange allerede, men dette sociale medie er virkelig i vækst. Gør brug af den organiske natur, mediet har. Organisk betyder, at det content, du deler her, hurtigt kan vokse sig meget stort og set. Algoritmerne her gør, at du meget hurtigt kan blive meget set. Samtidig er her ikke mange, der deler og skaber indhold – men her er et enormt stort publikum. Så her får du ørenlyd.

På Facebook er du potentielt eksponeret for op til 15.000 posts hele tiden. Men det sorterer Facebook ned til de 50 posts, der så rent faktisk rammer dit feed. Alt indhold, der performer dårligt sorteres fra, mens godt indhold, der går viralt, sendes ud til flere.
Igen er her tale om Facebooks logik: De vil meget gerne have folk på besøg, som bidrager til den gode stemning, så er du en af dem, får du bedre behandling i form af flere visninger og billigere annoncer.

Fremtiden

I fremtiden vil digital marketing komme til at handle om det indhold, vi producerer, og de fortællinger, vi bidrager med. Om ti år kan enhver med et kreditkort annoncere på Facebook, fordi opsætning, test, analyse mm. vil blive automatiseret. Konkurrenceparameteret vil da være kvaliteten af indholdet. For Facebooks algoritmer kan ikke spotte og fortælle lige så rammende historier, som du kan.

Kontakt

Chelsea Dawn Davis

Chelsea Dawn Davis

Se fuld profil

Mads Eriksen

Mads  Eriksen

Se fuld profil

Vil du vide mere om markedsføring?

Find konsulenter, viden, tilbud og cases om emnet markedsføring.

Find mere om markedsføring

Sidst opdateret: 25.02.2020

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)