Gode idéer til nye forløb for iværksættere?

IværksætterDanmark er et nationalt projekt, der udbyder aktuelle forløb for iværksættere i hele Danmark. Men hvad er de mest aktuelle emner? Nogle emner er evergreens, andre opstår ude i det lokale, eller måske overser vi nogle store trends?

Vi vil gerne have inputs til, hvilke emner og dermed hvilke forløb, vi skal udvikle og søsætte for at styrke kompetencerne hos Danmarks iværksættere.

Vi kan ikke lave alt, vores rammer er ikke fuldstændig frie, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at de aktiviteter vi udbyder, vil skabe værdi hos den enkelte iværksætter og dermed for hele IværksætterDanmark.

Alle kan indsende deres forslag til nye aktiviteter. Vi har lavet en formular - den finder du over til højre her på siden - udfyld den og din idé kommer med i puljen. Alle idéer bliver gennemgået og vurderet i projektets partnerkreds. Har vi uddybende spørgsmål til idémageren, så tager vi kontakt. De idéer, der kommer videre vil blive diskuteret sammen med projektets advisory board og på den baggrund vælger partnerkredsen, hvilke emner vi går videre med.

Vær opmærksom på at, hvis din idé går videre, så er det ikke ensbetydende med en vunden opgave. Vi tager idéen og tilpasser den til projektets rammer og så annoncerer vi efter leverandører, der vil byde på opgaven. Du kan altid se aktuelle annonceringer her og du kan læse mere om processen for annonceringer og valg af leverandør her.

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)