Salg til kommuner

Få teoretisk og praktisk indsigt i, hvordan salg til kommuner foregår.
Du bliver klædt på til at gøre din virksomhed attraktiv for danske kommuner og får en række tommelfingerregler til når du vil sælge til kommuner.

Workshoppen er lagt om til teams-møde og er derfor kortet ned til 1½ time. Man kan efterfølgende booke individuel sparring med oplægsholderne.
Du vil dagen før workshoppen modtage et link til mødet.

På dagen vil vi komme rundt om de fem vigtigste spørgsmål, når det gælder salg til kommuner:

  1. Hvordan foregår kommunale beslutningsprocesser?
  2. Hvilken lovgivning gælder for salg til det offentlige?
  3. Hvordan prioriterer det offentlige og hvad påvirker beslutningerne?
  4. Hvordan henvender man sig til en kommune uden om udbud?
  5. Hvad skal man have på plads for at komme i betragtning som leverandør?


Det får du ud af at deltage

Forståelse af, hvordan offentligt indkøb besluttes.
Indsigt i, om man som virksomhed er klar til at blive leverandør til det offentlige.
Indblik i, hvordan man kommer i kontakt med en kommune.


Målgruppe
Virksomheder med 2+ medarbejdere.
Det koster kun din tid og dit engagement at deltage!

Vil du deltage?

Tid: 11. februar 2021, kl. 09.00-10.30
Sted: C4, Krakasvej 17, 3400 Hillerød

Mødet kommer i stedet til at foregå virtuelt, så tilmeldte kommer til at modtage link til mødet og skal ikke møde op på adressen.

Du møder

Christian Brix
Christian har speciale i forretnings- og produktudvikling til både det private og det offentlige marked.
Christian har blandt andet tidligere selv startet og drevet en virksomhed som i 2009 blev overtaget af Falck. Han er uddannet jurist med diplom i kommunikation oveni.
Siden 2015 har Christian arbejdet i Erhvervshus Hovedstaden med fokus på at hjælpe virksomheder med salg til det offentlige.

Brian Jacobsen
Brian er projektleder i programmet Sund Vækst, hvor han hjælper virksomheder med at booste salget på det offentlige marked. Brian har en dyb og bred viden om sundheds- og velfærdsteknologi. Han kender markedet - særligt det kommunale - og har et stort netværk i kommunerne og på leverandørsiden, blandt andet fra 10 år som seniorkonsulent og kundeansvarlig for bl.a. Danfoss og Danske Bank.

Har du spørgsmål?

Christian Brix

Christian Brix

Se fuld profil

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)