Prisen på eksport

Det koster dobbelt så meget at udvikle eksporten som at udvikle produktet.

Eksport og internationalisering er svært og opskriften til succes er ikke nødvendigvis ligetil

Forskning foretaget af Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet har analyseret danske eksportvirksomheder på kryds og tværs over flere år og har forsøgt at kortlægge de mest succesfulde eksportvirksomheders DNA med henblik på at in¬spirere og guide andre danske virksomheder til succes på den internationale scene.

Det er dyrt at eksportere til udlandet

Eksport og internationalisering er af væsentlig betydning for danske virksomheders vækstmuligheder i ud-landet, men er også forbundet med massive omkostninger. Det kan måske forekomme en smule overra-skende for nogen, men forskningen foretaget af Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms viser faktisk, at eksportomkostninger udgør op mod 2/3 af de samlede omkostninger ved at eksportere til uden-landske markeder, mens produktionsomkostninger kun udgør omkring 1/3. Lignende tendenser understøt¬tes desuden af amerikanske studier.

Forskningen peger på, at en stor del af eksportomkostningerne er relativt faste af natur og dermed uaf-hængige af den eksporterede mængde. Eksportomkostninger for danske virksomheder estimeres til ca. 1,5 mio. pr. eksportmarked.

Forskerne angiver, at særligt opstartsomkostninger i form af markedsundersøgel¬ser eller juridiske og tekniske krav til produktet og udgifter til distributionskanaler kan være medvirkende til, at eksportomkostningerne hurtigt løber op.

Hvordan kan man reducere eksportomkostninger?

Som beskrevet ovenfor er det ikke billigt at eksportere og det er heller ikke nemt. Men det kan lade sig gøre at nedbringe eksportomkostninger, hvilket vil betyde, at salget til udlandet bliver mere rentabelt og dermed større indtjening på bundlinjen.
Det er vigtigt at opstille nogle fyldestgørende eksportstrategier og på grund af de høje eksportomkostninger, er det for danske SMV’er uhyre vigtigt at overveje nøje, hvilke markeder man vil entrere på, så indsatsen bliver fokuseret på relevante eksportmarkeder – på den måde får man mest ud af sin eksportinvestering.

Ofte kan nærmarkeder være et godt sted at starte. Her vil eksportomkostningerne typisk være lavere. Af kulturelle årsager, er det fx meget almindeligt, at danske virksomheder først vælger at entrere henholdsvis Norge, Sverige eller Tyskland. Dermed ikke sagt, at andre udenlandske markeder ikke kan være mere oplagte. Det er ligeledes afgørende at sikre sig de rette afsætnings- og distributionskanaler, da forskellige eksportkanaler også varierer meget i pris. Reduceringen af omkostningerne skabes bedst med god forberedelse. Med en strategisk tilgang til internationalisering, skabes et klart overblik over hvilke ressourcer der kræves, og om modellen er den rigtige.

Desuden viser statistiske undersøgelser, at virksomheder med succesfulde internationale aktiviteter, investerer mere i procesinnovation, der mindsker produktionsomkostninger. Flere penge til forskning og innovation er nemlig af stor betydning. Innovative løsninger kan være med til at øge produktiviteten, som er alfa og omega.

Hvorfor eksport er vigtigt for et land som Danmark

Vidste du, at kun 6% af danske virksomheder eksporterer? Eksport er vigtigt for Danmark, da den danner baggrund for en stor del af den danske velfærd og det kan være udfordrende for en lille åben økonomi som Danmark at skabe vækst og sikre velstand. Generelt set oplever økonomier med åbne handelsbetingelser mere vækst og et højere velstandsniveau end mere lukkede økonomier.

Derfor er det altafgørende for Danmark, at flere virksomheder begynder at eksportere og dermed kobler sig på den globale markedsplads. Vil du være en af dem?

Kilde: Eksportens DNA

Kontakt

Camilla Wendt

Camilla  Wendt

Se fuld profil

Sidst opdateret: 18.03.2020

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)