I kredsløb om markedet – meget mere end bare strøm til din virksomhed

Regering og erhvervsliv er enige: Vi skal højne vores digitale niveau. Det gælder for alle brancher og størrelser af virksomheder. Teknologien sætter dagsordenen hele vejen rundt: E-handel. IoT. Robotteknologi.  Kunstig intelligens og databaseret beslutningstagning. Automatisering af processer i produktion, logistik og kundedialog.

Mulighederne for øget produktivitet er enorme, men det kræver den rette ekspertise, at vælge de rigtige for netop dig og din virksomhed. Det samme gælder når det kommer til vigtig viden om cybersikkerhed og dataetik, som er helt afgørende for at bygge trygge fundamenter under forholdet mellem virksomheder, partnere og kunder.

Vores forretningsudviklere går målrettet og systematisk til værks, og afdækker din virksomheds digitale parathed, og præcis hvordan anvendelse af ny teknologi kan gøre en klar forskel for netop jer. Professionel, fortrolig og uvildig sparring. I har udfordringerne og ambitionerne, vi har ekspertisen, erfaringen og værktøjerne.

Tal med os og få overblik over, hvilke private og offentlige aktører, nationale som internationale, der er relevante for jer. Vi tilbyder også programforløb, blandt andet i samarbejde med EU, hvor vores egne forretningsudviklere, såvel som erhvervslivets førende, formidler viden og yder vejledning.

Vi ser det også som en af vores fremmeste opgaver, at tilbyde at henvise dig til den rette specialist i vores store netværk af private rådgivere, når du skal eksekvere og implementere.

Hos Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden tilbyder vi events, workshops, webinarer, programforløb og uvildig sparring af høj kvalitet og blivende værdi – uden beregning.


Vi er en investering i alle virksomheder i hovedstadsområdet, foretaget af regionens kommuner i fællesskab. Du har altså ret til os, og det er vi ret glade for.

Kontakt en af forretningsudviklerne nedenfor, hvis digitalisering også står højt på din dagsorden.

Vores forretningsudviklere

Steen Lohse

Steen Lohse

Se fuld profil

Henrik Moe Tørnquist

Henrik  Moe Tørnquist

Se fuld profil

Peter Keller-Larsen

Peter Keller-Larsen

Se fuld profil

Chelsea Dawn Davis

Chelsea Dawn Davis

Se fuld profil

Sidst opdateret: 17.07.2020

Få hjælp nu
kontakt os her
(sætter cookie)