Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Bager Dams rugkiks bliver startskuddet til bornholmsk eksporteventyr
Siden 1855 har Johannes Dam & Søn bagt brød, kiks og kager og er i dag særligt kendt for deres rugkiks, som ikke kun går som varmt brød i Danmark, men også udlandet har fået smag for de sprøde kiks. Johannes Dam & Søn fået sparring om af Erhvervshus Hovedstaden og Business Center Bornholm.
Indhold er hentet
I 1924 fik Johannes Dam & Søn (Bager Dam) i Aakirkeby på Bornholm en ny bagersvend fra Tyskland. Med i lommen havde han en opskrift på en helt særlig kiks, som den daværende bagermester testede og senere forfinede. Og den dag i dag er den bornholmske rugkiks en af Bager Dams mest populære produkter – og opskriften er stadig en velbevaret familiehemmelighed.
Snart 100 år senere og med Jacob Dam som sjette generation af bagermestre og direktør, er Bager Dam et ambitiøst, økologisk bageri med knapt 20 ansatte. Efter handelsskoleeksamenen flyttede Jacob Dam fra Bornholm til København, hvor han efter endt læretid på Amager blev ansat som bagersvend i Meyers Bageri på Nørrebro. Knap et år senere åbnede Jacob sammen med Claus Meyer et ny bageri, som Jacob var med til at bygge op fra bunden. Fokus var på gode, økologiske råvarer, og den filosofi blev grundstenen i Bager Dam, da Jacob i 2015 vendte tilbage til Bornholm og overtog roret i familievirksomheden efter sin far. Jacob Dam fortæller:
”Min tid sammen med Claus Meyer var afgørende for, hvordan jeg i dag driver vores bageri. Grundstenene var økologi, smør og andre råvarer af den bedste kvalitet. Da jeg overtog efter min far, stillede jeg det krav, at vores forretning skulle omstille sig fra det klassiske bagværk til økologisk og surdejs-baseret brød. Heldigvis er min far fremsynet og enig i, at det var vejen frem.”
Satser på eksport til Kina og Canada I dag er de blå rugkiks det produkt, Bager Dam sælger mest af også til udlandet. Eksport står for cirka 20% af den årlige omsætning, og virksomheden sælger primært til Sverige, Norge og Tyskland. Men ambitionerne rækker langt ud over Europas grænser særligt til det kinesiske og canadiske marked. I den forbindelse har Jacob Dam løbende fået vejledning og sparring af seniorforretningsudvikler Ebbe Mølsted-Møller fra Erhvervshus Hovedstaden primært om eksportstrategien og om de tilskud, det er muligt at søge gennem erhvervsfremmesystemet.
Indhold er hentet
Ebbe Mølsted-Møller og Jacob Dam.
Indhold er hentet
Det har betydet, at Bager Dam fx har fået bevilget 525.000 kr. gennem SMV:Eksport, som bruges på eksterne rådgivere, der gennem markedsanalyser og eksportfremstød skal hjælpe Bager Dam ind på det kinesiske og canadiske marked. Derudover har virksomheden fået tilskud fra The Trade Council, som også skal bruges på at komme ind på de eftertragtede markeder. Endelig har Bager Dam søgt tilskud gennem SMV:Grøn til en ny emballeringsmaskine, der skal minimere nedetid og spild. Vejledningen og sparringen med Erhvervshuset har i den grad bidraget til at sætte yderligere skub i væksten og sikre, at eksporteventyret fortsætter, fortæller Jacob Dam:
Som en relativt lille virksomhed er det guld værd at have så kompetente mennesker som Ebbe fra Erhvervshus Hovedstaden at læne sig op ad og sparre med. Det gælder også i forhold til tilskudsansøgningerne, som jeg ikke kendte til, men som nu har betydet, at vi har fået foden indenfor på helt nye eksportmarkeder
Regionsborgmester: Lokale virksomheder som Bager Dam er med til at skabe vækst – også uden for Bornholm
Udover sparringen med Erhvervshus Hovedstaden har Bager Dam også været i tæt dialog med Business Center Bornholm om den daglige drift og eksportdrømmene. Jacob Trøst, regionsborgmester på Bornholm, har netop besøgt Bager Dam sammen med Christa Lodahl, som er daglig leder i Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm og erhvervschef for Business Center Bornholm. Jacob Trøst ser generelt et stort potentiale i samarbejdet mellem virksomhederne og erhvervsfremmesystemet – og Bager Dam er et godt eksempel:
”Erhvervshus Hovedstadens spidskompetence er professionel og uvildig sparring med virksomhederne, og så kan huset hjælpe med at få et overblik over tilskudsmuligheder. Det kan give virksomhederne, som det er tilfældet med Bager Dam, mulighed for at skabe endnu mere vækst og i sidste ende flere arbejdspladser både på Bornholm og i det øvrige Danmark.”
Med på besøget hos Bager Dam var også Linda Persson, formand for erhverv, bolig og beskæftigelsesudvalget på Bornholm, Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden og Ebbe Mølsted-Møller, seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden.
Indhold er hentet
Fra venstre: Ebbe Mølsted-Møller, Linda Persson, Jacob Trøst, Jacob Dam, Katrine Paaby Joensen og Christa Lodahl.
Indhold er hentet
Et par gode råd fra Jacob Dam til andre virksomheder, som har brug for vejledning:
Der er masser af tilskud at søge gennem erhvervsfremmesystemet – brug erhvervshusene til at få overblikket
Et sparringsforløb med erhvervshuset kan inspirere dig til at tænke anderledes – og forretningsudviklerne er seriøse, kompetente mennesker med en ægte interesse og engagement i det, du laver og de udfordringer du har brug for at løse
Har du brug for vejledning om dit næste eksportfremstød? Så læs mere her.
New Loop: Cirkulært pantsystem forlænger levetiden på take away emballage
New Loop vil ændre den måde, vi anvender emballage på, og det skal gøres ved at forlænge levetiden med mere genbrug i cirkulære loops. Det hele startede i 2020, og i dag er flergangsemballagen i brug i det meste af Danmark – og i processen har New Loop fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Løwener satser globalt med nyt spinoff-produkt
Det var hos Løwener Industri, at ideen til et nyt rensesystem til fadølsindustrien opstod, og siden er produktet blevet udviklet i samarbejde med Royal Unibrew. Nu er det godt på vej ud over Danmarks grænser, og i den forbindelse har Løwener fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Weply: Social mission på markedsvilkår
Startup-virksomheden Weplay, der hjælper sine kunder med at konvertere trafik til leads via chat, er allerede godt i gang med at vækste både i Danmark og uden for landets grænser.
Læs casen her
Case
Wineandbarrels er et ægte eksporteventyr
Med vejledning fra Erhvervshus Hovedstaden og Enterprise Europe Network har Wineandbarrels accelereret sin vækststrategi og miljøindsats – og sælger nu vinudstyr til kunder i hele Europa.
Læs casen her
Case
Mørkegaard A/S: Bæredygtighed skal være en del af vores DNA
Et pilotprojekt i samarbejde med Salling Group satte turbo på Mørkegaards bæredygtighedsstrategi og arbejde med ESG-rapportering. Erhvervshus Hovedstaden har været med på sidelinjen med sparring og vejledning.
Læs casen her
Case
CardioLab vil løse alvorlig sundhedsudfordring blandt ufaglærte
Alt for mange ufaglærte mænd dør for tidligt af livsstils- og hjertekarsygdomme. Det vil speciallægeklinikken CardioLab gøre noget ved, og for at øge kendskabet til virksomhedens tilbud har de styrket deres salgsindsats med hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen
Case
Darna ruster sig til vækst og stigende bæredygtighedskrav
Darna har i over 26 år skabt smagsoplevelser inspireret af Middelhavets madkultur. Med en stigende efterspørgsel fra detailhandlen og voksende krav til bæredygtighed har de fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden til at optimere deres produktion, styrke deres brand og navigere i ESG-kravene.
Læs casen
Case
Frankly Juice forvandler affald til guld
Siden 2014 har de to ejere bag Frankly Juice arbejdet passioneret med at gøre en forskel for mennesker og miljø ikke bare i Danmark men også internationalt ud fra en cirkulær – og skalerbar - forretningsmodel. Erhvervshus Hovedstaden har sparret med virksomheden om eksportstrategi og bæredygtighed.
Læs casen her
Case
Evryone Group skalerer velfærdsteknologi fra danske kommuner til Tyskland og Norge
Hvordan får man tag på det offentlige marked, mens man samtidig skalerer sin velfærdsløsning internationalt? Det ved Evryone Group om nogen. Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden har virksomheden fået godt fat i det danske marked og fået fodfæste på det norske og tyske.
Læs casen her
Case
Legeakademiet: Leg, læring og langsigtet strategi
Med hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden har Legeakademiet fået nye måder at arbejde med AI og bæredygtighed på. Altid med legen og børnene som kompas.
Læs casen
Case
Erik Larsen & Søn: En stålsat indsats for bæredygtighed og eksport
Med dybe rødder i dansk industri og blikket rettet mod en grønnere fremtid har Erik Larsen & Søn ApS sat gang i en ambitiøs bæredygtighedsrejse og nye eksporteventyr. Sparring fra Erhvervshus Hovedstaden har været med til at gøre retning og muligheder langt tydeligere.