Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Elplatek har styr på arbejdet med metal og fokus på bæredygtighed
Den lille danske metalbearbejdningsvirksomhed Elplatek har specialiseret sig i at udvikle, producere og eksportere avanceret galvanisk overfladebehandling af emner til store kunder i telecom-, medico- og elektronikindustrien. Virksomheden er blevet udvidet og moderniseret og er vokset med 20 medarbejdere i de sidste 12 år, hvor Elplatek har haft hovedsæde på Bybjergvej i Espergærde siden 1990. Gennem årene har virksomheden løbende fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden om forretningsudvikling, internationalisering og bæredygtighed.
Indhold er hentet
På virksomhedsbesøget fik gæsterne fra Helsingør Kommune og Erhvervshus Hovedstaden både en kop kaffe og en rundvisning i produktionen og laboratoriet på hoveddomicilet i Espergærde. På mødet fortalte ejeren og direktøren Jan Boye Rasmussen, at virksomheden har udarbejdet en strategi for arbejdet med bæredygtighed på basis af sparring med Erhvervshus Hovedstaden.
Indhold er hentet
I dag har Elplatek 30 medarbejdere fordelt på to fabrikker i Espergærde og Horsens, hvorfra de metaloverfladebehandlede emner med vanskelige geometrier eksporteres til Polen, Sverige, Vietnam, Tyskland, Holland og Schweiz. Desuden har Elplatek, der er ISO 9001 kvalitets- og ISO 14001 miljøcertificeret, søsterselskabet LPTech i Sverige med 18 medarbejdere. På fabrikkerne bruges metaller som guld, sølv, kobber, nikkel og tin på semi-og fuldautomatiske anlæg, der overfladebehandler emnerne. Desuden løser Elplatek opgaver inden for ny energi og cleantech industrien.
”Vi har altid haft fokus på at udvikle og modernisere virksomheden og kigge fremad mod nye muligheder. Det ligger i vores DNA, at vi skal være på forkant med udviklingen inden for vores niche. Derfor har vi renoveret vores produktionsfaciliteter i Espergærde og Horsens. Vi har bygget om og bygget til for cirka 40 millioner kr. de sidste 10 år. Vi er stolte af virksomhedens udvikling. Vi har fx været med til at uddanne tre PhD- studerende samt flere bachelorstuderende”, fortæller Jan Boye Rasmussen, der er uddannet civilingeniør fra DTU og købte sig gradvist ind i virksomheden for snart 21 år siden.
Elplatek ser bæredygtighedsarbejdet som en konkurrenceparameter
I de sidste 12 år har Jan Boye Rasmussen ejet hele virksomheden. Men sidste år trådte sønnen Anders Boye Andersen, der har en Master fra CBS, ind i virksomhedens ledelse for at blive medejer fra næste år og på sigt overtage hele virksomheden. Både far og søn har en ambition om, at Elplatek skal være innovativ også i forhold til de nye krav, der stilles inden for bæredygtighed.
Vi har arbejdet med ansvarlighed og grøn omstilling i en årrække men endnu mere de sidste år uden at kalde det bæredygtighed. Den nye ESG taksonomi via EU-lovgivningen kommer indirekte til at stille krav til os som en lille virksomhed på lige fod med fx kvalitet, pris og leveringsdygtighed. Det har været guld værd at få sparring af senior forretningsudvikler Henriette Kahré Freris fra Erhvervshus Hovedstaden. Det har ført til, at vi bl.a. kunne få lavet en bæredygtighedsscreening. Vi har også lagt en plan for bæredygtighedsrapportering, og vi har haft et konsulentfirma til at begynde udregningerne på vores tal til ESG-rapporteringen
- Jan Boye Rasmussen, ejer og direktør, Elplatek
Sønnen Anders supplerer:
”Vi leverer til en række kunder, som fra næste år bliver underlagt de nye EU-regler omkring ESG-rapportering for regnskabsåret 2024. Derfor er vi nødt til at have data for miljø- og klimabelastning klar som led i deres forsyningskæde. Herigennem er arbejdet med at kunne dokumentere miljø- og klimabelastningen på både virksomheds- og produktniveau kommet i fokus. I den seneste messesæson i hhv. Herning og Jönköping i Sverige i oktober og november, bliver vi mødt af stor positiv interesse fra vores kunder, der vil vide, hvordan vi arbejder med ESG rapportering. Vi oplever, det kan være et vanskeligt arbejde, da mange leverandører har svært ved at sætte tal på klimaaftrykket i værdikæden, som kræves for at kunne rapportere på ESG mål. Her i virksomheden har vi en kultur, hvor vi altid forsøger at være med til at gå forrest – dette gælder også på ESG rapportering. Et skridt i den rigtige retning har for os været vores skifte til 100% grøn vindmøllestrøm.”
Henriette Kahré Freris er imponeret over Elplateks arbejde med bæredygtighed.
”Elplatek fremstår og agerer som en topmoderne innovativ virksomhed, både når du kigger på lokaliteterne, produkterne og på ledelsens fremsynethed og vilje til at få styr på de nye EU-regler inden for bæredygtighed. Der har altid været skrappe krav til den her industri, og Elplatek har tidligere arbejdet intenst med CSR ud fra både et miljøhensyn og en høj grad af social ansvarlighed, samtidig med at de klarer sig virkeligt godt økonomisk. Virksomheden er stærk på mange områder og blandt andre i front i deres industri på mange områder. Det nye er, at Elplatek nu arbejder med bæredygtighed og med at dokumentere det i hele leverandørkæden, og det er nyt for alle”.
Indhold er hentet
På et virksomhedsbesøg med Helsingør Kommune og Erhvervshus Hovedstaden fortæller ejer og direktør Jan Boye Rasmussen, at Elplatek trives i bedste velgående og arbejder med et generationsskifte og har haft stor glæde af sparring med Erhvervshus Hovedstaden om forretningsudvikling, internationalisering og bæredygtighed. Her ses Jan (mf) med forretningskonsulenten, der har sparret med ham og sønnen Anders (th) via bæredygtighedshjulet.
Indhold er hentet
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, chefkonsulent Birgit Johns Nielsen fra One Stop Erhverv fra Helsingør Kommune samt fra Erhvervshus Hovedstaden adm. direktør Katrine Paaby Joensen, konsulentchef Flemming Troelsen og senior forretningsudvikler Henriette Kahré Freris har besøgt Elplatek for at høre virksomhedens udviklingshistorie af ejeren Jan Boye Rasmussen og sønnen Anders Boye Andersen.
Mogens V. Zeltner A/S: Restaurering er et håndværk – og vejen mod en mere bæredygtig fremtid
Restaurering af bevaringsværdige bygninger er grundstenen i virksomheden Mogens V. Zeltner A/S – og så er det vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Netop den grønne omstilling har virksomheden fået sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Artikel
Sådan hænger bæredygtighed og forretning sammen
Det er det rigtige at gå i gang med at omstille din virksomhed til at være mere bæredygtig. Samtidig giver det også forretningsmæssig mening. Og det behøver ikke være så stor en opgave, som du tror.God økonomistyring er en forudsætning for, at du kan træffe de rigtige beslutninger og komme i mål med din vision.Vi hjælper dig med at regne den ud.
Hvordan kommer du i gang med at arbejde bæredygtigt?
Case
Vækstpilot slår til: Sabina har firedoblet produktion på Johs' insekt-fabrik
Flere og flere SMV’er vælger at ansætte en ledig højtuddannet eller faglært gennem SMV:Vækstpilot i Virksomhedsprogrammet. En kandidat i husdyrvidenskab har gjort en kæmpe forskel på insekt-iværksætteren Johs Sterlies fabrik i Nordsjælland.
Læs casen her
Artikel
Optaget webinar: Bliv klog på miljømærker
Webinar afholdt 5. november 2024
Se webinaret
Case
Stilling: Bæredygtig rejse åbner nye eksportmarkeder
Erhvervshus Hovedstaden har hjulpet gardinskinneproducenten Stilling med grøn omstilling og bæredygtig vækst. Virksomheden, der har fået hjælp til at tænke cirkularitet ind i designfasen af produkterne, eksporterer i dag til ca. 55 lande; og omkring to tredjedele af omsætningen er eksport. På to år har virksomheden reduceret mængden af brændbart affald med 70%.
Læs casen her
Case
Darna ruster sig til vækst og stigende bæredygtighedskrav
Darna har i over 26 år skabt smagsoplevelser inspireret af Middelhavets madkultur. Med en stigende efterspørgsel fra detailhandlen og voksende krav til bæredygtighed har de fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden til at optimere deres produktion, styrke deres brand og navigere i ESG-kravene.
Læs casen
Case
Black Iron Horse har fuld fart på eksport af elladcykler
Den danske virksomhed Black Iron Horse har eksisteret i 25 år, men særligt under finanskrisen gik salget næsten i stå. I dag er der fuld speed på produktionen og salget af elladcykler også i udlandet – og virksomheden har fået løbende sparring af Erhvervshus Hovedstaden om bl.a. eksport og bæredygtighed.
Læs casen her
Case
Arkitektfirmaet AI tænker grøn omstilling ind i deres forretning
Selv om arkitektfirmaet AI i virkeligheden havde arbejdet med bæredygtigt byggeri i mere end 50 år, fik sparring og hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden det grønne fokus helt frem i kundeløfte og metode.
Læs casen her
Case
Fiskehallen Tvilling fik tilskud til rådgivning om grøn omstilling: Vores rejse er først lige begyndt
Fiskehallen Tvilling fik sparring af Erhvervshus Hovedstaden og tilskud til rådgivning om grøn omstilling.
Se video og læs casen her
Case
Christonik skaber vækst ved at få elbusser til at køre mere effektivt
Der er fuld fart på afprøvning af nye klimavenlige løsninger til elbusser på værkstedet hos Christonik i Ishøj, der er en dansk værktøjs- og komponentudbyder inden for aircondition og varmeløsninger til alle slags køretøjer. Virksomheden har eksportambitioner, og i den forbindelse har ejerne fået vejledning af Erhvervshus Hovedstaden om bl.a. ledelse, digitalisering og bæredygtighed.
Læs casen her
Case
Andersen & Heegaard: ”Succes forpligter både i forhold til mennesker og miljø”
Andersen & Heegaard har vokseværk, både når det kommer til antal medarbejdere og omsætning. Men med vokseværket følger et øget ansvar og fokus på en bæredygtig forretning. Det har virksomheden fået vejledning om af Erhvervshus Hovedstaden.