Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Fra start-up til scale-up: MedTrace Pharma A/S baner vejen for bedre diagnostik af hjertepatienter

Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden og The Trade Council har MedTrace lagt en klar plan for sine internationaliseringsambitioner. USA er virksomhedens fremtidige hovedmarked.

Skrevet af:

Indhold er hentet

MedTrace Pharma er en fortælling om innovation, vækst og ambitioner. Det hele startede i DTU Science Park i Lyngby i 2015, hvor Martin Stenfeldt, Rune Wiik Kristensen og Peter Larsen grundlagde farma- og medical device-virksomheden med en vision om at revolutionere diagnosticeringen af hjertepatienter. Virksomhedens teknologiske platform består i dag af et automatiseret hardwaresystem til fremstilling, dosering og injektion af sporstoffet radioaktivt vand samt analytisk software til behandling af PET scanningsbilleder. Det innovative i MedTrace’s teknologi består bl.a. i, at sporstoffet radioaktivt vand kan produceres i selve scanningslokalet lige ved siden af patienten, hvor det doseres og injiceres automatisk.

 I 2015 deltog MedTrace i accelerationsprogrammet Danish Tech Challenge, hvor de lærte, hvordan man skalerer sin virksomhed, hvorefter udviklingen af de første prototyper begyndte. I 2018 tog MedTrace et afgørende skridt fremad ved at fusionere med softwarevirksomheden aQuant, der har udviklet en analytisk software til at kvantificere scanningsbillederne fra PET-scanninger af hjertepatienter. Og i 2021 rejste MedTrace imponerende 180 millioner kroner fra investorer, hvilket bragte den samlede finansiering op på næsten 360 millioner kroner. I dag beskæftiger MedTrace 40 medarbejdere, herunder ingeniører, specialister, softwareudviklere og fysikere.

MedTraces løsning til fremstilling, dosering og injektion af sporstoffet radioaktivt vand.

Indhold er hentet

Værdifuld sparring om internationalisering

MedTrace er i gang med et fase 3-studie i USA og vil derefter søge markedsføringstilladelse fra både de amerikanske og europæiske myndigheder. Ambitionen at indtage udvalgte europæiske markeder og ikke mindst det lukrative amerikanske marked. CEO Ann Kristin Led fortæller:

I USA, som er vores fremtidige hovedmarked, er hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder, så hvis vi formår at levere en løsning, der kan være med til at muliggøre bedre diagnostik, end det der er tilgængeligt i dag, så ser vi et stort potentiale

MedTrace har i forbindelse med internationaliseringsplanerne fået vejledning af Erhvervshus Hovedstaden og Udenrigsministeriets Trade Council sammen med forretningsudvikler Nils Robenhagen om bl.a. kortlægning af virksomhedens forretningsmodel og internationalisering. MedTrace har også deltaget i programmet Scope your Business Model med det formål at få styrket virksomhedens strategiske tilgang til internationalisering. Endelig har MedTrace fået tilskud gennem virksomhedsprogrammet SMV:Eksport til at deltage i internationale konferencer, hvor de har mulighed for at møde deres fremtidige kunder – nemlig de større hospitaler.

Fase 3-studiet, som MedTrace lige nu er i gang med, efterprøver den diagnostiske nøjagtighed og sikkerhed af radioaktivt vand som sporstof til PET-scanninger af patienter mistænkt for hjertekarsygdomme. Virksomheden har en god dialog med FDA, det amerikanske svar på Lægemiddelstyrelsen, og forventer at levere de første resultater i løbet af 2024. Fase 3-studiet udføres på tværs af otte universitetshospitaler i både Danmark og USA, og MedTrace forventer, at op mod en håndfuld yderligere hospitaler kommer ombord.

CEO Ann Kristin Led

Indhold er hentet

Ann Kristin Led fortæller, at sparringen med Nils Robenhagen har været meget givtig:

Vi har i den grad fået øjnene op for, hvilke kompetencer der findes i Erhvervshusene og i erhvervsfremmesystemet generelt. Både ift. den sparring, vi har fået af Nils, og de muligheder, The Trade Council har givet os i form af Scope your Business Model-programmet, og de tilskud vi har modtaget.

Rudersdal Kommunes borgmester glæder sig over lokal virksomhed med eksportmateriale
For nylig besøgte Rudersdal Kommune sammen med Erhvervshuset MedTrace, hvor delegationen blev vist rundt af CEO Ann Kristin Led og CTO Lars Trolle, som fortalte om løsningen – og dens potentiale – ikke mindst i forhold til eksport og samt om den sparring og vejledning, de har fået af Erhvervshus Hovedstaden og The Trade Council, særligt med fokus på kortlægning af forretningsmodel og internationalisering eksport. At MedTrace Pharma A/S har store eksportambitioner, glæder borgmester Ann Sofie Orth:

”Vi har så mange inspirerende og innovative virksomheder i Rudersdal Kommune og fokus på, at erhvervsfremmesystemet gør sit for at lette vejen fra startup til scaleup. Det gælder ikke mindst for virksomheder med eksportpotentiale, for eksport er i vid udstrækning en forudsætning for vores velstand. Og MedTrace Pharma A/S er godt på vej – og så med et produkt, der kan gøre en væsentlig forskel for patienter med hjertekarsygdomme.”

Med på besøget hos MedTrace Pharma A/S var udover Ann Sofie Orth, erhvervschef Bjørn Engsig fra Rudersdal Kommune, CEO Ann Kristin Led og CTO Lars Trolle fra MedTrace Pharma A/S. Fra Erhvervshus Hovedstaden deltog administrerende direktør Katrine Joensen, Flemming Troelsen og forretningsudvikler Nils Robenhagen.

Indhold er hentet

Drømmer du også om at internationalisere og skalere din virksomhed?

Så læs mere om dine muligheder for vejledning og tilskud - herunder SMV:Eksport her

Støttet af:

Cases, events og nyheder om internationalisering

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget