Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Nupo har fundet tilbage til rødderne og satser nu på global vækst

Med sparring fra Erhvervshus Hovestaden, tilskud og privat rådgivning har Nupo repositioneret sit brand og sat fuld turbo på salget på det globale marked.

Indhold er hentet

Slankepulver og vægttab. Det er det, mange danskere de sidste 40 år har forbundet med Nupo. Så da Peter Wedelheim i 2017 blev ansat som CEO var det med det klare formål at genopfinde virksomheden. For Nupo var – og er – meget mere og andet end slankepulver, og den historie skulle fortælles. Væk med det støvede image og fremad med et budskab om, at Nupo bidrager til en sund livsstil med produkter fyldt med proteiner og næringsstoffer. Nupo skulle tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Det hele startede i 1981 på Hvidovre hospital, hvor Nupo blev udviklet af fedmeforsker Dr. Flemming Quaade og lanceret på det danske marked i 1984, og i dag sælges diætprodukterne til dem, der ønsker at kickstarte et vægttab.

Mens Nupo havde og stadig har godt fat i det danske marked, havde Peter klare ambitioner om vækst og skalering globalt. I 2023 blev Nicolai Grubbe ansat som Export Manager, og i den forbindelse begyndte samarbejdet med Erhvervshus Hovedstaden og senior forretningsudvikler Anders Kjøller, som har sparret med Nupo om både den overordnede forretningsstrategi, brandstrategi og eksport. I første omgang ønskede Nupo at opgradere sit e-commerce system til en Shopify-løsning, som gjorde det nemmere at skalere internationalt, og det fik de økonomisk støtte til gennem Virksomhedsprogrammet SMV:Digital. 

Nupo har fået sparring om virksomhedens forretningsstrategi, brandstrategi og eksportambitioner.

Indhold er hentet

Global brandstrategi og fælles fortælling
Næste skridt var at se på Nupo som brand – ikke alene skulle det genopfindes – men også formidles globalt. Camilla Bøving Nielsen, Nupos Brand Manager, fortæller, at der var behov for at repositionere Nupo som et internationalt anerkendt brand gennem en troværdig fortælling forankret i forskning og tætte partnerskaber med relevante organisationer inden for feltet ”healthy living”. Resultatet blev udarbejdelsen af en global brand book, der er udrullet til alle globale forhandlere og distributører, med værdier, budskaber og kernefortælling med det formål at sikre en ensartet positionering i hele verden som et stærkt, nordisk sundhedsbrand. I den forbindelse har Nupo fået økonomisk støtte gennem Virksomhedsprogrammet SMV:Pro, som er blevet brugt på en ekstern konsulent, som har hjulpet med udformningen af brand-guiden. For Camilla har både tilskuddet og sparringen med Anders været guld værd:

Jeg var ikke klar over, at der fandtes så mange muligheder for tilskud og ikke mindst vejledning. Anders er en kilde af viden, og det har været fantastisk løbende at få sparring fra ham, og hans viden om og netværk af private rådgivere har i den grad hjulpet os på vej med vores globale brandstrategi

Fra venstre: Nicolai Grubbe, Anders Kjøller, Camilla Bøving Nielsen og Peter Wedelheim.

Indhold er hentet

Stærk forankring på globale markeder skal sikre fremtidig vækst
Mens Nupo gennem alle årene har haft en stærk markedsposition på det danske marked, er fokus nu også på de udenlandske markeder, primært Tyskland. I den forbindelse har Nupo fået sparring af Anders Kjøller og fået tilskud gennem SMV:Eksport til en undersøgelse af det tyske marked for overvægt og ernæringsrådgivning via hospitaler og klinikker i Tyskland. Anders har i den forbindelse henvist Nupo til en række konsulenter, som har hjulpet med at udarbejde markedsanalysen. I dag sælges Nupos produkter både gennem forhandlere og distributører og Amazon. Nupo har også rettet søgelyset mod det engelske marked, hvor de med vejledning fra The Trade Council har igangsat en markedsundersøgelse. Nicolai Grubbe fortæller om vejledningen fra Anders:

Anders har kunnet guide os til alle de mange, fantastiske muligheder i erhvervsfremmesystemet, og den kontinuerlige sparring, vi har fået fra ham, har givet os en ro i maven og en forsikring om, at vi gør tingene rigtigt i den rigtige rækkefølge

Nupo er og bliver dansk, understreger Peter Wedelheim, men skal virksomheden fortsat vokse, og væksten øges, bliver det uden for Danmarks grænser. I dag sælges Nupos produkter i mere end 30 lande, og Nupo har etableret stærke samarbejder bl.a. med Tysklands største vægttabsklinik. Derudover er Nupo med i et stort klinisk studie i England af type2-diabetes-patienter, hvor effekten af Nupos produkter sammenlignes med effekten af vægttabsmedicin. 

CEO Peter Wedelheim.

Indhold er hentet

Netop Nupos faglighed skal være med til at styrke Nupo som et stærkt nordisk brand med en stærk lokal forankring på de lokale markeder. Igennem hele processen har Anders været en uvurderlig sparringspartner, fortæller Peter: 

Der er ingen tvivl om, at vi med kyndig vejledning fra Anders har accelereret vores internationale skalering. Og de tilskud, vi har fået, har i den grad også bidraget til, at vi har fået meget kompetent privat rådgivning, som har gjort, at vi har kunnet rykke endnu hurtigere

Indhold er hentet

Vil du vide mere om dine muligheder for tilskud?

SMV:Digital giver dig inspiration til, hvordan du kan digitalisere din virksomhed og mulighed for økonomisk støtte til rådgivning om digital udvikling eller til at låne og afprøve en robot. Læs mere herÅbner link i ny fane

SMV:Pro gør det muligt at få 50 % tilskud til en professionel rådgiver, som guider dig sikkert frem mod dine mål. Læs mere herÅbner link i ny fane

SMV:Eksport gør det muligt at få tilskud til din virksomheds eksportprojekter. Læs mere herÅbner link i ny fane

Støttet af:

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget