Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Præcision i verdensklasse: Sens4's vej til global succes med vakuummåleteknologi

Sens4’s teknologi måler gastryk ned til en milliardtedel af det atmosfæriske tryk– men når man sigter mod internationale markeder, kræver det mere end teknologi. Her har de fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.

Indhold er hentet

Vakuumteknologi, hvad er det for en størrelse? 
 
"Det er en grundlæggende hjørnesten i den teknologi, der definerer den moderne højteknologiske hverdag."  
  
Så kort og præcist kan det forklares af Sens4, som i 2017 blev grundlagt af Ole Wenzel og er den eneste virksomhed i Danmark, der udvikler og sælger avancerede vakuumtransducere. Med både administration og lager i den gamle klædefabrik i Hellebæk har virksomheden oplevet vækst fra starten. Vakuumteknologien spiller nemlig en central rolle i flere industrier, blandt andet i fremstillingen af mikrochips til elektronisk udstyr, hvor præcision og pålidelighed er afgørende faktorer. 
  
Helt fra begyndelsen har Sens4 haft fokus på at udvikle nye, innovative produkter. Deres første produkt, en temperaturtransmitter, blev lanceret i 2018, og siden da er det kun gået fremad. En af hovedårsagerne til succesen skyldes det stærke grundhold bag Sens4, som udover Ole Wenzel består af Caspar Ask Christiansen og Mads Marstrand, der sammenlagt har mere end 50 års erfaring indenfor udvikling af sensor- og vakuumteknologi.

Grundlæggeren af Sens4, Ole Wenzel, og Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær.

Indhold er hentet

I dag har Sens4 kunder i 33 lande og sælger både direkte til virksomheder og via distributører og samarbejdspartnere. Det, der gør Sens4s produkter unikke, er netop deres præcision og brug af avanceret mikroteknologi: 
 
"Mange af vores konkurrenter arbejder med ældre teknologi, men vi har formået at skabe en løsning baseret på MEMS (Micro Electro-Mechanical Systems) sensor teknologi, der giver kunderne langt mere nøjagtige målinger. En af vores helt store styrker er desuden, at vi kan producere skræddersyede løsninger på få dage," forklarer Ole Wenzel.

Sparringen med Erhvervshuset hjalp med at sætte vækstretningen
For en virksomhed, der er dybt rodfæstet i teknologi, kan det være en udfordring at navigere i erhvervsfremmesystemet og bevare overblikket over mulighederne. 
  
Derfor har Sens4 fået sparring af senior forretningsudvikler Pia Stousgaard Trostmann fra Erhvervshus Hovedstaden. En af Sens4’s ønsker var at holde udviklingen "in-house", og her fungerede Pia som en værdifuld sparringspartner, da hun hjalp med at rammesætte Sens4’s ambitioner. Ole Wenzel forklarer:   

Pia har hjulpet os med at få overblik over, hvad der findes af støttemuligheder og programmer i erhvervsfremmesystemet. Det har betydet, at vi har kunnet holde udviklingen in-house og sætte turbo på forretningens udvikling uden at hente eksterne investorer ind

I 2023 modtog Sens4 støtte fra SMV:Digital-programmet, som bl.a. blev brugt til at implementere et ERP-system, der hjælper med at strømline forretningsprocesser og gøre de interne arbejdsgange mere effektive og til at udvikle en e-commerce-strategi. 

Indhold er hentet

Hvad fik Sens4 ud af samarbejdet med Pia og Erhvervshus Hovedstaden? 

  • Strategisk sparring og overblik: Pia hjalp gennem strategisk sparring med at skabe en klar retning for Sens4's vækst og give dem et helhedsblik på alle mulighederne i erhvervsfremmesystemet.  
  • Optimering af produktion: Sens4 fik støtte til et rådgivningsforløb med GTS-instituttet Force Technology, hvilket resulterede i et mere robust kvalitetsstyringssystem. 
  • International skalering: Sens4 fik sparring til brugen af digitale løsninger, herunder e-commerce-strategi og ERP-systemer, hvilket har optimeret deres interne processer og styrket deres internationale skalering.
     

Indhold er hentet

Innovation driver udviklingen 
Innovation har været den røde tråd i Sens4’s vækst og udvikling. Virksomheden har to gange fået støtte gennem Innovationsfondens Innobooster-program. Første gang i 2018, hvor støtten gjorde det muligt at udvikle det første vakuummåleprodukt, og anden gang i 2021 hvor Sens4 fik endnu en bevilling, der hjalp dem gennem pandemien. 
  
Pia Stousgaard Trostmann er også imponeret over, hvordan Sens4 har grebet mulighederne i erhvervsfremmesystemet: 

Sens4 har været virkelig gode til at gribe de muligheder, der er, og bruge dem strategisk til at styrke forretningen. De har en imponerende evne til at kombinere innovation med en skarp forretningsstrategi."

Pia har desuden gennem Enterprise Europe Network henvist Sens4 til MADE Kickstart-programmet, hvor de har fået 25 timers eksperthjælp til en optimering og effektivisering af produktionen. I den forbindelse fik virksomheden støtte til et rådgivningsforløb med GTS-instituttet Force Technology om udvikling af et kvalitetsstyringssystem. Et forløb, som Sens4 har haft stor gavn af: 
  
“Pia har været en vigtig sparringspartner, der virkelig har forstået vores behov og hjulpet os med at finde de rette muligheder,” slutter Ole. 

Begejstring at spore hos borgmesteren
Erhvervshus Hovedstaden besøgte for nylig Sens4 sammen med Helsingør Kommune for bl.a. at høre, hvordan virksomheden har arbejdet med de forskellige erhvervsfremmetilbud. Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, var meget imponeret over, hvordan Sens4 har eksekveret og draget nytte af tilbuddene i erhvervsfremmesystemet. 
 
”Det er imponerende, hvad Sens4 har præsteret – særligt at de har opnået så markant en position på det niche-marked, de opererer i. Og så glæder det mig, at de har draget så stor nytte af de mange tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden og mange andre spillere i erhvervsfremmesystemet.” 

Fra venstre: Head of R&D Mads Marstrand, CTO Caspar Ask Christiansen, administrerende direktør hos Erhvervshus Hovedstaden Katrine Joensen , Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, forretningsudviklingschef hos Erhvervshus Hovedstaden Flemming Troelsen, leder af Kultur, Erhverv, Turisme og Uddannelse i Helsingør Kommune Morten Østergaard og senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden Pia Stougaard Trostmann.

Støttet af:

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget