Slush Investor Sprint 2026
Slush Investor Sprint hjælper danske scaleups med at forberede investorarbejdet, finde relevante investorer og få en konkret plan for møder, outreach og opfølgning før, under og efter Slush – en af verdens førende startup- og teknologikonferencer.
Tilmeldingsfrist
7. september 2026, kl. 23:59
Eigtveds Pakhus
Strandgade 25
1401 København K
Pris:
9.840,-
ekskl. moms
Indhold er hentet
Hvad er Slush Investor Sprint?
Slush Investor Sprint er et forløb i forbindelse med tech-konferencen Slush i Helsinki - en af Europas vigtigste konferencer for scaleups, founders og investorer.
Konferencen skaber ikke værdi i sig selv. Det kræver, at du ved, hvem du skal møde, hvordan du positionerer din virksomhed, og hvordan du følger op bagefter. Derfor handler Slush Investor Sprint ikke om bare at tage til Slush. Det handler om at bruge Slush målrettet som en del af din kapitalrejse.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Hvorfor skal du med?
Du får et fokuseret forløb før og under Slush, så du møder investorer med en klar plan.
Det får du adgang til:
- En fysisk workshop i København den 8. oktober 2026.
- Adgang til et kurateret dansk program i Helsinki den 17. november 2026.
- Billet til Slush 2026 i Helsinki den 18.–19. november 2026.
Det arbejder du med:
- Leder efter relevante investorer og bedre investorfit.
- En skarpere investorfortælling.
- En klar plan for møder, outreach og opfølgning.
- Møder med investorer, founders og nordiske startupmiljøer i en dansk ramme.
Indhold er hentet
Er det for dig?
Slush Investor Sprint er for danske tech-virksomheder og vækstvirksomheder, der vil bruge Slush strategisk i arbejdet med investorer og ekstern kapital.
Forløbet er relevant, hvis din virksomhed:
- Har et skalerbart produkt eller en skalerbar forretningsmodel.
- Har dokumenteret interesse fra kunder eller marked.
- Forbereder eller arbejder med en Seed-, Late Seed- eller Series A-runde.
- Er klar til at arbejde konkret med investorfit, prioritering og mødeforberedelse
Forløbet er ikke for virksomheder, der primært søger inspiration, generel netværksdeltagelse eller en introduktion til fundraising.
Program for Slush Investor Sprint
Indhold er hentet
Slush Investor Sprint består af tre dele:
- En fysisk forberedelsesworkshop i København.
- Et kurateret program i Helsinki dagen før Slush.
- Deltagelse på selve Slush-konferencen.
8. oktober: Pre-Slush
08:30 - 13:00
Fysisk workshop i København
Sted: Eigtveds Pakhus, København Workshoppen forbereder dig på at bruge Slush strategisk og effektivt. Du arbejder med, hvordan du vurderer investorfit, prioriterer relevante investorer og går fra en lang investorliste til en fokuseret shortlist. Du bliver også skarpere på, hvordan du positionerer virksomheden over for internationale investorer, hvordan Slush fungerer i praksis, og hvilke fejl du bør undgå. Målet er, at du går fra workshoppen med en konkret plan for møder, outreach og opfølgning. Dagen afsluttes med netværksfrokost.
17. november: Pre-Slush i Helsinki
12:00 - 17:00
Den danske ambassadørs residens i Helsinki
I Helsinki deltager du i et kurateret program i forbindelse med Slush Week. Programmet udvikles i samarbejde med The Trade Council og giver dig investorperspektiver, founder-erfaringer og mulighed for at møde relevante personer i det nordiske startupmiljø. Det endelige program offentliggøres senere.
18. og 19. november: Slush 2026
Begge dage
Selve Slush-konferencen er her, det bliver konkret.
Du bruger dagene på investormøder, prioriterede kontakter og samtaler med potentiale for næste skridt i kapitalrejsen.
Indhold er hentet
Pris
Prisen er 9.840 kr. pr. virksomhed efter 50 % tilskud fra The Trade Council, hvis virksomheden er en SMV.
Prisen inkluderer workshop i København, kurateret program i Helsinki, én billet til Slush 2026 og adgang til hotelrabatkode.
Fly, hotel og øvrige rejse- og opholdsudgifter er ikke inkluderet.
Indhold er hentet
Ansøg om deltagelse
Der er et begrænset antal pladser på Slush Investor Sprint 2026.
Send din ansøgning senest 7. september 2026, hvis du vil med på forløbet
