28. maj: Bare fordi ESG-rapporteringen er sat på pause, betyder det ikke, at den bæredygtige udvikling stopper

Stop the clock! Omnibus! På godt dansk: EU er lige nu ved at se på, hvordan bæredygtighedskrav kan gøres enklere særligt for virksomheder med under 1.000 ansatte, og det vækker bekymring hos nogle, for hvad betyder det for den grønne omstilling? Jeg er ikke bekymret. For omstillingen kan meget vel komme til at gå endnu hurtigere. 

Er du leder i en virksomhed, som tidligere ville være blevet ramt af en årlig revideret ESG-rapportering med næsten 1.200 datapunkter, men nu er fritaget, så er du formentlig lettet. Gudskelov skal du ikke længere bruge tid og ressourcer på at undersøge virksomhedens klimapåvirkning fra medarbejdernes pendling eller kortlægge leverandørkæden helt ned i fjerde og femte led. Bevares, du ved, at det er vigtigt at måle jeres påvirkning for at kunne gøre en forskel – men det var en stor mundfuld på kort tid.

Og der er sikkert virksomheder derude, der nu – i hvert fald for en stund – sætter ESG-rapportering på pause. Men på den anden sider taler jeg også med mange virksomheder, der længe har været i gang med ESG, og som har tænkt sig at fortsætte arbejdet. De omdirigerer nu ressourcerne, så deres bæredygtighedsansvarlige kan fokusere der, hvor de faktisk kan gøre en forskel. 

Kort sagt: Mange virksomheder fortæller, at de nu vil bruge mindre tid på rapportering og compliance og mere tid på konkrete bæredygtighedsprojekter og -initiativer

Virksomhederne fortsætter – med færre krav og større effekt
Tendensen bekræftes af en undersøgelse fra Rambøll og revisionsselskabet Beierholm, hvor tre ud af fire danske virksomheder svarer, at de stadig har strategiske ESG-målsætninger, som de agter at gennemføre – lovgivning eller ej. Nu er midlerne, der var afsat til rapportering, frigivet og kan bruges til at komme hurtigere videre med andre projekter.

Erhvervshusene rundt om i landet oplever det samme i vores dialog med virksomhederne. Særligt med de små og mellemstore virksomheder – dog med nuancer: De virksomheder, som ikke er kommet i gang med ESG-rapportering, har heller ikke planer om at starte nu, og det er ærgerligt.

Men de virksomheder, der allerede er i gang, melder om øget aktivitet på især tre områder: Klimaberegninger, produkter og arbejdsmiljø. Virksomhederne har især fokus på CO₂-reduktionen. Med en gennemført væsentlighedsvurdering og en baseline for deres klimapåvirkning ved de, hvor de kan sætte ind. Klimaberegninger er blevet nemmere at lave end nogensinde før, og det er kvantitative mål, der kan forbedres år for år og derfor nemt at gå til. 

Derudover oplever mange virksomheder – især i byggebranchen – at kunderne efterspørger produkter, der er certificerede og har dokumentation af deres indvirkning på miljø og samfund. Vi mærker især en efterspørgsel på livscyklusvurderinger, fx LCA’er og EPD’er. Mange virksomheder fortsætter også arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og sociale forhold med bl.a. mål for sygefravær, medarbejderomsætning og øget trivsel og uddannelsesmuligheder.

Så hvis du er ærgerlig over, at ESG-kravene er blevet fjernet, er der ingen grund til at opgive håbet

Ud over at virksomhederne fortsætter deres strategiske arbejde med bæredygtighed, peger de politiske vinde også i en bæredygtig retning. EU har nemlig fokus på at nedbringe de geopolitiske risici. Det indebærer, at EU skal styrke sin uafhængighed af eksterne ressourcer, blive mere cirkulær og øge andelen af vedvarende energi. Og de enkelte EU-lande skal til at købe mere bæredygtige løsninger, hvilket betyder et øget marked for de virksomheder, der arbejder strategisk med bæredygtig omstilling. 

Virksomhederne siger selv, at de har lært meget af væsentlighedsvurderinger og ESG-rapportering – og er blevet inspireret til at fortsætte den bæredygtige udvikling. Nu har vi gode forudsætninger for at fortsætte bæredygtighedsarbejdet og gøre en reel forskel for miljøet og samfundet uden at bruge tid på at efterkomme tunge rapporteringskrav. 

 Kronikken blev bragt i Altinget d. 28. maj 2025.