Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
28. maj: Bare fordi ESG-rapporteringen er sat på pause, betyder det ikke, at den bæredygtige udvikling stopper
I en kronik i Altinget skriver vores kollega Nicholas om, hvor EU's såkaldte Omnibus ikke sætter en stopper for den grønne omstilling - tværtimod.
Indhold er hentet
Stop the clock! Omnibus! På godt dansk: EU er lige nu ved at se på, hvordan bæredygtighedskrav kan gøres enklere særligt for virksomheder med under 1.000 ansatte, og det vækker bekymring hos nogle, for hvad betyder det for den grønne omstilling? Jeg er ikke bekymret. For omstillingen kan meget vel komme til at gå endnu hurtigere.
Er du leder i en virksomhed, som tidligere ville være blevet ramt af en årlig revideret ESG-rapportering med næsten 1.200 datapunkter, men nu er fritaget, så er du formentlig lettet. Gudskelov skal du ikke længere bruge tid og ressourcer på at undersøge virksomhedens klimapåvirkning fra medarbejdernes pendling eller kortlægge leverandørkæden helt ned i fjerde og femte led. Bevares, du ved, at det er vigtigt at måle jeres påvirkning for at kunne gøre en forskel – men det var en stor mundfuld på kort tid.
Og der er sikkert virksomheder derude, der nu – i hvert fald for en stund – sætter ESG-rapportering på pause. Men på den anden sider taler jeg også med mange virksomheder, der længe har været i gang med ESG, og som har tænkt sig at fortsætte arbejdet. De omdirigerer nu ressourcerne, så deres bæredygtighedsansvarlige kan fokusere der, hvor de faktisk kan gøre en forskel.
Kort sagt: Mange virksomheder fortæller, at de nu vil bruge mindre tid på rapportering og compliance og mere tid på konkrete bæredygtighedsprojekter og -initiativer
Virksomhederne fortsætter – med færre krav og større effekt Tendensen bekræftes af en undersøgelse fra Rambøll og revisionsselskabet Beierholm, hvor tre ud af fire danske virksomheder svarer, at de stadig har strategiske ESG-målsætninger, som de agter at gennemføre – lovgivning eller ej. Nu er midlerne, der var afsat til rapportering, frigivet og kan bruges til at komme hurtigere videre med andre projekter.
Indhold er hentet
Hvad er omnibus? Omnibusforenklingspakken er et initiativ fra EU-Kommissionen, der har til formål at reducere og forenkle de administrative byrder for europæiske virksomheder. Omnibuspakken blev præsenteret den 26. februar 2025 og fokuserer primært på bæredygtighedsområdet. Omnibuspakken er et forslag om at forenkle reglerne inden for følgende lovgivninger på bæredygtighedsområdet:
Lovkrav om bæredygtighedsrapportering under direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)
Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD)
Forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
Taksonomiforordningen
Indhold er hentet
Erhvervshusene rundt om i landet oplever det samme i vores dialog med virksomhederne. Særligt med de små og mellemstore virksomheder – dog med nuancer: De virksomheder, som ikke er kommet i gang med ESG-rapportering, har heller ikke planer om at starte nu, og det er ærgerligt.
Men de virksomheder, der allerede er i gang, melder om øget aktivitet på især tre områder: Klimaberegninger, produkter og arbejdsmiljø. Virksomhederne har især fokus på CO₂-reduktionen. Med en gennemført væsentlighedsvurdering og en baseline for deres klimapåvirkning ved de, hvor de kan sætte ind. Klimaberegninger er blevet nemmere at lave end nogensinde før, og det er kvantitative mål, der kan forbedres år for år og derfor nemt at gå til.
Derudover oplever mange virksomheder – især i byggebranchen – at kunderne efterspørger produkter, der er certificerede og har dokumentation af deres indvirkning på miljø og samfund. Vi mærker især en efterspørgsel på livscyklusvurderinger, fx LCA’er og EPD’er. Mange virksomheder fortsætter også arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og sociale forhold med bl.a. mål for sygefravær, medarbejderomsætning og øget trivsel og uddannelsesmuligheder.
Så hvis du er ærgerlig over, at ESG-kravene er blevet fjernet, er der ingen grund til at opgive håbet
Ud over at virksomhederne fortsætter deres strategiske arbejde med bæredygtighed, peger de politiske vinde også i en bæredygtig retning. EU har nemlig fokus på at nedbringe de geopolitiske risici. Det indebærer, at EU skal styrke sin uafhængighed af eksterne ressourcer, blive mere cirkulær og øge andelen af vedvarende energi. Og de enkelte EU-lande skal til at købe mere bæredygtige løsninger, hvilket betyder et øget marked for de virksomheder, der arbejder strategisk med bæredygtig omstilling.
Virksomhederne siger selv, at de har lært meget af væsentlighedsvurderinger og ESG-rapportering – og er blevet inspireret til at fortsætte den bæredygtige udvikling. Nu har vi gode forudsætninger for at fortsætte bæredygtighedsarbejdet og gøre en reel forskel for miljøet og samfundet uden at bruge tid på at efterkomme tunge rapporteringskrav.
Teknologivirksomhed ruster sig til ny lovgivning og nye kundekrav på bæredygtighedsområdet
Burkert Danmark A/S har skruet kraftigt op for indsatserne for at sikre maksimal bæredygtighed over hele linjen. Erhvervshus Hovedstaden er med på sidelinjen og har som led i det landsdækkende tilbud Bæredygtige Værdikæder bidraget med sparring om Burkert Danmarks værdikæder, så virksomheden fremover kan imødekomme ny lovgivning og nye kundekrav.
Læs casen her
Artikel
Optaget webinar: Bliv klog på miljømærker
Webinar afholdt 5. november 2024
Se webinaret
Case
Skou Gruppen vil gøre en større forskel med bæredygtighed
For byggevirksomheden Skou Gruppen handler bæredygtighed ikke kun om klimaaftryk men i lige så høj grad om social ansvarlighed. Men hvordan prioriterer man sine bæredygtighedsindsatser, og hvilke lovmæssige krav skal der tages hensyn til? Det fik virksomheden sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Fra madglæde til bæredygtig vækst: Darna baner vejen
Darna har i over 26 år skabt smagsoplevelser inspireret af Middelhavets madkultur. Med en stigende efterspørgsel fra detailhandlen og voksende krav til bæredygtighed har de fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden til at optimere deres produktion, styrke deres brand og navigere i ESG-kravene.
Læs casen her
Case
Bæredygtighedskommunikation er et afgørende konkurrenceparameter
Jakob Vedelsby fik sparring af Erhvervshus Hovedstaden til at fokusere sin kommunikationsvirksomhed og rådgiver i dag både små og store danske virksomheder om bæredygtighedskommunikation.
Læs casen her
Case
Mogens V. Zeltner A/S: Restaurering er et håndværk – og vejen mod en mere bæredygtig fremtid
Restaurering af bevaringsværdige bygninger er grundstenen i virksomheden Mogens V. Zeltner A/S – og så er det vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Netop den grønne omstilling har virksomheden fået sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Ingwersen A/S vil fremme dansk gastronomi gennem innovation og bæredygtighed
Ingwersen vil være frontløbere, når det gælder innovation og bæredygtighed inden for salg af frugt og grønt – og sparring med Erhvervshuset om bl.a. ESG-rapportering skal være med til at indfri ambitionerne.
Læs hele casen her
Case
Baisikeli: Genanvendte cykelbatterier skal mindske energiforbrug og materialespild
Baisikeli vil være helt i front for den cirkulære økonomi inden for batteriteknologi og satser derfor nu på at forvandle udtjente cykelbatterier til værdifulde ressourcer. Til formålet har virksomheden fået en bevilling på næsten 10 millioner kroner fra Closing Loops-projektet og har sideløbende fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
New Loop: Cirkulært pantsystem forlænger levetiden på take away emballage
New Loop vil ændre den måde, vi anvender emballage på, og det skal gøres ved at forlænge levetiden med mere genbrug i cirkulære loops. Det hele startede i 2020, og i dag er flergangsemballagen i brug i det meste af Danmark – og i processen har New Loop fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Artikel
Sådan hænger bæredygtighed og forretning sammen
Det er det rigtige at gå i gang med at omstille din virksomhed til at være mere bæredygtig. Samtidig giver det også forretningsmæssig mening. Og det behøver ikke være så stor en opgave, som du tror.God økonomistyring er en forudsætning for, at du kan træffe de rigtige beslutninger og komme i mål med din vision.Vi hjælper dig med at regne den ud.
Hvordan kommer du i gang med at arbejde bæredygtigt?
Case
Christonik skaber vækst ved at få elbusser til at køre mere effektivt
Der er fuld fart på afprøvning af nye klimavenlige løsninger til elbusser på værkstedet hos Christonik i Ishøj, der er en dansk værktøjs- og komponentudbyder inden for aircondition og varmeløsninger til alle slags køretøjer. Virksomheden har eksportambitioner, og i den forbindelse har ejerne fået vejledning af Erhvervshus Hovedstaden om bl.a. ledelse, digitalisering og bæredygtighed.
Læs casen her
Vis alle
(44)
Andre nyheder og cases om bæredygtighed og grøn omstilling