Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
8. februar 2024: Den grønne bogstavkabale udvider
I et debatindlæg i Sjællandske Medier skriver senior forretningsudvikler Susanne Krogh Petersen om en ny EU-forordning, der kan få betydning for små og mellemstore virksomheder.
Indhold er hentet
Et nyt familiemedlem af EU’s grønne bogstavkabale, EU Deforestation Regulation (EUDR), har set dagens lys. Så handler din virksomhed med produkter, hvor træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg og gummi indgår, skal du spidse ører.
Ja, ja, tænker du måske, for du og din virksomhed har da allerede sikret, at jeres produktion ikke bidrager til skovrydning. Men EUDR indeholder langt mere vidtgående krav end den tidligere lovgivning EUTR om dokumentation for, at dine produkter ikke gør skade på skov eller menneskerettigheder. Baggrunden er, at ca. 10 pct. af den skovrydning, der er sket globalt gennem de sidste 20 år, vurderes til at skyldes varer handlet i EU, som er forbundet med skovrydning.
EUDR betyder, at du fra 2025 har pligt til at sikre dokumentation af produktets ansvarlighed, når du handler med de nævnte produkter.
Lever din leverandør ikke op til kravene, kan du ganske enkelt ikke bruge deres produkter længere, eller måske er du i en værdikæde med meget lav dokumentationskultur – og så kan du få problemer.
Certificeringer kan hjælpe Handler du allerede med varer, som har anerkendte certificeringer inden for bæredygtighed, kan du med stor sandsynlighed slå koldt vand i blodet. Man kan ikke outsource sit ansvar, men de store certificeringsordninger, som f.eks. FSC, giver dig en høj grad af sikkerhed for, at dine varer er ansvarligt produceret. Ellers må du i gang med din egen risikoanalyse. Det kan være kompliceret, især i forbindelse med varehandel, hvor der er mange mellemled, og hvor produkter fra forskellige geolokationer blandes sammen.
Men uanset hvor mange mellemled, der er, har du ansvaret for at sikre den nødvendige dokumentation. Så det er en rigtig god ide at gå i gang med at afdække din værdikæde allerede nu. De virksomheder, der ikke overholder reglerne, risikerer bøder på op til "mindst" 4 procent af deres årlige omsætning i EU.
EUDR-direktivet er endnu et godt eksempel på, at EU fortsat kræver transparens og ansvarlighed. Og vi er stadig kun i den spæde fase i forhold til at lægge den grønne bogstavkabale.
Debatindlægget blev bragt i Sjællandske Medier d. 8. februar 2024.
Vil du vide mere om nye EU-regulativer, der påvirker din virksomhed og jeres værdikæde, så tag fat i Susanne:
Har du brug for vejledning om grøn og cirkulær omstilling?
Vi tilbyder alle virksomheder i hovedstadsområdet gratis og uvildig sparring om grøn og cirkulær omstilling. Du kan også få ny viden og konkrete værktøjer gennem events og dybdegående programforløb – altid med respekt for din tid, og målrettet din unikke virksomheds udfordringer og ambitioner.
Darna ruster sig til vækst og stigende bæredygtighedskrav
Darna har i over 26 år skabt smagsoplevelser inspireret af Middelhavets madkultur. Med en stigende efterspørgsel fra detailhandlen og voksende krav til bæredygtighed har de fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden til at optimere deres produktion, styrke deres brand og navigere i ESG-kravene.
Læs casen
Case
Arkitektfirmaet AI tænker grøn omstilling ind i deres forretning
Selv om arkitektfirmaet AI i virkeligheden havde arbejdet med bæredygtigt byggeri i mere end 50 år, fik sparring og hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden det grønne fokus helt frem i kundeløfte og metode.
Læs casen her
Case
Fiskehallen Tvilling fik tilskud til rådgivning om grøn omstilling: Vores rejse er først lige begyndt
Fiskehallen Tvilling fik sparring af Erhvervshus Hovedstaden og tilskud til rådgivning om grøn omstilling.
Se video og læs casen her
Artikel
Sådan hænger bæredygtighed og forretning sammen
Det er det rigtige at gå i gang med at omstille din virksomhed til at være mere bæredygtig. Samtidig giver det også forretningsmæssig mening. Og det behøver ikke være så stor en opgave, som du tror.God økonomistyring er en forudsætning for, at du kan træffe de rigtige beslutninger og komme i mål med din vision.Vi hjælper dig med at regne den ud.
Hvordan kommer du i gang med at arbejde bæredygtigt?
Case
Vækstpilot slår til: Sabina har firedoblet produktion på Johs' insekt-fabrik
Flere og flere SMV’er vælger at ansætte en ledig højtuddannet eller faglært gennem SMV:Vækstpilot i Virksomhedsprogrammet. En kandidat i husdyrvidenskab har gjort en kæmpe forskel på insekt-iværksætteren Johs Sterlies fabrik i Nordsjælland.
Læs casen her
Case
Mogens V. Zeltner A/S: Restaurering er et håndværk – og vejen mod en mere bæredygtig fremtid
Restaurering af bevaringsværdige bygninger er grundstenen i virksomheden Mogens V. Zeltner A/S – og så er det vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Netop den grønne omstilling har virksomheden fået sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Stilling: Bæredygtig rejse åbner nye eksportmarkeder
Erhvervshus Hovedstaden har hjulpet gardinskinneproducenten Stilling med grøn omstilling og bæredygtig vækst. Virksomheden, der har fået hjælp til at tænke cirkularitet ind i designfasen af produkterne, eksporterer i dag til ca. 55 lande; og omkring to tredjedele af omsætningen er eksport. På to år har virksomheden reduceret mængden af brændbart affald med 70%.
Læs casen her
Artikel
18. maj 2024: Malerfirma får hjælp til bæredygtighed
I en artikel i Sjællandske Medier fortæller malerfirma Robert Rasmussen om den sparring, de har fået af Erhvervshus Hovedstaden – og Gladsaxes borgmester kom på besøg.
Læs artiklen her
Artikel
O. L. Seals i Helsinge har ambitiøse vækstmål og fart på omsætningen
Produktionsvirksomheden O.L. Seals i Helsinge både masseproducerer og specialfremstiller tætninger i PTFE til mange forskellige brancher blandt andet fødevareindustrien, offshore og vindmølleindustrien. Virksomheden beskæftiger over 40 medarbejdere og eksporterer i dag tætninger til hele verden; og vækstambitionerne er store. I 2027 skal omsætningen runde 100 millioner kr. Derfor har ledelsen fået sparring om at skalere virksomheden af Erhvervshus Hovedstaden gennem digitalisering, automatisering og proaktivt salg. Den udviklingshistorie fik gæsterne fra Gribskov Kommune og Erhvervshus Hovedstaden, da de var på fælles virksomhedsbesøg.
Læs mere
Case
New Loop: Cirkulært pantsystem forlænger levetiden på take away emballage
New Loop vil ændre den måde, vi anvender emballage på, og det skal gøres ved at forlænge levetiden med mere genbrug i cirkulære loops. Det hele startede i 2020, og i dag er flergangsemballagen i brug i det meste af Danmark – og i processen har New Loop fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Artikel
Brug bæredygtighed og FN's Verdensmål i din virksomhed
Nogle virksomheder tilstræber at gøre dele af sin strategi eller produktion bæredygtig. Andre virksomheder har bæredygtighed som eksistentielt udgangspunkt for alle strategiske valg. Få tips til, hvordan du arbejder med FN’s verdensmål i din virksomhed.