Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Fra madglæde til bæredygtig vækst: Darna baner vejen

Darna har i over 26 år skabt smagsoplevelser inspireret af Middelhavets madkultur. Med en stigende efterspørgsel fra detailhandlen og voksende krav til bæredygtighed har de fået sparring fra Erhvervshus Hovedstaden til at optimere deres produktion, styrke deres brand og navigere i ESG-kravene.

Indhold er hentet

Måske du kender det. Når den velsmagende kebab trænger til et dyp i den gode chilisovs i din lokale kebabshop. Og netop den kebab-chilisauce er ikke hvilken som helst chilisauce. Den produceres lokalt i Ishøj og sælges i dag over hele landet. Og bag den populære chili står Darna.

Darna blev grundlagt i 1999 af brødrene Ala og Zya Al-Asadi. Samme år lejede de en fabrik i Ishøj, hvor virksomheden stadig har sin produktion, og ti år senere købte de hele bygningen med fabrikken. Ala, der er uddannet kok, udvikler selv virksomhedens opskrifter, og Garfar Mo, der er marketing- og strategichef, står bag den overordnede strategiske udvikling. Darna har de seneste år oplevet stabil vækst og producerer i dag over 30 forskellige produkter, heriblandt hummus, tzatziki og chilisauce, som alle fremstilles af nøje udvalgte råvarer. Virksomheden beskæftiger otte medarbejdere og leverer produkter til store detailkæder som Lidl, Meny og onlinebutikken Nemlig.com samt til foodservice-virksomheden Dagrofa. Darna har to centrale forretningsområder: Private label-produktion til grossister og restauranter samt salg af deres egen produktserie. Efterspørgslen på Darnas produkter er stigende, samtidig med at kravene til bæredygtighed og ESG-rapportering vokser fra virksomhedens større kunder.

Bæredygtighed – en nødvendig udvikling
Gennem Ishøj Erhvervsråd blev Ala gjort opmærksom på Erhvervshus Hovedstaden, og at der her var vejledning at få bl.a. om ESG- og bæredygtighedsrapportering. Ala kontaktede erhvervshuset, og snart mødtes han første gang med senior forretningsudvikler Jeanette Elgaard Carlsson, som siden har hjulpet med at kortlægge Darnas bæredygtighedsindsats. Jeanette har også givet sparring ift. Darnas ansøgning til Virksomhedsprogrammet SMV:Grøn 2.0 til hjælp til udarbejdelse af en ESG- og bæredygtighedsrapport og til at udføre såkaldte LCA-analyser til beregning af CO2-aftrykket for de enkelte produkter. Og sparringen med Jeanette har været meget værdifuld, fortæller Ala:

Zya og Ala har haft stor glæde af sparringen med Jeanette

Indhold er hentet

Vi har travlt, fordi vi vokser så hurtigt, så det er fantastisk, at vi kunne få hjælp af Jeanette. Og når man først er kommet indenfor i Erhvervshus Hovedstaden, opdager man hurtigt, hvor mange gode tilbud om bl.a. økonomisk støtte, de har 

Jeanette har også henvist Darna til MADE Kickstart-programmet – herigennem vil virksomheden bl.a. få hjælp til at gennemgå processen omkring pakning af produkter. 

Fremtiden: Vækst, nye faciliteter og fortsat fokus på social ansvarlighed
Med den stigende efterspørgsel på Darnas produkter er faciliteterne i Ishøj ved at nå deres grænse. Derfor er planen at flytte produktionen til en større fabrik inden for to til tre år. Ala har fået sparring af Jeanette omkring både flytningen, og hvordan virksomheden kan styrke sin position i detailhandlen. Sammen med Garfar Mo vil Darna gennemføre en rebranding med mere ensartet emballage og optimere salgs- og marketingstrategien.

Samtidig fortsætter Darna arbejdet med bæredygtighed og ikke mindst med S’et i ESG – det sociale ansvar. I flere år har virksomheden ansat både langtidsledige og tilbudt praktikforløb for borgere, der har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og mange har siden fået fastansættelse hos Darna.

Indhold er hentet

Nu ser Ala og Zya frem til forhåbentligt endnu mere vækst og en fremtid, hvor kvalitet, innovation og bæredygtighed fortsat går hånd i hånd. Og ambitionen er ikke til at tage fejl af: Darna vil være Danmarks foretrukne leverandører af autentiske middelhavsprodukter – nu med en endnu stærkere bæredygtighedsprofil.

Indhold er hentet

Er din virksomhed klar til de stigende krav?
Vi sparer med dig om både de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, så du får overblik, kan navigere i den grønne omstilling og skabe cirkulær økonomi, samtidig med at du opfylder krav fra markedet og lovgivningen.  Læs mere her

Indhold er hentet

Non-interactive preview

Complete this setup to unlock your widget