Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Ny strategi sætter retning for Regaco og har skabt åbning på det tyske marked
Regaco blev til, da Nærenergi Danmark og Sherex Europe fusionerede i maj 2023. Forinden gennemførte virksomheden et struktureret strategiforløb med Erhvervshus Hovedstaden, og det bidrog til, at Regaco er kommet godt fra start med at styrke salget af biogastankstationer i Tyskland.
Når man som lille virksomhed har eksportambitioner, er det vigtigt at kende sit mål, holde snuden i sporet og opsøge strategisk sparring med en uvildig professionel forretningsudvikler. Det vurderer Regacos direktør Jacob Himmelstrup (mf), der her står sammen med Anders Kjøller fra Erhvervshus Hovedstaden (th) og Regacos salgsdirektør Victor Bonde Johansson (tv).
Indhold er hentet
Regaco, der designer, bygger og leverer komplette tankstationer med biogas i stedet for diesel, er ved sammenlægningen af de to selskaber vokset ud af rammerne, har fået nyt domicil til administrationen i Søborg og øget antallet af medarbejdere til 12. Målet for Regaco er at tredoble omsætningen på tre år fra 30 millioner til 90 millioner kroner primært gennem øget eksport, fortæller direktør Jacob Himmelstrup:
”Det går rigtig godt med konsolideringen. Vi har sat holdet til, at det her skal blive stort, så vi kan indfri flere af vores ambitioner om at bidrage til en grønnere fremtid med biogas som en grøn og bæredygtig løsning i forhold til den tunge transport. Som lille virksomhed er det vigtigt, at du ved, hvad du vil og kender vejen til dit mål og holder snuden i sporet. Vi har nu en klar strategi, fastlagt rammerne og ressourcerne til at skabe øget vækst gennem internationalisering”.
Salgsdirektør Victor Bonde Johansson supplerer:
Takket være sparring og inspiration fra Erhvervshus Hovedstaden har vi fået struktur og styr på den interne strategiproces. Forretningsudvikler Anders Kjøller har taget os gennem et afklarings- og inspirationsforløb. Det er fantastisk, at Erhvervshus Hovedstaden har så stærke tilbud til virksomhederne i hovedstadsregionen og kan tilpasse sparringen til vores behov.
Sparringen med Erhvervshus Hovedstaden har givet ledelsen i Regaco konkrete værktøjer til at sætte sig klare og realistiske mål og definere 10 forskellige indsatsområder for forretningen, vurderer direktør Jacob Himmelstrup og uddyber betydningen i at få medarbejderne til at engagere sig i at udvikle forretningen og identificere sig med kerneværdierne:
”Vi har fået alle medarbejdere godt med ombord i det nye selskab og engageret dem i ambitionerne for virksomhedens fremtid gennem teambuilding. Vi har, som en del af strategiprocessen, fx været gennem en 360 graders øvelse, hvor alle bidrog aktivt med gode input til at optimere forretningsgangene, effektivisere processerne og øge salget”, understreger direktør Jacob Himmelstrup.
Vil have fuld fart på vækstrejse i Tyskland Et af målene for Regaco er at få et sikkert greb om det tyske marked. Virksomheden valgte at få lavet en grundig markedsundersøgelse af en konsulent i Tyskland med økonomisk støtte fra Erhvervshusets program SMV International. Efterfølgende fulgte deltagelse på mere end 10 relevante fagmesser i Tyskland, hvor virksomheden fik støtte via programmet SMV Eksport. Gennem hele forløbet har Regaco fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden om eksport til det tyske marked samt ansøgning om økonomisk støtte til indsatserne.
”Vi indså tidligt, at vi har brug for at lære det tyske marked bedre at kende. Det har været guld værd, at vi gennem markedsundersøgelsen fik dybere indsigt i markedsstrukturen for biogastankstationsmarkedet i Tyskland og fandt ud af, hvem de potentielle købere er og fik styr på den tyske lovgivning og udbudsprocesser. Vi har fået vores første kunde i Nordtyskland og 70 potentielle tyske kundekontakter, som vi skal følge op på. Vi har også haft stor glæde af at få tilskud til at deltage på mere end 10 tyske messer. For det her er en nichebranche, og det er vigtigt at møde de potentielle kunder og se dem i øjnene, så de kan få tillid til os som leverandør. Det bliver et langt sejt træk, men vi er meget fortrøstningsfulde. Vores næste skridt er at holde oplæg på tyske fagmesser, hvor vi vil synliggøre vores styrke, som set med tyske øjne er, at vi kan sælge en hel pakke også med service og reparation inkluderet”.
Ambitioner om at ekspandere globalt tegner lovende Anders Kjøller fra Erhvervshus Hovedstaden, der har sparret med Regaco om at ekspandere via det tyske marked, vurderer, at virksomheden har truffet mange fornuftige valg for at få fart på vækstrejsen på det tyske marked.
Regaco er et godt eksempel på en virksomhed, der har modet og viljen til at åbne nye markeder i udlandet. Gennem en gennem en grundig og struktureret forberedelse står virksomheden nu med et klart billede af det tyske marked for biogastankstationer og af den markedsposition, de med fordel kan indtage i forhold til lokale konkurrenter. I Erhvervshuset oplever vi, at de virksomheder, der lykkes med eksport, typisk har lagt en praktisk handlingsplan for eksportindsatsen, så alle medarbejdere i virksomheden, der arbejder med salg og kundekontakt, arbejder mod samme mål og dermed lykkes med deres eksportsalg.
Næste sparringsforløb med Erhvervshus Hovedstaden bliver et Next Step forløb, hvor Erhvervshuset sideløbende vil følge med i implementering af strategiplanen og forsætte med indsatsen med digitalisering af forretningen evt. med støtte fra Virksomhedsprogrammet 2,0.
Regaco er i gang med en stor ordre på værkstedet i Søborg. Her gøres standere klar til at blive sendt til biogastankstationer i Norge. Medarbejderne har også travlt med at færdiggøre og levere nye biogastankstationer til både Herning og Hirtshals, fortæller Regacos direktør Jacob Himmelstrup (th), der ses her med forretningsudvikler Anders Kjøller fra Erhvervshus Hovedstaden.
Her ses noget af det udstyr, der testes, før det bruges til tankstationerne med biogas.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gratis og uvildig sparring om eksport og internationalisering. Du kan også få ny viden og konkrete værktøjer gennem events og forløb.
Regaco leverer løsninger til den tunge transport, idet virksomheden designer, bygger og leverer komplette tankstationer med biogas i stedet for diesel. Regaco har tankstationer med biogas installeret 30 forskellige lokationer fordelt i Norden. Regaco er en fusion mellem datterselskaberne Nærenergi Danmark, der byggede det første tankstationsanlæg i 2018, og gazellevirksomheden Sherex Europe. Regaco har bygget 16 komplette tankstationsanlæg med biogas i Skandinavien.
Rubberduck fik hjælp igennem SMV:Digital til at skalere forretningen
Makkerparret og navnebrødrene Oliver og Oliver har fra start haft høje ambitioner med deres virksomhed. Siden de for seks år siden startede Rubberduck, har de vækstet kundebasen kraftigt og opbevarer nu 4.500 hjulsæt for kunder i hele landet.
Læs casen her
Artikel
Stabil eksport i hovedstadsregionen – virksomhederne viser større forsigtighed
24 procent af virksomhederne eksporterer uændret fra 2024. Mens eksporten holder niveauet, bliver virksomhederne mere tilbageholdende med at gå ind på nye markeder. Samtidig rummer regionen et stort uforløst eksportpotentiale.
Læs om Stabil eksport i hovedstadsregionen – virksomhederne viser større forsigtighed
Case
CardioLab vil løse alvorlig sundhedsudfordring blandt ufaglærte
Alt for mange ufaglærte mænd dør for tidligt af livsstils- og hjertekarsygdomme. Det vil speciallægeklinikken CardioLab gøre noget ved, og for at øge kendskabet til virksomhedens tilbud har de styrket deres salgsindsats med hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden.
Læs casen her
Case
Kommuner har taget Evryone Groups velfærdsteknologi til sig – og Tyskland er godt på vej til at blive det næste store marked
Hvordan får man tag på det offentlige marked, mens man samtidig skalerer sin velfærdsløsning internationalt? Det ved Evryone Group om nogen. Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden har virksomheden fået godt fat i det danske marked og fået fodfæste på det norske og tyske.
Læs casen her
Case
Dansk startup fordobler omsætningen – godt hjulpet på vej med sparring fra Erhvervshuset og støtte fra Erhvervsfyrtårn Life Science
160 kommuner i Danmark og Norden bruger i dag digitale værktøjer til børn og voksne i skilsmissefamilier – og virksomheden bag har fået sparring af Erhvervshuset om det at sælge til det offentlige.salgtildetoffentlige
Læs casen her
Artikel
Vejen til eksportsucces
For mange små og mellemstore virksomheder repræsenterer eksport et enormt potentiale.De mest succesfulde danske eksportvirksomheder bruger flere forskellige vækststrategier og der er ingen tvivl om, at eksport er et væsentligt element i forbindelse med skalering af virksomheden.
Læs mere
Artikel
A little book about branding
Download en online version af bogen "A little book about branding".
Download 'a little book about branding'
Case
Assembly Voting: Knækkede koden til vækst og internationale kunder
Hos Assembly Voting i Brøndby er medarbejderstab og omsætning tredoblet på kort tid. Virksomheden har ganske vist 20 år på bagen og kalder sig ”Danmarks ældste startup”, men meget tyder på, at den i virkeligheden har været langt forud for sin tid. Digitale løsninger, der kan sikre troværdige, demokratiske valg, har verden mere end nogensinde brug for, og nu ser store internationale kunder for alvor mod Danmark og Assembly Voting.
Læs casen her
Case
Viola Sky - Sonja Love: Detail i detaljer
Sonja Wolffbrandt Christensen er en erfaren detail-iværksætter. Udover at eje butikken Viola Sky på Frederiksberg og en flot webshop, er hun også designer og forhandler af sit eget luksus-undertøjsmærke. Alligevel slog hun til, da hun til et åbent hus-arrangement hørte et oplæg med hvem, Sonja kalder: ”Det sorte bælte i detail”.
Læs casen her
Case
Nordgreen: De er allerede globale superstjerner
Urfirmaet Nordgreen går systematisk til værks, når de planlægger et vækstfremstød i Japan. Og det er der god grund til. Japan er et avanceret og kompliceret forbrugermarked - ligesom den danske og japanske kultur er som dag og nat.
Læs casen her
Artikel
Succes med eksport - undgå faldgruberne og forløs potentialet
At få kickstartet sin eksport er dyrt og tager tid. Derfor har mange SMV’er kun få skud i bøssen, hvis indsatsen skal resultere i vækst fremfor røde tal på ”eksportbundlinjen”. Man skal derfor være forsigtig med at lade eksport opstå som en tilfældig reaktion på kundeefterspørgsel, snarere end som en planlagt og strategisk fokuseret indsats.